« Tilbage til søgeresultaterne
Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Petersen.
holdt fornylig et glimrende Kvindesagsforedrag i »Handels- og Kontorist-Foreningen i København- den samme Forening, der for nogle Maaneder siden for lukkede Døre havde Prof. Lehmann som Foredragsholder. - Denne Gang havde Foreningen elskværdigt indbudt en Del Kvinder og Pressen.
Det udmærkede Foredrag, der klare og logisk fremførte gamle Sandheder paa en ny Maade, virkede øjensynlig som en Aabenbaring paa Tilhørerne, -men de der havde glædet sig til en frugtbringende Diskussion i denne repræsentative Forsamling blev derimod skuffet.
Af det talrige Mands-Publikum meldte sig - een Oponent (mon Foreningen egentlig følte sig stolt over hans Fremførende?) og da Formanden til Slut, under Bifald - i en overordentlig elskværdig ment lille Tale - erklærede, at Mænd, der var Modstandere af Kvindesagen, var det, fordi; de jo var tilfreds med Kvinderne og kun bad om at maatte elske dem saaledes som de, nu en Gang var, - ja., da maatte man forsikre sig selv; om at vi skriver 1914 og vi var til Møde i Danmarks største Handelsforening, hvor en over hele Norden for sin Intelligens og Dygtighed kendt Kvinde havde talt om Nutidens største og vigtigste Verdensspørgsmaal!!
I Diskussionen deltog bl.a. Prof. Høffding, med et lille Indlæg, som næppe undlod at gøre sin Virkning. Prof. oplyste bl.a. om, at ham ved Gennemsyn af sin Etik, der skal udkomme i en ny Udgave, for Alvor havde tænkt paa at lade Afsnittet om Kvindesagen udgaa, da »det dog nu maa være Tanker, der er klare for alle.« - Han forstod slet ikke, hvad det var, der havde sat Prof. Lehmanns Sind i Oprør. Denne Sag gik sin jævne naturlige Gang, hvis blot den maatte lades i Ro.
