« Tilbage til søgeresultaterne

Elna Louise Jacobson,

« Se emneord

Medlem af Københavns Kredsens Styrelse, døde den 13. Januar ef­ter et langt, haabløst Sygeleje. Dagspressen har bragt en Omtale af Frøken Jacobsens øvrige Livsgerning men „Kvinden og Sam­fundet" ønsker dertil at føje nog­le Mindeord om hendes Virksom­hed i Dansk Kvindesamfund.

Frk. Jacobson indvalgtes i Kbhvn.s Kredsens Styrelse i 1905, og hun viste sig her i Besiddelse af meget Initiativ. Det var saa­ledes hende, der Foreslog Opret­telsen af et „Kontor for midler­tidig Hjælp" som Supplement til Fæstekontoret. Frøken Jacobson sad til sin Død i Styrelsen for begge disse Kontorer, ligesom hun med sine mange Interesser gjorde Fyldest i forskellige Udvalg og ved festlige Lejligheder stillede sine repræsentative Evner til Raadighed. Deltagerne i Fællesmødet i Rønne vil erindre, at hun. med stort Liv deltog i dette og her fremlagde Forslag om et Medlemsmærke for Dansk Kvinde­samfund. Ingen anede da, at hun saa kort Tid efter skulde rammes af den Sygdom, der medførte hen­des Død.

Indenfor Kbhvn.s Kredsen vil Frk. Jacobson efterlade et Savn og megen Deltagelse vil samles om hendes gamle Moder, Admi­ralinde Jacobson, som overlever hende.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner