« Tilbage til søgeresultaterne
Af den amerikanske Kvindebevægelses Historie
»Der Bund«, Centralblad for de østrigske Kvindeforeninger, bringer sine Hæfter for Januar og Februar nogle Bidrag til den amerikanske Kvindebevægelses Historie, forfattede af Fru Lili Schalk-Hopfen, Vi gengiver her en enkelt Episode fra, Bevægelsens første Aar.
Der fandtes dengang i Amerika 11,000 Lærere, hvoraf de 8000 var Kvinder. Den Sum, Staten aarlig betalte i Honorar til disse samtlige Lærere, beløb sig til 800,000 Dollars; af disse fik Mændene de to Trediedele, og Kvinderne den ene Trediedel; med andre Ord: en Femtedel af Arbejdet blev betalt med to Trediedele af de Penge, der anvendtes i dette Øjemed, og de fire Femtedele maatte nøjes med den tiloversblevne Trediedel.
Ved et Lærermøde i Rochester i 1853 var 500 statsansatte Lærere forsamlede, hvoraf mere end de to Trediedele var Kinder, og de forhandlede, som de gennem mange, Aar havde forhandlet, Standens Ønsker og Interesser, d. v. s. Mændene forhandlede, thi skøndt ifølge Statutterne enhver statsansat Lærer ved at betale en Dollar erhvervede samme Rettigheder og Privilegier i disse Forsamlinger, havde dog endnu ingen Kvinde forsøgt at gøre Krav herpaa gældende for sin Part. Mænd og Kvinder blev da ogsaa lige forfærdede, da paa Mødets tredie Dag en Kvinde, rejste sig og paa Formandens haanlige: »Hvad ønsker den Dame?« - svarede: »Jeg ønsker at udtale mig om Sagen.« - Men Sagen var: »Hvorfor er Lærerens Virksomhed ikke saa agtet som Juristens, Lægens eller Præstens?« Hendes Svar lød: »Det synes mig, at De ikke forstaar Grunden til den Ringeagt, som De beklager Dem over Kan De ikke se, at saa længe Samfundet siger, at Kvinder ikke har Hjerne nok til at blive Læger, Jurister og Præster, men mer end Hjerne nok til at blive Lærere, saa maa enhver af jer Mænd, som nedlader jer til at undervise, stiltiende erkende for al Verden, at I ikke har mere Hjerne end Kvinder.«
Den Kvinde, som gav dette logiske, uimodsigelige Svar, hed Susan Anthony, og vi vil fra nu af gennem et halvt Aarhundrede møde hende, den utrættelige Kvækerinde, overalt, hvor amerikanske Kvinder træder offentlig i Skanken for deres Ret.
Paa det omtalte Møde opstod en voldsom Bevægelse som Følge af denne ligefremme Forklaring af de bestaande Forhold, og her som overalt, hvor Kvinder anstrenger sig for deres egne, var især Kvinderne højlig forargede. Men allerede ud paa Natten forandrede Situationen sig. Enkelte mere modige, som de ønsket at kunne give deres Bekymringer Udtryk sluttede sig til den modigste, og der blev foreslaaet og vedtaget et Andragende, som gik ud paa, at fra nu af skulde de kvindelige Lærere ved alle Organisationens Møder have de samme Rettigheder som deres mandlige Kolleger, og at alles Løn skulde tilmaales ikke efter Køn, men efter Arbejdsydelse.
