« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Formandsmøde

« Se emneord

Formandsmødet i Januar er Dansk Kvindesamfunds Vinterrigsdag. Her kan ifølge Fælleslovene Beslutnin­ger tages, som ikke kan vente til Fællesmødet om Sommeren. Efter­haanden, som Dansk Kvindesamfund vandt frem i Landet, og dets Arbejdsomraade udvidedes, blev der Trang til et saadant Fællesmøde i mindre Stil, for at Fællesstyrelsen stadig kunde have Føling med Kredsenes Ønsker, og saaledes blev Formands­mødet til.

Læser man de mange forskellige Punkter paa Dagsordenen for dette Formandsmøde, forstaar man, hvor nødvendigt det er, at Fællesstyrelsen midvinters faar Kredsene i Tale gen­nem deres Formænd især af Hensyn til de Opgaver, som har frembudt sig siden Sommermødet, og som maa tages op, inden det gunstige Øjeblik gaar tabt. Det forholder sig jo nem­lig ikke saaledes, at Dansk Kvindesamfunds Virksomhed indskrænkes, efterhaanden som Tidspunktet for Kvinders Valgret rykker nærmere, men tværtimod saaledes, at den vok­ser og vokser, idet Opmærksomheden udefra mere og mere fæster sig ved det solide saglige og uegennyttige Samfundsarbejde, som Aar efter Aar udføres af den tidligere saa lidet paaagtede Kvindeforening. Den Tid er forbi, hvor Dansk Kvindesamfund ydmygt maatte bede, om at blive ta­get med paa Raad om samfundsvigtige Spørgsmaal, nu kommer man udefra og af æsker os vor Mening om Familieret, om Strafferet o. m.

Men efterhaanden som Dansk Kvindesamfunds Opgaver bliver fle­re, stilles der ogsaa større Krav til dets Repræsentation. Arbejdet paa Kontoret vokser, de mange Udvalgs­møder kræver større Lokale, mere Lys og Brændsel, for slet ikke at tale om de stigende Portoudgifter. Dette er jo imidlertid altsammen kun glædeligt. Som Bjørnson et Sted sagt: Det er bedre at være med i en lille Hær, som gaar frem, end i en stor, som gaar tilbage.

Dansk Kvindesamfund er en lille Hær, som i Øjeblikket gaar stærkt frem, lad os være glade for det og lad os ikke knurre, fordi det koster no­get. Naar Formændene læser Dags­ordenen for dette Møde, kan det ikke være andet, end at enkelte Punkter maa give dem Lyst til at være med, og vi tør derfor haabe, at de i rige­ligt Antal vil komme til Stede.

Distrikternes fremtidige Ordning er et Spørgsmaal, som har Betyd­ning for alle Kredse, og det vil være af stor Vigtighed for det Udvalg, som skal beskæftige sig med denne Sag, at høre Formændenes Mening, inden Forslaget til Fællesmødet nær­mere udformes. - Bladets Forhold kræver ogsaa i høj Grad en Forhand­ling mellem Redaktionen og Formændene. I samme Forhold, som Kravene til Dansk Kvindesamfund stiger, stiger ogsaa Kravene til dets Blad, baade i Henseende til Indhold, Omfang og Udstyrelse. Men selv om disse Krav fører Forpligtelser med sig, saa er disse jo kun et Bevis paa, at det bærer fremad ogsaa for »Kvin­den og Samfundet«,

Som Punkt paa Dagsordenen staar ogsaa Adoptionssagen, der rettelig kun maa betragtes som et enkelt Led af det store Spørgsmaal om gode og sunde Hjem for alle hjemløse Børn. Der er Grund til at tro, at Diskussio­nen her i Bladet om Plejebørn, har vakt Interesse rundt i Kredsene for hele denne Sag. - Et andet Punkt af Vigtighed paa Dagsordenen er Ung­domsudvalget, Fællesstyrelsen har siden Sommermødet nedsat et Ung­domsudvalg, hvis Formand vil for­tælle, hvad man har foretaget sig og agter at foretage sig for at lære Ungdommen at forstaa Betydningen af, at Mænd og Kvinder stilles lige i Samfundet. Mulig Enkelte Kredsformænd kan fortælle om lignende Ar­bejde. - Den kommende Sommers Hovedbegivenhed indenfor Kvindesa­gen er det store nordiske Kvindesagsmøde, som skal holdes i Forbindelse med Fællesmødet. Forarbejdet er i fuld Gang, og vedkommende Udvalgs Formand vil paa Formandsmødet gi­ve Oplysning om, hvorledes man har tænkt sig Programmet. - Biografsa­gen er ogsaa et Punkt af stor Inter­esse, og Formanden for

 4. Distrikt har lovet at sætte Formændene nærmere ind i denne Sag, som jo allerede for dette Distrikts Vedkommende har praktiske Resultater at opvise.

Desværre ser Fælleskassen sig ikke i Aar i Stand til at tilbyde Formæn­dene fri Rejse og Gæstfrihed, saaledes som ifjor, hvor den gennem en Lodtrækning havde skaffet sig en extra Indtægt, der for en Del Anvend­tes til Formandsmødet, men Fællesstyrelsen vil dels ved Afholdelse af billige Kursus i Sundhedslære i de nærmeste Dage efter Fællesmødet, dels ved at arrangere et Besøg i en af Københavns nyeste, seværdige In­stitutioner sørge for at Formændene faar Gavn og Glæde af deres Besøg. Dagen for Forhandlingsmødet vil ligesom i tidligere Aar Slutte med et offentligt Foredrag, denne Gang af Professor Johansen om Arvelighed, og derefter bliver der Fællesspisning, hvortil Deltagerne forud gennem Kontoret maa sikre sig Adgang.

Altsaa: Hjertelig velkommen til Mødet d. 21. Januar!

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner