« Tilbage til søgeresultaterne
Love for „Dansk Kvindesamfund”s Vandrekursus i Snitmønstertegning, Tilskæring og Kjolesyning
Formaalet med Undervisningen er at lære Kvinder at tage Maal, tegne Snitmønstre samt tilskære og sy daglige Kvinde- og Børnedragter økonomisk og smagfuldt. Statens Bidrag anvendes til Fripladser til ubemidlede Kvinder.
Kursus ordnes overalt i Danmark, enten gennem den stedlige D. K.s. Kreds eller, hvor en saadan ikke findes, efter nærmere Aftale med Fællesstyrelsen. Begæring om at faa Kursus afholdt indsendes til D.’ K.s Fællesstyrelse og indgives som Regel 3 Maaneder før Kursus ønskes afholdt
Følgende forskellige Kursus kan afholdes:
1) 3 Ugers Kursus. Der optages12 Deltagere, som inddeles i 2 Hold. Hvert Hold faar 3 Timers Undervisning daglig. 12 Kr.
2) 6 Ugers Kursus. Der optages 24 Deltagere, som inddeles i 4 Hold. Hvert Hold faar 3 Timers Undervisning hveranden Dag. 12 Kr. Undervisningstiden er i Reglen fra Kl. 1-4 og 5-8 paa et
3 Ugers Kursus. Paa 6 Ugers Kursus hveranden Dag fra Kl. 9-12 og 2-5 og hveranden Dag fra
Kl. 2-5 og 7-10.
Kredsen sørger for et passende Lokale til Undervisningen.
Naar Snitmønstertegningen er endt, klipper og syer Deltagerne hver enten en Kjole af Vaskestof eller en uforet Nederdel og et Bluseliv af enkelt Snit. Derefter undervises der i Omsyning; f. Eks. en finere Kjole omsyes til Dagligkjole, en Nederdel omsyes til en Barnekjole el. lign. Dette glælder for begge Kursus; dog kan der paa et 6 Ugers Kursus naaes noget mere, da der er mere Tid til Hjemmearbejde.
Til Syning maa Vælges Stof, som ikke er vanskeligt at behandle, og enkelt Snit, da Deltagerne derved bedst lærer, hvad der er Formaalet for Undervisningen.
Undervisningen er beregnet for Kvinder, der ikke er uvant med almindelig Syning.
Første Dag medbringes et Centimetermaal, en Blyant og et Viskelæder. En Sybog 75 Øre, Papir til Mønster, ca. 25 Øre, faas hos Lærerinden.
Lærerindens Løn er 120 Kr. for et 3 Ugers og 235 Kr. for et 6 Ugers Kursus. Lærerinden betaler selv Rejse og Ophold.
Fællesstyrelsen kan, naar den skønner det rigtigt, forhøje Lærerindens Løn.
En af Kredsstyrelsen valgt Tilsynsførende indkasserer Elevbidrag og fører Regnskabet efter en af Fællesstyrelsen vedtagen Form. Lærerinden faar sin Løn udbetalt ved Kursusets Afslutning. - Regnskab med Bilag indsendes til Fællesstyrelsen. Enhver Gave i Penge eller Penges Værdi indgaar i Regnskabet. Kredsen bestemmer selv, om den vil anvende mulige kontante Gaver til halve eller hele Fripladser eller til nedsat Betaling for alle Deltagerne. Det igennemsete Regnskab skal være underskrevet af Kredsens Formand.
Naar Regnskabet er godkendt al Fællesstyrelsen, faar Kredsen det mulige Underskud tilsendt fra Kassereren.