« Tilbage til søgeresultaterne

Orden i Krammet

« Se emneord

Jeg har nu været Medlem af flere af D. K.s Kredsstyrelser i de forskel­lige Byer, jeg har boet i, men først i den Kreds, jeg nu staar i, har vi Or­den i vore Papirer, forsaavidt Udmel­delser af Kredsen angaar. - Jeg ved af Erfaring, hvor kedelige disse altfor sene Udmeldelser er, og vil derfor nu ved Aarsskiftet fortælle lidt om, hvor­ledes vi bærer os ad med at faa vo­re Love respekterede i den Retning. Vi har en hel lille Slagplan. -

Vi kræver Aarskontingentet i sidste Halvdel af Januar eller i Begyn­delsen af Februar. Melder nogen sig ud ved Kontingentets Opkrævning, gør vi dem opmærksomme paa Love­nes § 4, hvorefter Udmeldelse skal „ske senest 15. Dec.” Denne Med­delelse gør vi ved en trykt Skrivelse (altsaa ens til alle), hvorunder alle Styrelsesmedlemmers Navne er trykt.

Samtidig gøres høfligst opmærk­som paa, at Kontingentet til Fælleskassen er forfaldent til Indbetaling, og at Bladet er anmeldt for hele Aaret, men at man, hvis vedkommen­de ønsker det, skal huske at slette hende (ham) næste Aar i god Tid efter først atter at have spurgt, om dette ønskes, hvad vi ikke haaber o. s. v. Dem, der ikke just melder sig ud, men kun beder Budet „komme igen sene­re”, har vi gjort til Regel at kræve 3 Gange, inden vi sender en trykt Skri­velse omtrent af Indhold som oven­nævnte og med Opgivelse af, til hvem Kontingentet kan sendes. Disse Skri­velser hjælper næsten altid, og mere kan man jo heller ikke gøre. -

En enkelt Gang er det hændet, at et Medlem (en Mand) drillende og hovererende gjorde os opmærksom paa, at man fik „Kvinden og Samfun­det”, enten man saa havde betalt sit Aarsbidrag eller ej. - „Ja,” kunde vor Formand svare, „det er en Al­misse, som Kredsen giver Dem. Den var nødt til at betale for Dem til Fælleskassen, da De jo ikke har fulgt Lovene og meldt Dem ud saa tidligt, at vi kunde faa Dem slettet af Post­listerne inden Nytaar, og inden Post­pengene blev betalt.” (Det svalede ham, næste Dag sendte han sin By­dreng med Pengene, og han er Med­lem den Dag i Dag). -

Da jeg nu har været lidt ond ved Mændene, lad mig saa tilstaa, at denne ordentlige Forretningsgang har vi lært af en stedlig - Mandsforening. Naar man er Medlem af en Haandværkerforening, en Landboforening eller en selskabelig Klub o. s. v., maa man pænt betale sit Kontingent eller melde sig ud i Tide. Hvorfor skal en Kvindeforening gaa efter andre Reg­ler. Jeg har været med til, at 10 af 50 Medlemmer pludselig nægtede at betale Kontingent! Det er et stort Minus i et lille Regnskab, og det er slet ikke svært at faa Orden i Sagerne, naar man begynder fra Grunden. Vi fik 100 af hver af de trykte Skri­velser paa en Gang. Det var billigst, og vi har nok til mange Aar. Første Aar var der flere Medlemmer, der blev fornærmede, og 8 nægtede at be­tale. Andet Aar var der kun to (vi er 40), der nægtede at betale. Selv­følgelig maatte vi opføre disse som Restancer paa det paa Generalforsamlingen aflagte Regnskab. En var rejst og vi vidste ikke hvorhen, og en var pludselig blevet Enke og me­get uheldig stillet i økonomisk Hen­seende, saa vi vilde ikke kræve hen­de; men disse to slap vi ogsaa at be­tale for til Fælleskassen, og vi førte dem heller ikke op paa Regnskabet som  ,,udestaaende Fordringer”.

Orden i Krammet! Det er ingen Skam for os. Snarere er det mod­satte det Og jeg siger til Kredsstyrelserne: „Prøv denne lille Slagplan og De skal se, det gaar glat”. De fle­ste Mennesker, naar de faar at vide, hvorledes Sagerne forholder sig, vil slet ikke være med til at skulke sig fra sin Pligt, men mange Steder gør Kredsstyrelserne slet ikke Folk op­mærksomme paa det lovstridige i en for sen Udmeldelse.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner