« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinder i Politiets Tjeneste

« Se emneord

Kvindelige Politibetjente! Man­ge studser ved at høre, at der nu ogsaa arbejdes for at faa Kvinder ind i den Gerning, der dog altid har været forbeholdt Manden paa Grund af hans stærke fysiske Kræfter, som Kvinden ikke er i Besiddelse af.

Og dog er det et Krav, som kommer f rem i det ene Land efter dét andet, og ikke alene bliver staaende som et Krav, men som Myndighederne har maattet tage Stilling til i andre Lande.

Herhjemme har Kravet ogsaa lydt adskillige Gange, rejst af Kvinder, der har set, at skal Poli­timyndighederne virke saa fyl­destgørende som mulig til Gavn for. Samfundet, saa er det ikke altid den typiske Styrke alene, der gør Udslaget, men i lige saa høj Grad det forstaaende, medli­dende Hjerte overfor Samfundets Brøst, - den umiddelbare Retfær­dighedssans, samt Evnen til at forarges, naar Blufærdigheden og Velanstændigheden krænkes, Egenskaber, som endnu i særlig Grad hører Kvinden til.

Det ligger jo nær at spørge: hvor skulde Kvinden særlig bru­ges indenfor Etaten.

16 Aar fra 1906-12 har jeg deltaget i en Midnatsmission af Kvinder og med de Erfaringer, jeg i det Arbejde har gjort, vil jeg forsøge at paapege, hvor jeg mener, hun vilde gøre Nytte, og hvor hendes medfødte Egenska­ber vilde supplere Mandens.

Vort Arbejde tog Sigte paa usæ­delige Kvinder, og paabegyndtes den 11. Oktbr. 1906, den Aften, Loven af 30. Marts 1906, som bragte den lovbesskyttede Prosti­tution til Hvile, traadte i Kraft.

Utugtserhvervet ophører imid­lertid ikke, fordi det ikke mere er lovbeskyttet og har visse faste Til­holdssteder. Byen husede jo frem­deles efter, ligesom før 11. Oktbr. ca. 700 Skøger, 400 Alfonser og Tusinder af utugtige Mænd.

Utugtserhvervet blev nu kun flyttet fra Bordellerne andetsteds hen.

At der blandt Befolkningen paa det Tidspunkt var berettiget Uro for, hvordan Forholdene vilde arte sig paa vore Gader og Stræder efter den ny Lovs Ikrafttræ­den, kunde ikke forbause.

Det var den samme Uro, der drev mig med andre troende Kvinder - smaa og uanseelige Kræfter, men besjælet af Kærlig­hed til vort Land og Folk - til at give vor lille Indsats for at mind­ske den offentlige Usædelighed.

Alle vi Kvinder, der deltog i Ar­bejdet, havde aldrig været Utugtserhvervet paa nært Hold, vi var ganske uprøvede Kræfter; mange var de Venner, der mente, at en Midnatsmission af Kvinder, paa det Tidspunkt af Døgnet, var me­get risikabelt for Liv og Lem­mer.

Vi valgte derfor til vort Ar­bejdsfelt Østerbro, der efter vor Formening var den roligste Bydel.

Vi gik 2 og 2 Kvinder sammen, vor Bibel bar vi synlig og vi pas­serede Østerbrogade med Sidega­der i Tidsrummet Kl. 10-2 Nat.

Hurtig blev vi bragt ud af den Illusion, at Østerbro var fredlyst for Utugtserhvervet. Her holdt nemlig 15 Skøger til, og de utug­tige Mænd dukkede op i Løbet af Aftenen og Natten.

Paa den tilvante Maade, som Utugten foregik, forstod vi, at den havde gaaet i Svang i lange Ti­der.  Hvad var der nu at gøre for os?"

Det Budskab, vi som troende Mennesker gik ud med, trampedes under Fod og Mandat til at paatale denne grove Form for of­fentlig Usædelighed, sad vi ikke inde med.

Vi maatte alene regne med, at vor Nærværelse skulde gøre Ud­slaget.

Og det slog til. Der blev stor Bestyrtelse iblandt de utugtige Mennesker, da de traf os.

Først troede de, vi var Politi, der vilde skride ind imod dem; men da de kom under Vejr med, at vi gik der, - som de udtrykte sig „for egen Fornøjelse", saa kom der Ro over dem, og de drev deres Uvæsen som sædvanlig; det man haabede paa, var, at Kvindemissi­onen vilde give tabt.

Men vi fik Kraft til at trodse, hvad der mødte os: Haan, Ukvemsord o. l, og det varede

ikke længe, før vi saa Frugt af vor Gadetjeneste. Sagen var nem­lig den, at de utugtskøbende Mænd tilhørte Kvarterets bosid­dende Borgere - mange af dem gifte - og det var i højeste Grad ubehageligt for dem at træffe kendte Damer fra Kvarteret paa „de Veje" om Natten og tilmed faa overrakt et Skrift om Utug­tens Følger.

Derfor forsvandt den ene efter den anden fra Kvarteret.

Da saa de utugtige Mænd, som jo betinger Skøgernes Erhverv, blev borte, saa kom vi i Forbin­delse med Skøgerne, paavirkede dem ud fra vort Syn paa Utugts­erhvervet; de hørte paa os, fik Tillid til vor Tale og tog imod vor Hjælp paa forskellig Vis.

I Løbet af 3 Aar blev Øster­brogade med Sidegader renset for fast Skøgehold.

Saa godt som paa Østerbro gik det os ikke de andre Steder, hvor vi ligeledes arbejdede om Natten. F. Eks. Raadhuspladsen, Holmensgade, Nyhavn.

Her mødte vi en betydelig stør­re Raahed end paa Østerbro, og en anden Form for Køb og Salg af Utugt; men alligevel maa jeg sige, at vi aldrig har været Gen­stand for nævneværdig Overlast, og mange Gange har vi set, at vor Tilstedekomst fik det skam­løse til at vige. Ofte har vi talt indbyrdes om, hvor meget mere vi kunde have udrettet, om vi havde siddet inde med Lovens Bemyndigelse til at skride ind, navnlig mod Mænd, som tiltaler og forfølger ærbare Kvinder.

Jeg husker fra en af mine Nat­tjenester en meget velklædt „Her­re", som forfulgte 5 Kvinder ef­ter hinanden, og som vi beskyt­tede.

Da jeg til sidst truede ham med at melde ham til Gadebetjenten, forsvandt han. Men hvor meget bedre havde det ikke været, om jeg havde siddet inde med Lo­vens Magt til i Gerningsøjeblikket at anholde en saadan Per­son, og dem findes der mange af paa vore Gader endog ved høj­lys Dag.

Atter og atter har vi været Kvinder behjælpelig med at kom­me ind ad deres Gadedør sent paa Aftenen, naar de blev for­fulgt og generet af utugtige Mænd.

Kvindeligt Politi kunde ogsaa gøre stor Nytte paa vore offent­lige Danselokaler.

Her vilde hun ikke alene gø­re Gavn ved at komme i Forbin­delse med de ganske unge Piger fra Byen, og de noget ældre, som kommer ind til Storstaden fra Landet, og i Tide advare dem mod Prostitutionen, men hendes medfødte Blufærdigheds- og Velanstændighedssans vilde, som jeg har nævnt for Gadernes vedkommende, bidrage til at højne To­nen, hvilket vilde være særde­les gavnligt.

Vore offentlige Danselokaler burde jo være det, de giver sig ud for, „Folkeforlystelser", og ik­ke det, de vitterlig er, „Folkefordærvelser".

Endelig burde prostituerede Kvinder henvises til kvindeligt Sædelighedspoliti, naar de skal have Advarsel og Tilhold.

Kvindelige Politilæger burde undersøge dem for veneriske Syg­domme, og skal Rigtigheden af deres Arbejdsangivelse undersø­ges paa Arbejdsstedet, saa bør ogsaa det ske ved kvindeligt Po­liti for at ikke Vedkommende skal miste sin Plads.

Jeg tror, at enhver upartisk Læser ud fra det her skildrede, vil give mig Ret i, at kvinde­ligt Politi er en Reform, som til­trænges, og kan forenes, med Kvindens særlige Egenskaber - saa vidt forskellige som de er fra Mandens - naar blot hun anbringes paa de rette Steder og udrustes med tilstrækkelig Myn­dighed.

Borgerrepræsentationen har nedsat et Udvalg, der tager Sagen - under Overvejelse. Man maa haa-be, Udvalget kommer til et po­sitivt Resultat og Kommunalbe­styrelsen i saa Tilfælde vil stil­le sig velvillig dertil, saa Sagen kan blive fremmet, idet vi har Grund til at tro, at Politidirek­tøren ser med Forstaaelse og Sympati paa denne Reform.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder