« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelse fra Danske Kvinders Nationalraad
(Kontor: Vestre Boulevard 5).
Ved Alexandra Møller.
Ved Generalforsamlingen d. 14. Marts gav Frk. Forchhammer Aarsberetning. .
Følgende Foreninger optoges: Præmieselskabet for Plejemødre, Mariaforbundet og Missionen blandt kvindelige Arbejdere. (D. K. N. har nu Tilslutning fra 38 Foreninger, som repræsenterer kvindeligt Arbejde).
Nye Enkeltmedlemmer: Børnehjemsforstanderinde Frk. Rosen, Forfatterinden Fru Martha Ottosen, Læge Frk. N. Christensen, Kristiansø, Læge Frk Bodil Hjorth, Breininge.
Nyvalg til Bestyrelsen: Fru Esther Carstensen og Fru Alexandra Møller. Suppleanter: Fru Wright og Frk. Rosen. Kasserer Fru Michelle Carlsen, Nørrevoldgade 54.
Fra Udlandet.
I Tilknytning til det internationale Kvinderaads Møde i Rom i Maj vil der i denne By blive holdt fire offentlige Aftenmøder til Belysning af Kvinders og Børns Vilkaar og Fremtidsmuligheder. Emnerne er:
1) Kvindernes Liv paa Landet.
2) Børneforbrydelser, deres Aarsager og Midler derimod.
3) Økonomiske Synspunkter for Kvinders Arbejde.
Ved hvert Møde vil 3 à 4 Kvinder fra forskellige Lande tale. For Danmark vil Frk. Henni Forchhammer tale om: Udviklingsmuligheder for Kvinder paa Landet i Danmark. For Norge vil Frk. Gina Krog tale om: Lige Løn for lige Arbejde. Den kendte Metodistpræst Rev. Anna Shaw (United States) vil tale om Valgret og Socialøkonomi.
De Deltagere i Mødet, som vil slutte sig til den af italienske Kvinder arrangerede paafølgende Kongres, vil faa følgende økonomiske Indrømmelser: 3/5 Prisreduktion paa Jernbanen paa Returbilletter fra Italiens Grænse til Rom i Tidsrummet fra 25. April - 25. Juni, samt gratis Adgang til Monumenter, Musæer og arkæologiske Udgravninger, tilhørende Stat og Kommune.
Kort til Kongressen, 10 Francs, faas ved M.me Grassi Koenen, 53 Via Manin.