« Tilbage til søgeresultaterne
Diskussion i Dansk Kvindesamfund
Vi har alle erfaret, hvorledes en god Diskussion kan klare Tankerne, vise nye Synspunkter, udvide Horisonten og give baade Deltagere og Tilhørere Følelsen af at have tilbragt en god Aften, rig paa virkeligt Udbytte. Der er ingen Tvivl om, at et saadant befrugtende Ordskifte kan sætte Spor langt frem i Tiden. Den aandelige Gymnastik, man paa den Maade gennemgaar, sætter Fart i ens Tanker, roder godt op i Jorden og gør den porøs og velskikket til at modtage de gode Ords Sædekorn.
Saaledes kan en god Diskussion sprede Velsignelse viden om.
Men den Diskussion, der føres indenfor »Dansk Kvindesamfund« og andre Foreninger, lader ofte meget tilbage at ønske baade med Hensyn til Klarhed og Udbytte.
Vi har Medlemsmøder, hvor Snakken gaar lystig, og den ene daarligt kan høre, hvad den anden siger. Vi har offentlige Møder, hvor de samme Mennesker tier bomstille. Og Diskussionen gaar trevent og sejgt uden virkelig Interesse, fordi den ene tør ikke, og den anden tør ikke tage Ordet.
Vi mangler Direktion ved vore Medlemsmøder. Thi, der er det, Medlemmerne skal faa Mod til at gøre de første Forsøg paa at tale offentligt, og der skal de lære Tillid til deres egne Evner.
Det kan godt hænde, at der under et Ordskifte fra en uøvet Taler kommer nogle kejtede og ubehjælpsomme Ord, der i sig indeholder det bedste af, hvad der overhovedet er blevet i sagt, og det er Synd, at saa gode Tanker skal have saa daarlig en Klædning, thi da gør de ikke den Virkning, de skulde.
Der læres mange Fag i vore Skoler, men et mangler endnu. Vi burde lære at tale, som vi lærer at læse ikke blot i Latin- og Realskoler, hvor de har Taleøvelser nu, men ogsaa i den almindelig Folkeskole. Ikke alene for Formens Skyld, for at blive fri for Slang-Udtryk og jasket og skødesløs Tale, men ogsaa for, at det enkelte Individ kan lære at finde Udtryk for sine egne selvstændige Tanker og derigennem forstaa, hvilket fint Instrument, hvilket godt og nyttigt Redskab Menneskets Evne til Tale er.
Det nuværende Slægtled har ikke lært dette i Skolen, men man bliver aldrig for gammel til at lære, og derfor bør vi sætte os paa Skolebænke og lære af og paa hinanden. Lad os indenfor Dansk Kvindesamfund oprette smaa Diskussionsklubber, hvor vi kan søge at bedre vor Tale, baade hvad Form og Indhold angaar, og hvor den gensidige Forpligtelse gør os baade lydhøre og varsomme i Kritik.
Her i Odense har vi en saadan Klub, som vi hidtil har haft megen Glæde af. Alle dens Medlemmer er efter Tur forpligtet til at indlede en Diskussion om et selvvalgt Emne. Dirigenten maa nøje passe sine Pligter, men det er en Fornøjelse at høre, hvorledes ellers officielt tavse Mennesker, efterhaanden faar Mod til at høre sig selv tale, og det er slet ikke de ringeste Tanker, disse Mennesker sidder inde med. Tværtimod.
Af Emner, de hidtil har været forelagt, kan nævnes: En Dirigents Pligter, Taleøvelser, Valg af Livsstilling, Reformer af Retsplejen, Kvinders Stemmeret i Værnepligt m. m.
At tale i en saadan Diskussionsklub er en god Forskole for at tage Ordet paa D. K.s Møder, og vi skulde desuden jo gerne komme saa vidt, at vi ikke er bange for at tage Del i Mændenes Diskussioner paa offentlige Møder, ja selv paa Vælgermøder, naar vi først naar saa langt, at vi for Alvor har noget at sige der.
Men hvad enten man vil danne Diskussionsklubber eller ej, saa var det sikkert gavnligt, om D. K.s Styrelse vilde ordne nogle Medlemsaftener som Diskussionsmøder med strengt, formelle, lærerige Diskussioner, hvori Medlemmerne følte sig forpligtet til at deltage. Vælg Dirigent og sørg for, at han eller hun passer sine Pligter og lad Medl. staa op, naar de taler. Vælg samme Aften og til samme Emne 2 Indledere af forskellige, modstridende Anskuelser, da bliver der Fart i Diskussionen. Lad det ikke altid være Formanden, der skal trække Læsset ved disse Møder, Medlemmerne maa selv være med til at indlede, og de maa forstaa; at synes man ikke, at Møderne i D. K. altid er interessante, saa er det ikke altid Ledelsens Skyld, men de menige Medlemmer bærer ogsaa deres Del af ansvaret derfor.
En rig, tankevækkende Diskussion - uden Personligheder som den bør føres - vil altid bidrage til at vække Kvinderne til Forstaaelse af de Opgaver, Samfundet kræver af dem, og den vil hjælpe dem at udvikle de Evner, de hver især sidder inde med.
