« Tilbage til søgeresultaterne
Endnu engang „Janushovedet”
Atter har Janushovedet vist sig i Dagspressen, - det gaar med dette Hoved ligesom med den store Søslange; ligesom den var der, saa var den der ikke, og saa var den der alligevel. Det er denne Gang i »Lolland-Falsters Stiftstidende«, at Hovedet spøger. Vi behøver ikke at præsentere Lolland-Falsters Stiftstidende for vore Læsere, de vil sikkert bevare den i taknemlig Erindring fra Fællesmødet i Nykøbing 1911 paa Grund af dens udførlige og velvillige Referater af Mødets Forhandlinger, og allermest vil de erindre dens Redaktør, Hr. Reventlow, som ved det afsluttede Fællesmaaltid hædrede Dansk Kvindesamfund med en af sympatisk Forstaaelse præget Tale. Vi maatte nødvendig tro, at Lolland-Falsters Stiftstidende hverken savnede Kendskab til Dansk Kvindesamfunds Virksomhed eller Sympati for denne.
Intet skildrer derfor vor Forbauselse ved fornylig i samme Blad at finde følgende Udfald mod Kvindebevægelsen og Dansk Kvindesamfund:
»Det er forøvrigt ret forbausende, hvorledes Kvinder - ogsaa Valgretskvinder og Kvindesamfundsdamer - ogsaa paa dette Omraade (Syningens) har udbyttet deres Medsøstre« - Og længere henne: »Der vilde forøvrigt her være en Opgave for de forskellige Kvindeforeninger - mere praktisk og mere nærliggende end meget af, hvad de ellers tager op. Thi det synes jo desværre at være en Regel, trods al Tale om særlige moralske Egenskaber, som Kvinderne efter Sigende skal føre ind i det offentlige Liv, at Kvinders Arbejde for Kvinder, er det, der betales daarligst, og i det hele regnes mindst.«
Det er unægteligt et ganske andet Ansigt Lolland-Falsters Stiftstidende her vender mod Kvindebevægelsen end det, vi husker fra Fællesmødet i Nykøbing, og da Bladet, saa vidt vi ved, ikke har skiftet Redaktør i de mellemliggende Aar, maa vi altsaa tro, at Hr. Reventlow ligesom hans Kollega ved »Hovedstaden« i Kvindesagen har et Janushoved, hvis ene Ansigt, ved Fællesmøder i Nykøbing F., tilsmiler Dansk Kvindesamfund og dets Forhandlinger, hvad enten disse drejer sig om Kvinders Valgret, eller Fabriklovens Beskyttelsesparagrafer, eller saa praktiske og nærliggende Ting som ubemidlede Kvinders Undervisning i Skræddersyning og billig Madlavning, og hvis andet Ansigt i forblindet Iver efter at komme Kvindesagen til Livs istemmer »Hovedstadens« ugrundede og tilbageviste Beskyldninger mod Kvindebevægelsen for Ligegyldighed i et Spørgsmaal, som Dansk Kvindesamfund har taget op og ofret Tid og Kræfter paa længe før det faldt nogen Journalist hid at gøre det til Agitations og Underholdningsstof for sit Blad.
Ganske vist er der frit Slag paa Kvindesagen baade herhjemme og andre Steder, til Trods for Kvindevalgrettens fortsatte Sejrsgang, og der er ikke stort at risikere ved uden Skygge af Bevisførelse at udlevere denne Sag til et uvidende Publikums Forargelse. Det kunde da heller ikke falde os ind at vente Beskyttelse af noget Blad, men ét tør vi forlange: Redelighed.
Hvis ikke Kvindesagen helt skal forkludres i dette Land, maa vi forlange at vide, hvor vi har vore Venner, og hvor vore Modstandere. Vi er ikke tilbøjelige til at tro paa Søslangen saa lidt som paa noget andet Fabeldyr, men Janushovedet har nu for tredie Gang vist sig for os, og derfor nødes vi til at tro paa det og afsløre det hvorsomhelst, det fremtidig viser sig i Dagspressen.
Med Hensyn til selve det Spørgsmaal, som denne Gang har maattet tjene som Angrebsvaaben paa Kvindesagen, nemlig Syerskernes Udbytning, kun saa meget: At ogsaa Kvinder kan være daarlige Betalere, skal vi ikke gøre noget Forsøg paa at benægte, dog spiller Toiletterne en saa ringe Rolle indenfor Dansk Kvindesamfund, hvad enhver, som har overværet vore Fællesmøder, maa have overbevist sig om, at nogen Større Udbytning næppe kan paavises her, men da det fremgaar af Syerskernes egne Udsagn, at det er Damekonfektionerne, som lønner deres Syersker daarligst, og da disse Forretninger i langt de fleste Tilfælde forestaas af Mænd, burde de arbejdervenlige Herrer af Pressen have holdt Justits indenfor Mændenes egne Rækker, i Stedet for at sætte sig til Doms over de kvindelige Kunder, som ikke slipper med at betale Syerskernes Sulteløn, men ogsaa maa betale Arbejdsgivernes i mange Tilfælde ublu Provision.
