« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindehandel

Af: Johanne Deichmann

« Se emneord

Om dette sørgelige Emne talte Formanden for Foreningen mod den hvide Slavehandel, Oberst Liljefalk, paa et Møde, som Sund­hedsforeningen sammen med Emigrantudvalget i Danske Kvin­ders Nationalraad i København lod afholde.

Emnet er sørgeligt, fordi den Form, hvorunder vor Tid kender til Kvindehandel, er den alleruhel-digste, og fordi alle internatio­nale Bestræbelser ikke synes at kunne standse dens Trivsel, kun mægter at gribe ind i enkelte Til­fælde, ikke formaar at fjerne On­det selv. Begrebet Kvindehandel er saa gammelt som vor Histo­rie, kun har det i Aarenes Løb mange Gange skiftet Form, men det har altid staaet i et uafvise­ligt Forhold til det enkelte Folks moralske Standpunkt. Og dette er jo igen underkastet de sociale Omvæltninger, der med visse Mel­lemrum ryster Samfundet.

Jødefolkets Lovgivere havde de­res Opmærksomlied henvendt paa at begrænse og give Regler for den offentlige Prostitution, saa den ik­ke skulde blive en Landeplage - Romerne i Republikkens gode Dage nød godt af en Ordning, der højnede Moralen,- men med den græske Indflydelse fulgte   ogsaa den svækkede moralske Bevidst­hed. Korstogene - Middelalde­rens langvarige Borgerkrige - de store Farsoter, der gik deres hærgende Gang over Europa, alt vir­kede med til Opløsning og Fald. Sejrsrusen i Preussen har gjort Berlin i Stand til at afløse Pa­ris, som det moderne Babylon.

- Ingen, der har set, blot et Glimt af, hvad der foregaar i Ber­lin „bei Nacht", vil nogen Sinde kunne glemme det.

I Oldtiden var det Slavinder­ne, der solgtes paa Torvet, i Mid­delalderen fremmede Kvinder, der spærredes inde i dertil be­stemte Huse, for at Byens Døtre kunde gaa fri - men i vor Tid foregaar Handelen under mere raffinerede Former. - Mænd og Kvinder, ja, at maatte vedgaa det­te, er en af de største Skampletter for vort Køn, lokker unge uerfarne Kvinder i Skarevis til Utugtshuse; efter et kort Ophold her synker Ofret ødelagt paa Le­geme og Sjæl til Bunds i den Samfundsbærme, hvorfra ingen Vej synes at føre op. Ofrene er enten uvidende om, hvad de gaar ind til, eller de er - opvoksede under Forhold, som de findes i vore Storbyer, Side om Side med vor fejrede Kultur, vor 20de Aarhundredes Civilisation - fra Fødslen prisgivne det Liv, som de mangler Energi til at bryde med. Det giver dog en Smule dagligt Brød en Gang imellem - maaske fine Klæder og en varm Stue. Og saa døver de Sjæl og Sind for alt, hvad det tager - det uoprettelige, det, der gaar til Spil­de, ikke alene, for den enkelte, men for det hele Samfund.
Efterhaanden som de store oversøiske Havne bliver skrappere i Kontrol med Udvandrene, bliver København et søgt Sted for de virksomme Agenter; der kan tjenes Formuer paa denne Tran­sithandel - derfor vover mange Pelsen. Fremmest for Landene staar vi rustede herhjemme, idet vi ombord i vore Forenede Damp­skibe paa Amerika har Oldfruer, hvis Hverv det er at paase og paatale alle mistænkelige For­hold, raade og vejlede de unge Piger, der ofte ukendt med Sprog og Land gaar en ukendt Skæbne i Møde. Selskabet har meldt Oldfruerne ind i det internatio­nale Kvinderaad, hvilket maa reg­nes for en Sejr, thi Kvinderaadet arbejder for det, der nok er Kærnen i alle Spørgsmaal om Kvindehandel - Samme Moral for Mand som for Kvinde. Sam­me gode Moral. - Naar vi frem dertil, saa vil Kvindehandlen ophøre af sig selv i den menneskenedværdigende Form vor Tidsalder beredte den.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder