« Tilbage til søgeresultaterne
En Mindesten
Det er ikke at undres over, at efterhaanden som Dansk Kvindesamfund lægger Aar efter Aar bag sig, begynder ogsaa Mindestenene at rejse sig ved dets Vej, snart paa det ene, snart paa det andet Sted i Landet, Mindestene for dem, som segnede under Vandringen. Dette Aar er det i Odder, at en Sten skal rejses, og det er for afdøde Valgmenighedspræst Vilhelm Malling.
Navnet Vilhelm Malling fører Tanken tilbage til Dansk Kvindesamfunds Organisationsaar, dengang Repræsentanter for 6 Kvindeforeninger i Danmark samledes i Odense i Pinsen 1892 og dannede
D. K.s Landsforbund.
Blandt disse 6 Foreninger, som kom til at udgøre D. K.s første Kredse, var ogsaa Odderkredsen, hvoraf Malling var et levende interesseret Medlem. Som Led i D. K.s Bestræbelser for at skaffe sig Fodfæste ude i Landet blev »Kvinden og Samfundet«s Kontor for en Tid forlagt til Odder, og Pastor Malling overtog sammen med Frk. Grundtvig Redaktionen. Denne Ordning lod sig imidlertid ikke længe opretholde til Trods for det dygtige og uegennyttige Arbejde, Vilhelm Malling udrettede som Redaktør. København er nu engang det naturlige Brændpunkt for alle Tidens Bevægelser, her har Regering og Lovgivningsmagt deres Sæde, herfra maatte dengang som nu Dansk Kvindesamfunds Blad redigeres, hvis det skulde have direkte Føling med de politiske Begivenheder. To Aar efter flyttedes da ogsaa Kontoret tilbage fra Odder til København: Men dermed var Pastor Mallings Interesse for Kvindesagen ikke forbi, selv om hans Virksomhed for Sagen nu hovedsagelig samlede sig om Odderkredsen, Paa Tryk og i Tale vedblev han at bekende sin Tro paa Kvindesagens endelige og fulde Sejr i Fremtiden.
Thi saa vist som Vaar og Sommer
følger Vinter brat,
og saa vist som Dagen kommer
efter mørkest Nat:
Ingen levedygtig Tanke
kan af Modgang dø,
men vil sprænge hver en Skranke,
vokse, kaste Frø. *)
*) Se Dansk Kvindesamfunds Sangbog, Side 16, Nr. 11.
Det skulde ikke falde i Vilhelm Mallings Lod at opleve den Vaardag, hvor Kvindesagen sejrrig gennembrød Vinternattens Mulm, men hans Navn bør ikke være glemt paa den Dag, hvor den nye Grundlov stadfæster Kvindernes borgerlige Ligeberettigelse med Mænd, derfor er Odderkredsen nu ogsaa i Færd med at rejse en Mindesten paa hans Grav, der for Fremtidens Slægter vil formæle hans Navn med Kvindesagen, hvis utrættelige Forkæmper han var. Vi vil haabe, at D. K.s Kredse vil give Odderkredsen deres Støtte til dens smukke Forehavende og derved give Bevis for det Sammenhold og den Fællesfølelse mellem Kredsene, som til denne Dag har været D. K.s usynlige Styrkebælte og forhaabentlig ogsaa hinsides den politiske Valgret vil vedblive at være det.
