« Tilbage til søgeresultaterne
Ungdomsskole
Ja, det kan ikke nægtes, at Spørgsmaalet om Ungdondmens Undervisning for Tiden er temmelig brændende, og vi kan vist alle være enige med Fru Elna Hansen om, at skal noget gøres, måtte det gøres saaledes, at det; virkelig bliver til Gavn og Glæde for den opvoksende Slægt.
Maa jeg, der mi gennem mange Aar har virket ved en herværende Aftenskole for Kvinder, have Lov at udtale min Mening om denne for Samfundet saa vigtige Sag? Der tales saa meget om tvungen eller frivillig Undervisning. Hér har den altid været frivillig, og jeg er overbevist om, at det er den rette Maade at tage denne Sag op paa.
Der kan naturligvis indvendes, at saa bliver det ikke en Undervisning for hele vor Ungdom. Nej, men det er min Overbevisning, at lige saa stor Glæde, vi har eller vil faa af at undervise de Elever der kommer af egen Lyst og Trang, lige saa store Vanskeligheder vil man faa ved at
arbejde med de Elever, der tvinges til at tage Del i Undervisningen.
Disse, maa jeg kalde dem »uvillige«, vil stedse være en Hæmsko for de andre; thi naar et Menneske skal tvinges ind i et Arbejde, til hvilket det ingen Lyst har, vil det søge udenom, nemlig beskæftige sig med uvedkommende Ting i Timerne og derved let forstyrre Undervisningen for de andre Elever. Saadanne »uvillige« vil ogsaa stedse søge at finde et Paaskud til at blive borte og paa den Maade unddrage sig Undervisningen, og paa den Maade vil det hele for disses Vedkommende blive en Undervisning i Stumper og Stykker, og mon ikke de lige saa godt kan undvære en saadan Halvhed? Og Skolen vil være langt bedre stillet, naar den slet ikke har dem.
Det er naturligvis ikke nemt at sige noget bestemt om den tvungne Undervisning, da den ikke er prøvet her hjemme i Danmark; men jeg ser af Bladenes Referater, at Kultusministeren har udtalt, at han gerne vil være med til at støtte og indføre den frivillige Undervisning, og det er sikkert den rette Vej at gaa.
Saa bliver Spørgsmaalet Dag- eller Aftenundervisning? Naturligvis er Dagundervisning at foretrække, og dog maa jeg sige, at Eleverne her har været tilstrækkelig vaagne trods det at vore kvindelige Elever har Undervisningstid fra 8 til 10 om Aftenen.
Et andet Spørgsmaal: Fællesundervisning for kvindelig og mandlig Ungdom.
Det vil sikkert ikke være heldigt at indføre Fællesundervisning, i alle Tilfælde ikke i Købstæderne, og det vil heller ikke være nødvendigt, da der efter al Sandsynlighed vil blive Elever nok til at fylde en eller flere Klasser med Elever, af de forskellige Køn.
Det sidste Led bliver da Moder- og Husmodergerningen. Skal den være et Led i Undervisningen?
Ja, for saa vidt, at Pigerne har faaet noget Kendskab til dette Fag i Barneskolen, ellers tror jeg, dét er rigtigt at vente, til det bliver forberedt der.
Horsens, d. 6.2. 14.