« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelse fra Danske Kvinders Nationalraad

Af: Alexandra Møller

« Se emneord

Ved Alexandra Møller.

D. K. N. afholder Aarsmøde med Generalforsamling Lørdag den 14. Marts Kl. 8 1/4 præcis i »Hallen« (Danske Kvinders alkoholfri Restau­rant), Vesterbrogade 17. Det tilkende­gives herved, at foruden de, som har modtaget særlig Indbydelse, er til­lige alle Medlemmer af de tilknyttede Foreninger velkomne som Tilhørere.

Efter den officielle Dagsorden (bl. a. Drøftelsen af Lovændringer), vil følgende Foreninger give korte Beret­ninger om deres Virksomhed: »For­eningen til Værn for enligt stillede Kvinder«, »Præmieselskabet for Plejemødre« samt »Lærerindernes Afdeling af »Frederiksberg

Kommu­nelærerforening«.

Derefter Te og Smørrebrød à 50 Øre.

Ved Bordet vil den udenlandske Sekretær, Fru Clara Tybjerg, give Meddelelser om de sidst modtagne Nyheder fra det internationale Kvinderaads Møde i Rom Maj 1914 og den efterfølgende Kongres.

De, som ønsker at deltage, gør rettest i at indmelde sig inden 31. Marts.

 

Efter Indbydelse af »D. K. N.s Emi­grantudvalg« samt »Foreningen til Bekæmpelse af den hvide Slavehan­del« og Les amies de la jeune fille« vil Fraulein Bertha Pappenhejm fra Frankfurt am Main holde et Fore­drag: »Das Mädchenhandel« i Hal­len i Grundtvigs Hus Tirsdag den 24. Marts Kl. 8. Billetter à 50 Øre (Med­lemmer af D. K. N. og dets Forenin­ger 25 Øre) hos Erslev & Hasselbalch, Købmagergade 26.

Der er Grund til at imødese dette Foredrag med stor Interesse, thi Fraulein Pappenhejm er i vide Kred­se kendt som en sympatisk og dyg­tig Genfortæller af de sørgelige For­hold, hun med egne Øjne har set paa sine Rejser i Orienten, hvor Pigehan­delen jo særligt florerer. Vi vil haabe, mange vil benytte den sjældne Lej­lighed til at høre en første Haands Meddelelse fra en Kvinde, hvis Livssag det er bleven at bekæmpe disse Forhold. Foredraget vil i korte Træk blive gentaget paa Dansk.