« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Kontrolassistenter
Det har interesseret mig og rimeligvis og saa andre af »Kvinden og Samfundet«s Læsere i høj Grad, at læse I. H. Sallings Artikel i sidste Nummer af Bladet om kvindelige Kontrolassistenter, dog vil jeg være Indsenderen meget taknemlig for nogle nærmere Oplysninger angaaende dette Erhverv, for at jeg eventuelt i min Kreds kan anbefale unge Kvinder at søge denne Stilling.
1) Hvorledes befordres Assistenten fra Sted til Sted, og hvem bekoster Befordringen?
2) Faar Assistenten frit Ophold og Kvarter paa de Steder, han eller hun kontrollerer?
3) Stiger Lønnen saa højt fra de 4-500 Kroners Begyndelsesgage, at Stillingen kan blive et virkeligt Levebrød?
4) Hvilken Uddannelse kræves der for at blive Kontrolassistent? Hvor lang Tid tager Uddannelsen, og hvor meget kan Udgifterne derved beløbe sig til?
5) Foregaar Uddannelsen ved Mælkeriskolerne, og hvor mange saadanne findes her i Landet?
Det vilde glæde mig meget, om jeg i næste Nummer af »Kvinden og Samfundet« maatte finde disse Spørgsmaal besvarede.