« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindepolitiske Drømmerier
Jeg drømte, at jeg ringede paa hos Dr. polit. Professor Laurits V. Birck.
„Er Professoren hjemme?" spurgte jeg den agtværdige, mosgroede Husassistent, som lukkede op.
„Hvem er den Dame, om jeg maa spørge?" spurgte den agtværdige og maalte mig med et mistroisk Blik.
„Jeg er Repræsentant for den kvindelige Halvdannelse, den begyndende Bogviden, den rendyrkede Persille."
Hun stirrede forfjamsket paa mig, og Jeg saa mig nødsaget til at give hende et Skub i Ryggen i Retning al Professorens Privatværelse.
Lidt efter kom hun tilbage og meldte: „Professoren befinder sig i Øjeblikket i Familiens Skød,"
”Saa meget desto bedre," afbrød jeg hende. „Det er netop der, jeg ønsker at træffe ham. Jeg banede mig Vej forbi hende og aabnede den Dør, som jeg formodede førte ind til Familiens Dagligstue.
Han sad lige for Døren, henslængt paa en Divan i en Stabel af Puder med en rød Fez paa Hovedet og svøbt i en Slobrok af den blødeste Kameluld. Omkring ham befandt sig flere Slægtled af Kvinder. En sad ved hans Side og bortviftede med et Batistes Lommetørklæde. Røgen, som steg op om hans Næse fra Snadden i hans Mund. En anden sad ved hans Fødder, parat til, hver Gang han gjorde en Bevægelse med Benene, at hindre Slumretæppet i at glide ned paa Gulvet. En tredié stod ved et Bord med skinnende Dug og tilberedte en Kop duftende Te fra det himmelske Rige. En fjerde stod med Sukkerskaalen, rede til at søde Husherrens Drik.
Jeg gik dristig frem i Stuen og præsenterede mig selv som Medarbejder ved „Kvinden og Samfundet".
Damerne slog Hænderne sammen i Forfærdelse, Slumretæppet gled ned paa Gulvet, Dr. polit. Professor Laurits V. Birck steg op fra sine Puder og pegede med et Udtryk af inderlig Væmmelse paa Jus Suffragii-Medaljen paa mit Bryst.
„Bort med det aandssvage Stads!" befalede han. „Den maa ikke ses i dette Hus, som er helliget den højeste Intelligens og det rendyrkede Familieliv. - Hvem har forresten haft Bud efter Dem?"
„Jeg kommer i Anledning af Professorens Udtalelser i „Vort Land" om Kvindetinget," svarede jeg høfligt. „Tør jeg bede Dem præsentere mig for disse Damer?"
„Disse Damer," - Professoren lænede sig med Værdighed tilbage i Puderne - „er alle sammen Kvinder, der opdrager en Familie eller styre og holder sammen paa Familiens Ejendele, kort sagt: Repræsentanter for de Kvinder, som er beskæftigede i sundt Arbejde for andre."
Samtlige Damer brød ud i Bifalds-ytringer; Damen ved hans Side strøg ham kærligt over Panden med de Batistes; Damen ved hans Fødder svøbt, med en øm Bevægelse Slumretæppet om hans Ben. Damen ved Tebordet fyldte den duftende Te i Koppen; Damen med Sukkerskaalen kom tre Stykker maskinhugget Melis i, og Familiens Ældste med det sølvhvide Haar holdt Drikken henimod hans Læber med et Udtryk af den dybeste Beundring.
Professor Laurits V. Birck nippede til den liflige Drik og nikkede bifaldende til samtlige opvartende Damer.
„Bryder I jer om at sidde i Landstinget?" spurgte han med et skelmskt Smil. - Højlydt Protest.
„Interesserer jer for Skattelovsforslag - eller Næringsforslag? Betaler ikke Eders Husherre Skatten for Jer og giver Jer den Næring, I behøver?"
Sølvklingende Lattertoner, istemmede af hæse Durklange fra den mosgroede henne bag den halvtaabne Dør.
„Vil I - de sande Blomster i Norden - finde Jer i at blive serverede som Persille paa Demokraternes Grundlovsanretning? "
Damerne daanede henad Stolene, halvkvalte af Latter, og Professoren kroede sig selvbehagelig i Puderne. „Der hører De selv, min gode," sagde han henvendt til mig. „Saaledes tænker de sande Kvinder, de, som tilbringer deres Liv i sund Beskæftigelse for andre." - Han tog et Drag at Koppen, som den hvidhaarede bød ham, og lod Dame Nr. l holde Snadden saa længe.
„De betakker sig," fortsatte han, mens Dame Nr. l viskede Draaberne af hans Mund, „for at sidde i en Repræsentation sammen med den kvindelige Halvdannelse, som er saa blottet for Begreber om Tingenes rette Sammenhæng, at den forsømmer sine naturlige Pligter for at rende til Møder."
Han kyssede bevæget den Haand, som holdt det Batistes, og nikkede opmuntrende til hver enkelt i Kvinde-kransen omkring ham. „Her ser De mit Kvindeting, min Damedag," sluttede han og knuste mig under sit Bliks Ringeagt. „Gaa og fortæl det til de Kvinder, som gør Tilstanden ulidelig paa vore Valgtribuner, og derfor forlængst har fordrevet mig, Dr. polit. Professor Laurits V. Birck. Sig dem ..."
„Nej, stop! Nu er det mig, som har Ordet!"
Jeg ved ikke selv, hvorledes jeg fik Mod dertil, men jeg stillede mig bagved den nærmeste Stol med Hænderne paa dens Ryg og talte lige ind Tobaksrøgen, der laa som en Sky om hans, Ansigt.
„Aareforkalkede,, initiativløse Professorpascha, begyndte jeg med Stemmen fra de store Kvindekongresser. „Hvor tør Du Gang paa Gang tale om Ting, som Du ikke har det fjerneste Begreb om? - Kender Du Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar? - Kan Du paa staaende Fod sige mig, hvor mange de Love er, som har set Lyset her i Landet paa Dansk Kvindesamfunds Initiativ? - Var Du nogensinde tilstede ved vore Fællesmøder og saa vore oplyste, selvtænkende Landbokvinder, Hjemmenes og Familiernes trofaste Mødre og Vogtere, sidde opmærksomme Time efter Time lyttende til Forhandlingerne eller hørte dem i jævne, forstandige Ord give deres Mening tilkende om Ungdomsskolen og Børneforsorgen, om Beskyttelseslove og Familieret, for slet ikke at tale om kommunal Beskatning og gifte Kvinders Adgang til at løse Næringsbevis? - Var Du tilstede, naar vi indbragte vore Andragender om Barselforsikring i Forbindelse med statsanerkendt Sygeforsikring, - om Statsautorisation af Adoptionsvirksomhed, - om Understøttelse til Børn af trængende Enker, - om Hustruens formueretlige Ligestilling og hendes Medraadighed over Børnene - om Kvinders Adgang til Statens Husmandslodder og om Oprettelse af Kvindeseminarier? - Nej, intet har Du hørt, og intet har Du læst af dette Din Dom om Kvindesagen er den halvstuderede Røvers, og den Dag, Du skal staa offentlig til Ansvar for hvert pjanket, overfladisk Ord, Du har sagt om denne Sag, da vil Du staa mea Haaret ned ad Nakken som den ynkeligste af de Examenskandidater, Du selv er med til at kassere. . .."
Videre kom jeg ikke. - Professoi Laurits V. Birck for op og slyngede sin Snadde lige imod mig, men jeg dukkede Hovedet, og den ramte Bordet med Teservicet. - En øredøvende Larm af søndrede Skaar, væltede Stole og Dameskrig og over alt andet Professorens tordnende Røst: „Smid hende ud!"
Jeg gjorde hurtig omkring for at slippe bort, men løb Panden imod den tililende Husassistent. - Det sortnede for mine Øjne, jeg styrtede til Jorden, blev liggende - og sov videre.
