« Tilbage til søgeresultaterne
Aleksandra Gripenberg
Da Juleklokkerne i Helsingfors ringede Højtiden ind, - paa selve Juleaftensdag, - døde Aleksandra Gripenberg i sit Hjem i Finlands Hovedstad.
Finland - finsk Kvindesag i Særdeleshed - lider ved dette Dødsfald et smerteligt Tab og mange og smukke er de Runer, der i hele den nordiske Presse ristes over hendes kendte Navn og afholdte Personlighed. - Ogsaa her i Danmark vil man med Vemod høre om dette Dødsfald. Aleksandra Gripenberg stod allerede i Begyndelsen af 90’erne som Forfatter til en Artikel her i Bladet om Kvindesagen i Finland, og hun har senere jævnligt glædet os med sine oplysende, af saa
megen Forstaaelse og Varme, prægede Bidrag til Belysning af Kvindesagsforholdene i det Land, hun elskede saa højt, og hvis Folks Ve og Vel laa hende saa inderligt paa Sinde. - „Det bästa för folket” var hendes Valgsprog.
Aleksandra Gripenberg fødtes 1857 paa Tervus i Kronoborg. Hun var i sin Ungdom nær knyttet til Zacharias Topelius’ nærmeste Vennekreds. Tyve Aar gammel debuterede hun med en Novellesamling, der senere fulgtes af flere. Sammen med Toini Topelius, en Datter af den berømte Skjald, redigerede hun Børnebladet „Nya Trollsländan” og senere alene Børnebladet ,,Sirkka”.
Hendes skønlitterære Interesser maatte dog snart vige Pladsen for en vaagnende Trang til at beskæftige sig med Arbejdet for de mange sociale Spørgsmaal, som netop paa den Tid vældede frem, og som ogsaa tog hendes aabne Sind fangen. -
I Aarene 1887-88 gæstede hun England og Amerika og repræsenterede ,,Finsk Kvinnoförening” paa den store Kvindekongres i Washington 1888. Hendes Bog „Ett halfår i Nya välden”, der udkom kort efter hendes Hjemkomst, bærer Vidnesbyrd om den smukke Forstaaelse og det sunde Blik, hun allerede den Gang havde for et af Verdens største Spørgsmaal. - Hun uddybede sit Forhold til Bevægelsen alt som Aarene gik og har navnlig inden for „Finsk Kvinnoförening”, hvis Formand hun var i 15 Aar, nedlagt et Arbejde, som har været af den største kulturelle Betydning, og som hun udførte med beundringsværdig Energi og Hengivenhed.
Hendes betydeligste literære Værk er uomtvistelig „Reformarbetet till forbättrande af kvinnans ställning. Hun behandler her med fuldkommen Grundighed og Overlegenhed det omfattende Spørgsmaal om Kvindesagsarbejdet i Europa og Amerika, og har i dette Arbejde sat sig et varigt Minde iblandt os.
Aleksandra Gripenberg var meget benyttet ogsaa som Medarbejder ved forskellige Tidsskrifter. Hun valgtes tillige 2 Gange - som Repræsentant for „Gammelfinnerne” - ind i den finske Landtdag, hvor hun med sine ypperlige Talegaver, sin repræsentative Fremtræden og sine omfattende Kundskaber var et meget skattet, æret og afholdt Medlem. Hun var dertil kendt som et Menneske, der ikke lod sig hindre af personlige Hensyn, naar det gjaldt at bryde den Vej, hun ansaa for den rette. - Hvilken uvurderlig - og sjælden - Egenskab hos en Politiker! Intet Under, at finske Kvinder maatte være stolte af en saadan Repræsentant for deres Køn.
Hendes Begravelse fandt Sted under de stilfuldeste og højtideligste Former og gennem de Ord, der taltes, lyder vel sorgfulde Toner over Tabet, men ogsaa den lyse, haabefulde Klang af Taknemmelighed mod den, der har efterladt en Arv, som lader hende leve blandt os langt ud over den Tid, da vort menneskelige Øje kan se hende.
Här låder stoft vid vingarne af
anden.
Vi äro vinterkvällens irrskenbloss
Som tändas, gnistra, flämtra, dö i
sanden;
Men det odödliga, som bor i oss,
Det slocknar ej, när gnistorna
förbrinna,
Det är dock höjdens brutna
återsken
I oss och öfver oss står dock idén:
„Idén är evig; skuggorna försvinna.”
Her hænger Støv ved Aandens Vinger, vi er Vinterkvældens Lygtemænd, som tændes, tindrer, flakker, dør i Sandet; men det udødelige, som bor i os, det slukkes ej, naar Gnisterne dør, det er dog det brudte Genskin af det høje. I os og over os staar dog Idéen: „Idéen er evig, Skyggerne forsvinder:”
Disse Ord læstes paa den Krans, som „Finsk Kvinnoförening” lagde paa hendes Baare med Ønsket: „Skänke Gud Finlands kvinnor kraft, tro och kärlek att med heder fultfölja hennes lifsarbete.”
