« Tilbage til søgeresultaterne
Ungdomsskolen
I forrige Medlemsblad offentliggjordes nogle indledende Bemærkninger fra en Diskussion om Ungdomsskolen, der blev ført ved Distriktsmødet i Odense i Efteraaret Hensigten hermed vår at henlede andre Distrikters Opmærksomhed paa denne Sag.
At Agtpaagivenhed her ikke er overflødig bekræfter følgende Meddelelse, der findes i „Folkeskolen" for den 29. Jan.:
„Mellem Kultusministeren og Finansudvalget har der i Efteraaret været ført Forhandlinger om Statens Støtte til Fortsættelsesskoler med Dagundervisning for den konfirmerede Ungdom. Forhandlingerne har foreløbig ført til, at der under Forsæde af Kultusministeren nedsættes et Udvalg paa nogle faa Mænd med den Opgave at udarbejde Regler for saadanne Skolers Virksomhed og Fordelingen til Kommunerne af Statens Tilskud. Udvalget, der straks gaar i Færd med Arbejdet, bestaar foruden af Kultusministeren af følgende 5 Medlemmer: Departementschef Aagesen, Viceskoledirektør N. Bang, Fuldmægtig Graa, Folketingsmand K. M. Klausen og Professor N. A. Larsen. Det er Hensigten at fremskynde Arbejdet, saaledes at Sagen kan finde sin Afgørelse allerede ved Finanslovens 3. Behandling."
Som man vil se, bestaar det nedsatte Udvalg udelukkende af Mænd, skønt der netop paa dette Omraade findes saa mange sagkyndige og dygtige Kvinder. Man fristes til at tro, at Autoriteterne har tænkt, at denne Undervisning kun skal komme den mandlige Ungdom til Gode.