« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelse fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder
ved A. Elgstrøm, Beringsvej 4.
Medlemsmødet Søndag den 8. Marts var velbesøgt. Indledernes Foredrag interessante, og Diskussionen, der paa udmærket Maade blev ledet af Fr. Eline Hansen, livlig. Frk. Ida Dahl (Hvorledes lærer man unge Piger Hurtighed og Præcision) udtalte, at Lærerinderne selv burde være lysende Eksempler, at Arbejdet til en Begyndelse skulde indøves langsomt og omhyggeligt, saaledes at Eleverne lærte de rette Haandgreb, at Eleverne maatte vænnes til Orden ogsaa med Hensyn til Gangen i Arbejdet og lære at arbejde rationelt. „Lægger en Husmoder ikke en ordentlig Slagplan for Dagens Arbejde, faar hun aldrig en Time fri.” Det er ikke tilstrækkeligt at sige til Eleverne, hvordan de skal gøre, man maa give dem Grunde for og Grunde imod. Den, der er hurtig i Ordets rette Betydning, bliver ogsaa præcis, d. v. s. nøjagtig og punktlig i det praktiske Arbejde.
I Teoritimen maa man forlange præcise og velbegrundede Svar.
I Diskussionen deltog Frk. Sahlertz, Fru Berg Nielsen, Frk. Adler Lund, Fru Braa, Frk. Mellerup og Frk. Vestergaard. Af denne fremgik det, at Lærerinderne paa de kommunale Fortsættelseskursus ofte havde store Vanskeligheder, dels fordi Elevernes Bevæggrunde til at komme ikke altid var Ønsket om at lære noget, og dels fordi de forlod Undervisningen og ikke havde Forstaaelsen af, at de skyldte Kommunen Tak for den Undervisning, den bød dem.
Fru Travn (Kan Lærerinden gøre noget for at lære de unge at økonomisere med deres Indtægter) udtalte, at mange af de unge Piger havde svært ved at regne og ikke havde Begreb om Penges Værdi. De bruger deres Maanedsgage til Fornøjelser, Pynt, Lækkerier og Biografteatre og betaler meget lidt eller slet intet for deres Ophold hjemme. Pengene smuldres bort. De tænker hverken paa Sygdom, Giftermaal eller Alderdom. Børn bør have Penge og allerede i Barneskolen bør man lære dem, at de har Ansvar for at anvende dem fornuftigt. De unge Piger bør lære at føre Regnskab og derved se, hvad de faar for deres Penge. Ved at vise Eleverne, hvorledes man lægger Budget for en Husholdning og give dem Opgaver heri, var Fru Travn kommet ind paa ogsaa at tale med Eleverne om, hvorledes de selv anvendte deres Penge og havde haft Glæde deraf.
Under Diskussionen gjorde Frk. Lehmann opmærksom paa, at der udenfor hver eneste Skole fandtes „Slikforretninger”. Børn modstaar sjældent til Stadighed disse Fristelser, og dette vil senere føre til, at de gaar paa Beværtninger.
Medlemsmøde afholdes Søndag den 5. April Kl. 2 i Dronningensgades Kommuneskole. Fru Berg Nielsen vil indlede Diskussion om „Tvungen eller frivillig Undervisning i Husgerning”. (Kaffe eller The).