« Tilbage til søgeresultaterne
Politiske Drømmerier.
Jeg drømte, at jeg sad i Studiestræde 49 paa anden Sal i en sildig Midnatstime. Det bankede haardt paa Døren, jeg sagde »Kom ind!« og min Ven Rigsdagsbudet traadte ind i Stuen med en mørk og tilknappet Mine.
»Sæt Dem ned, Petersen,« sagde jeg venligt. »Jeg kan se, De har noget paa Hjerte.«
Han gjorde en afværgende Bevægelse med Haanden og skottede tilbage mod Døren. »Det er dette hersens Fællesunderudvalg,« begyndte han, og jeg nikkede opmuntrende. - »Jeg er ude om Oplysninger, - ikke officielt men saadan underhaanden, forstaar De?« -
Jeg forstod.
»Det er Kvindernes Mening om Grundlovsforslaget, man ønsker at vide,« sagde jeg imødekommende.
»Ja, det er lige, hvad det er,« faldt han mig ivrig i Talen. »Der var jo ingen før, som kerede sig om den, men siden nu det ærede Medlem for Ringkøbing Amts 1. Kreds er kommen for Skade at sige til Damerne i Hillerød forleden, at hvis Regeringens Grundlovsforslag gik igennem, saa kunde Kvinderne skyde en hvid Pind efter at komme i Rigsdagen i den første Menneskealder, saa kan man jo aldrig vide, hvad man kan vente sig fra den Kant.«
»Vent Dem det værste, Petersen,« sagde jeg koldt, »saa bliver De i alt Fald ikke skuffet.«
»Vil det sige det samme som, at Dansk Kvindesamfund agter at kassere den nye Grundlov, hvis den bliver saadan, at Kvinderne ikke kan være tjent med den?« Hans Øjne hang ængstelige ved mig.
»Selvfølgelig;« sagde jeg og stirrede lige forbi ham hen paa Væggen, hvor Evelyn Sharps Billede hang, prydet med Suffragetternes Trikolore.
Han fulgte Retningen af mit Blik og blegnede. »Tænk dog paa »Gudsfreden«,« bad han. »De ved ikke hvor hyggeligt og rart vi har haft det allesammen deroppe i Rigsdagen, siden den blev indført.«
Jeg smilede al min Haan lige ind i Ansigtet paa den uskyldige Evelyn Sharp. »Gudsfreden«« er ikke andet end en Sammenrottelse af Mændene imod Kvinderne. I Ly af denne »Fred« har Regering og Rigsdag stængt deres Døre for vore Deputationer, indsat Mænd i de Stillinger, som burde være Kvinderne forbeholdt, og reduceret os til kvindelige Medhjælpere . . .«
»De skulde gaa i Deputation til Fællesudvalget og frembære Kvindernes Ønsker i Forfatningssagen,« faldt Petersen mig i Talen. »Jeg lover Dem, De skal faa alt, hvad De ber om; jeg har Mandat til at sige Dem det - men, det blir mellem os.«
»De skal høre fra os, naar vi har faaet Valgretten,« svarede jeg ubønhørligt.
Petersen krammede den guldtressede Kasket mellem sine Hænder og skottede ængstelig til Døren. »Der staar en Herre derude,« hviskede han med en fortrolig Blinken. »Maa han komme ind?«
Jeg nikkede, og han forsvandt paa en skyggeagtig Maade og gav Plads for en Mand med blaa Øjne og et skægløst Ansigt indrammet af et hvidblondt Haarkrus. Han lagde en Finger paa Læben og smilede polisk.
»Skal vi saa lade Paragraf 3 være, hvad den er?« sagde han. »Det kunde naturligvis aldrig falde mig og mine ind at lave om paa Kirkelovene, før vi har faaet Kvinderne med, og hvad Resten angaar, saa behøver De kun at lade os vide, i hvad Retning Deres Sympati gaar, saa---«
Jeg rystede heftigt paa Hovedet med Blikket fæstet paa Evelyn Sharp. Da jeg igen saa mig om, var han forsvundet, og Petersen havde indtaget hans Plads.
»Er der flere?« spurgte jeg.
»Maa den næste komme?« spurgte han som Svar. Jeg nikkede tavs.
Atter skiftede Petersen Skikkelse. Denne Gang blev han til en ældre, høj og mørkladen Herre med et furet Ansigt uden Skæg og med en karakteristisk Mund.
Ogsaa han førte Fingeren advarende til Munden, men smilede velvillig.
»Den store og egentlige Forfatningsrevision opsætter vi, til Kvinderne skal være med, selvfølgelig, det er kun simpel Retfærdighed,« sagde han. »I Øjeblikket forhandler vi kun om Repræsentationssystemet, og vi er indenfor Grundlovspartierne tilbøje-, lige til at strække os langt for at imødekomme Kvindernes Ønsker i denne Sag, hvis de blot paa Forhaand vil lade os dem vide og saa til Gengæld love---«
Jeg følte hans Blik hvile paa mig, indtrængende og manende til Fred; men jeg hentede stadig min Viljestyrke hos Evelyn Sharps kloge Smil og afviste hans Tilbud med et Skuldertræk.
»Er der saa flere, Petersen?« spurgte jeg, da Stilheden sagde mig, at den natlige Gæst var forsvunden.
»Der er kun en endnu,« svarede han, og før han havde udtalt Ordene, var hans Plads indtaget af en bredskuldret Mand med store Ansigtstræk, omgivne af sort Haar og Skæg.
»Naa, min Herre,« lo jeg ham lige op i hans alvorlige Ansigt, »hvad byder saa De os Kvinder, for at vi skal lade være at krænke Deres »Gudsfred«?«
»Forholdstalsvalg efter Listemetoden,« svarede han uden at tilsætte en Tomme af sin Værdighed.
»Højere op!« lo jeg.
»Vi fritager Hustruen for de politiske Følger af Mandens Konkurs eller Fattighjælp.«
»Højere op!«
»Vi giver selverhvervende Kvinder en lavere Skattecensus end, Mændene, afpasset efter deres lavere Løn.«
»Højere op!« - Jeg syntes i min Ophidselse, at jeg kunde høre Evelyn Sharp le sagte derhenne paa Væggen.
»Vi forbeholder Landstinget for Kvinderne alene.«
Jeg pegede paa Døren med en Haand, som rystede af den Latter, jeg kæmpede for at kvæle.
»Ja, det kunde I lide,« raabte jeg. »Spærre os inde i Landstinget og beholde Folketinget for jer selv. Men den Madding bider vi ikke paa. Valgretten helt igennem paa lige Fod med Mændene! og det øvrige taler vi om, naar vor Tid kommer.«
Hans Ansigt kløvedes af et hævnsygt Smil.
»Kvindernes Tid kommer aldrig, hvis I nægter at vedgaa Arv og Gæld efter Mændene i denne Sag. Stemmeret faar I, men jkke Valgret - med mindre I lægger jer Sag i mit Partis Hænder og stoler fuldt og fast paa ---”
Jeg saa hans Haand gøre en Bevægelse frem, men i det samme begyndte Evelyn Sharp at le henne paa Væggen saa højt, at Glasset sprang fra Rammen og faldt klirrende paa Gulvet, og straks efter drønede Trapperne derude under de flygtende Frieres Fødder. ..
»Petersen!« raabte jeg ud i den mørke Gang. »Den næste Frier, De kommer med, lader jeg uden Betænkning---«
Et øredøvende Brag af Gadeporten, som faldt f efter Petersen og hans Følge! Jeg for lysvaagen op i min Seng og lyttede; men alt var stille. Saa lagde jeg mig beroliget ned og sov videre.
