« Tilbage til søgeresultaterne

D. K. S. Ungdomsudvalgs Forslag og Planer

« Se emneord

Paa Fællesmødet i Sommer Rønne blev det vedtaget, at der skulde nedsættes et Udvalg, der skulde arbejde paa at finde Mid­ler til at faa Ungdommen interes­seret i Kvindesagen, og faa den til at gaa ind i D. K.

Udvalgets Planer og Forslag blev forelagte paa Formandsmø­det den 21. Januar; men for at alle de menige Medlemmer ogsaa skal se dem og de ikke for hurtigt skal glemmes, bliver de nu ogsaa fremsat i Kvinden og Samfundet.                   

Udvalget haaber, at det snart maa spørge godt nyt fra Kred­sene.

I.

Hver Kreds skal have sit eget Ungdomsudvalg, der, fortrinsvis skal bestaa af unge og kun ét en­kelt Medlem af Styrelsen, som har særlig Interesse for Ungdomssagen og som kan danne Bro mel­lem Ungdomsudvalget og Styrel­sen. Dette Medlem skal nærmest være raadgivende og vejledende, og overlade Arbejdet og Ansvaret til de unge selv. Jo mere Ansvar og Arbejde de har - des mere vaagner Interessen; men føler de, at det er den ældre, der trækker Læsset, saa slappes de blot. De stedlige Ungdomsudvalg skal staa i livlig Forbindelse med Fællesstyrelsens Ungdomsudvalg, som maa have Lov til at udsende Fo­respørgsler til dem og paa anden Maade faa Hjælp af dem i sit Ar­bejde - f. Eks. ved at høre om deres Arbejde og Planer rundt i Kredsene og omvendt.

Kredsens Ungdomsudvalg skal selvfølgelig ingen Myndighed ha­ve, men blot være Hjælper for Styrelsen m. H. t. de unge. F. Eks. udarbejde en Plan, efter hvilken man kan tage fat paa Ungdomsarbejdet i den særlige Kreds. - Undersøge hvilke Ung­domsforeninger, der findes i Kred­sen, som man kan tænke sig at træde i Samarbejde med. - Se om der findes nogle Højskoler, man kunde faa Indpas paa. - Drøfte om man kunde indbyde ældste Klasser i Skolerne til D. K.s Møder. Finde Æmner til Fo­redrag, som særlig kan interessere Ungdommen. - Og særlig i al Almindelighed agitere blandt de Unge for at faa dem ind i D. K.

Ungdomsudvalget skulde altsaa nærmest hjælpe Kredsstyrelsen - men selv om en Kreds intet Ungdomsudvalg vil have, kan deri jo godt arbejde for Ungdomssagen alligevel, saa falder blot Arbejdet paa Styrelsen selv.

Enhver Kreds ved naturligvis bedst selv, hvordan man maa gribe Arbejdet an paa dens Egn; men vi har dog her nogle For­slag at gøre, som vi mener alle Kredse, baade paa Land og i By maa kunne bruge, hvad enten de har et Ungdomsudvalg eller ej.

II.

Kredsene burde prøve at faa ét Samarbejde i Gang med de stedlige Ungdomsforeninger. Og der maa man henvende sig til alle, uanset hvad religiøs eller po­litisk Farve de har. Baade til de grundtvigske - indremissionske og højkirkelige og til Venstres, Højres, og Socialdemokratiets Ungdomsforeninger. - Henven­der man sig ikke til dem alle, men piller enkelte ud, faar D. K. let Skyld for at lave sine re­ligiøse og politiske Sympatier her eller der.

M. H.. t Samarbejdet med Ungdomsforeningerne - saa kunde man jo indbyde deres Medlemmer til; at deltage i et eller flere af D. K.s Møder med Foredrag der særlig kunde vække deres Inter­esse for Kvindesagen.

D. K. kunde ogsaa prøve at faa Talere fra Ungdomsforenin­gerne til at tale i D. K. og saa kunde de til Gengæld sende deres Talere ud til Ungdomsforenin­gerne.

III.

For rigtig at faa Ungdommens Interesse vakt for Kvindesagen, maatte man vel helst flere Gan­ge i Vinterens Løb holde nogle Møder med Æmner, der særlig kunde interessere og opildne dem - og vi synes det maatte være udmærket at begynde Kam­pen for at faa Tag i Ungdommen med et glødende Agitationsmøde, hvor alle de stedlige Ungdomsfor­eninger var indbudte.

Desuden vil vi anbefale at af­holde Ordskifte-Aftner for de unge, hvor de kan vænne sig selv til at tage Ordet, indlede og lede Forhandlingerne.

Hvis nogen, der interesserer sig for Ungdomssagen, fører en god Pen, maa de endelig skrive om denne Sag i de stedlige Blade og i de unges Tidsskrifter.

VI.

Der findes jo nok en Del Unge rundt i alle Kredsene, men man mærker sjældent noget til dem. De holder sig tilbage, da de synes at det, de kan bringe, er saa lidt og saa ubetydeligt - og saa fordi de ikke altid har Følelsen af at være velsete af de ældre.

For at give de unge Rygstød, vil vi derfor foreslaa Kredsene, saa snart, der er unges nok dertil, da at danne Ungdomsafdelinger. Disse Ungdomsafdelinger kunde saa være ledede af Ungdomsud­valget, der skulde nedsættes paa ny hvert Aar efter Generalforsam­lingen af Kredsstyrelsen, og saa snart der var dannet en Ungdomsafdeling, da efter Indstilling af denne.               

a) Ungdomsafdelingen matte saa af og til have Lov at hol­de sine egne Møder og Ordskifteaftener, hvor de kunde op­øves i selv at tage Ordet. Hvis der var et særlig interessant Em­ne, der skulde drøftes ved et af D. K’s almindelige Møder, kunde de Unge saa mødes først alene og drøfte det, og saa udvælge nog­le af deres egne, der kunde tage Ordet  ved det  store Møde. Paa den Maade vænnedes de efterhaanden af med at være ængste­lige og de fik ogsaa noget at sige.

b) Ungdomsafdelingen kunde ogsaa aftale nogle bestemte Æm­ner, de gerne vilde have frem paa D. K.s almindelige Møder og saa foreslaa Styrelsen dem.

I det hele kunde de fremkom­me med Forslag til Styrelsen om, hvad der nu særlig interesserede dem. F. Eks. foreslaa en ung valgt ind i Styrelsen eller nogle unge valgt som Tillidsmænd til Fællesmødet.

Hvis de unge kom i sluttet Trop med saadanne Forslag - saa kom de med betydelig me­re Vægt, find hvis en enkelt gjor­de det paa egen Haand. Og naar Ordføreren vidste, at hun eller han havde hele Ungdomsafdelin­gen i Ryggen, saa behøvede de ikke at undse sig, som hvis de tal­te for egen Regning.

c) Ungdomsaf delingens første og sidste Arbejde skulde natur­ligvis være at agitere blandt uom-vendte Unge.

V.

Det er jo meget godt at staa som menigt Medlem i en For­ening men det giver jo allige­vel en ganske anden Interesse for Sagen og Foreningen, hvis man er med i Arbejdet, og derfor vil vi foreslaa Kredsene, at de søger at faa nogle unge ind i Kreds­styrelserne, og at de sender mange unge som Tillidsmænd, til Fællesmødet og sørger for, at de unge ogsaa bliver repræsenterede i Fællesstyrelsen.

VI.

Redaktionen af Kvinden og Samfundet har lovet at stille Plads til Raadighed i Bladet for Ungdommen, saaledes at der un­der Overskriften „Vor Ungdom" kan drøftes Emner, der særlig kan interessere de unge, og brin­ges Meddelelser om Ungdomssagen. De unge maa endelig benytte sig af denne Tilladelse, saa der under ”Vor Ungdom" kan blive drøftet mange interessante Em­ner.

Herunder kan ogsaa Ungdoms­udvalgene og Ungdomsafdelinger­ne udsende Meddelelser.

VI.

Det er, jo ikke altid nemt at finde Talere til alle Medlemsmø­derne i en Kreds, og derfor bli­ver der tit læst højt i Stedet for - og desværre ved vi jo alle, at det ikke saa sjældent hæn­der, at der bliver læst Ting højt, der ikke har det fjerneste med Kvindesagen at gøre.

Derfor har Ungdomsudvalget tænkt, om det ikke var muligt, at der kunde dannes en Vandre-bogsamling i D. K. Bogsamlin­gen skulde staa paa Hovedkonto­ret, men hver Uge skulde der

kunne sendes Bøger ud til Kred­sene hvad de selv ønskede.

Bogsamlingen skulde naturlig­vis kun bestaa af Kvindesagslitteratur - men herunder baade Skønlitteratur og mere saglige og lærerige Bøger.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner