« Tilbage til søgeresultaterne
Skolekøkkenundervisningen fra et pædagogisk og et organisatorisk Synspunkt
Foredrag af den svenske Skolekøkkenlærerinde Ingb. Valin, gengivet af Form. f. Pæd. Foren.
f. Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder, Petra Laugesen.
Frk. Valin skelnede mellem to Hovedgrupper (af denne Undervisning: 1) Almindelig Undervisning i huslig Økonomi og 2) Faguddannelse (f. Eks. for Tjenestepiger eller Lærerinder i huslig Økonomi). - - - „Den almindelige Underv. i h. Ø. gives paa mange forskellige Maader, ikke alene afhængig af Elevernes Alder, men ogsaa af andre ydre Forhold, som f. Eks. Undervisningstidens Længde, Antallet af Deltagere i et Kursus, Lokalets Størrelse og Form, Mængden af Inventar og af Penge, om Undervisningen foregaar i Byen eller paa Landet, i et Skolekøkken eller i Hjemmet, o.s.v.”
„Det burde være klart, at man, naar man vil udarbejde Planen for et Undervisningskursus af hvad Slags det end maa være, først og fremmest tænke over: „hvad er Maalet for denne Undervisning?” Jeg tror, at man naar Spørgsmaalet gælder vort Æmne, ofte gør sig skyldig i den Forsømmelse ikke fra første Begyndelse at klargøre sig Maalet, og derfor ikke altid arbejder saa maalbevidst og planmæssigt, som det var at ønske.”
Til en vis Grad bør Maalet naturligvis være det samme for alle de forskellige Former af Underv. i husl. Øk., nemlig: at vække Elevernes Interesse og Agtelse for husligt Arbejde, og at give dem de nødvendige Forudsætninger herfor ved at vække og udvikle deres Sans for Renlighed, Orden og Nøjagtighed som de ledende Principer ved Arbejdet, og ved at bibringe dem visse praktiske og teoretiske Kundskaber, som skal kunne hjælpe dem til at udføre dette Arbejde mere og mere tilfredsstillende, saavel i hygiejnisk som i økonomisk Henseende.”
„Naar Talen er om dette sidste, Kundskabsmeddelelsen, bliver Maalet naturligvis meget forskelligt. - Og dog er det især her, tror jeg, at vi oftest tager Fejl i vor Husholdningsundervisning, idet vi ikke sætter bestemt Skel mellem Fagundervisning og hvad jeg kalder den almindelige Undervisn. - Som Følge deraf skelner Folk i al Almindelighed heller ikke mellem disse to Ting, og deraf kommer det, at man saa ofte hører nedsættende Udtalelser om det ene el. d. a. Skolekøkken- eller Husmoderkursus, som ikke har givet de Resultater, man havde ventet sig m. H. t. Deltagernes Dygtighed og Kundskaber. Det er imidlertid ikke rimeligt at forlange, at en ung Pige, som har gennemgaaet et alm. Skolekøkkenkursus el. et Husmoderkursus paa nogle faa Maaneder, selvstændigt skal kunne udføre alle Arbejderne i en Husholdning paa en fuldt tilfredsstillende Maade - ligesaa lidt som man kan vente Fagdygtighed i Syning eller i Snedkerarbejde af den, der har gennemgaaet Folkeskolekursus el. et andet kortere Kursus i disse Fag. - Men vi er, som sagt, delvis selv Skyld i dette. Vi søger - i den bedste Mening - at proppe vore Elever med saa meget som muligt af Kundskaber og Færdigheder, i den Tro, at dette er den bedste Maade at vække deres Interesse paa og skal være det vigtigste Udbytte af deres Kursus.
- Med den bedste Vilje af Verden kan vi under saadanne Forhold ikke undgaa, at den anden og vigtigere Side af Undervisningen bliver for lidt paaagtet - Arbejdets Kvalitet kommer til at lide under, at man lægger for megen Vægt paa dets Kvantitet.”
„Vigtigere end Mængden af de indvundne Kundskaber, er det, at selve Kundskabstrangen bliver vakt, saa den kan føre til et fortsat Studium paa egen Haand, samt at man lægger en god Grund for en saadan stadig fortsat Indvinding af Kundskaber og Færdigheder. Den gode Grund for det huslige Arbejde bør være Renlighed, Orden og Punktlighed. Heldigvis er det muligt at indprænte disse Principer allerede paa et Undervisningsstadium, hvor Elevernes Alder og Umodenhed gør det nødvendigt, eller burde gøre det nødvendigt at begrænse denne Undervisnings Kundskabsmateriale ret stærkt.”
„Som det første og vigtigste Maal for Undervisningen i et Skolekøkken maa vi sætte det, at Eleverne opdrages, og at deres praktiske Evner vækkes og udvikles. Først i anden Række kommer Erhvervelsen af en vis Kundskabsmængde, da det jo er et forholdsvis lille Antal af Eleverne, der faar nogen umiddelbar Anvendelse for deres Kundskaber i Madlavning; og af Mangel paa Øvelse glemmer de øvrige ofte, hvad de har lært, inden der kræves en Husmoders Arbejde af dem. Hvad derimod alle har Anvendelse for og har Lejlighed til daglig at øve sig i og derved komme til at gøre mere og mere fuldkomment, det er Orden og Renlighed, det praktiske Overblik, den praktiske Omtanke og Haandelaget, som enhver Kvinde har Brug for, hvilken Sysselsættelse eller Stilling i Samfundet hun end har.”
„Midlet til at naa dette Maal, er dels selve det praktiske Arbejde og dels den grundlæggende Undervisn. om Materiale og Metoder for dette - med ét Ord den „Teori” - som ej maa savnes, hvis de praktiske Øvelser skal blive virkelig frugtbringende.”
„Et omsorgsfuldt Udvalg og en streng Vragen af unødvendige eller altfor tidsspildende Ting er absolut nødvendigt, for at den korte Undervisningstid kan blive udnyttet paa bedste Maade.” -
„Efter at man har bestemt, hvad der bør tages med ved et saadant grundlæggende Kursus, maa man ordne Materialet paa passende Maade, saa at man stadig ved Undervisningen gaar fra det lettere og enklere til det sværere og mere sammensatte. Dette er en gammel velkendt pædagogisk Regel, som man længe har benyttet paa den øvrige Undervisnings Omraade; men jeg ved af Erfaring, at det slet ikke er saa selvfølgeligt, som man skulde synes, at man følger den indenfor vor Undervisning. - - -Foruden det, at de forskellige Arbejders Indøvelse gaar lettere og sikrere, naar Vanskelighederne kun gradvis tiltager, er en saadan Tiltagen ogsaa af stor Betydning for at vedligeholde og styrke Interessen, - Endnu en Ting, som gør, at man i de første Dage i et Skolekøkken ikke bør tage for meget Arbejde op, er, at alt der er saa nyt for Eleverne, og at man har saa mange Ting at tale med dem om, som daarligt kan udsættes.”- -
„Arbejdet maa ordnes ud fra et Undervisnings- og ikke fra et Nytte- el. Velgørenhedssynspunkt, hvad der er Tilfældet, hvor Madlavningsundervisningen i Skolekøkkenet sammenkobles med en i og for sig saa paaskønnelsesværdig Sag som Bespisning af fattige Børn. Det gælder jo her ikke om at faa et vist Arbejde udført, men om at undervise og øve med Arbejdet som Hjælp. Bliver der for meget og altfor ensartet Arbejde, saa har man ikke den samme Nytte af det som Undervisningsmiddel.”
„Om det end er vigtigt at ordne Undervisningen fremadskridende, saa bør man dog paa den anden Side passe paa, at Arbejdet tilfredsstillende udfylder Undervisningstiden for hver Elev, og at Eleverne hele Tiden sysselsættes med nyttige Ting, som de lærer noget af.”
Frøken Valin nævner Eksempler paa modsatte Forhold; og derefter gaar hun over til at fremhæve baade de pædagogiske og de praktiske Fordele ved Inddelingen i Familier, men hun gør ogsaa opmærksom paa, at denne Indd. kan have sine Skyggesider, hvis der er altfor mange i hver Familie. I det hele fremhæver hun det som en stor Fordel, at en Lærerinde kun har faa Elever at undervise samtidig.
Skolekøkkenundervisning i Barneskolen.
I Sverrig er det almindeligt, at de enkelte Klasser deles i Hold, som skiftevis gennemgaar korte Skolekøkkenkursus med daglig Undervisning. Frk. Valin indrømmer, at Eleverne herved faar en vis teknisk Færdighed, men mener, at der er større Fordel ved at ordne Skolekøkkenundervisningen med Lektier en Gang ugentlig i hele Læseaaret, dels fordi der herved opnaas bedre Forbindelse mellem denne Undervisning og andre Fag, saasom Regning, Naturkundskab og Hygiejne, og dels fordi Børnene snarere anspores til i Hjemmet at anvende, hvad de har lært i Skolekøkkenet.
Husholdningsundervisning for Voksne.
Her spiller Kundskaber og den rent tekniske Færdighed i Madlavning og andre praktiske Husholdningsarbejder en langt større Rolle end ved Skolekøkkenundervisningen. Grænsen imellem visse Husmoderkursus og Fagkursus i husligt Arbejde er ikke skarp; ved de førstnævnte Kursus forberedes Eleverne jo ogsaa til et Fag. Oftest er Husmoderkursus’ene for korte til at kunne kaldes Fagkursus, man maa derfor ikke vente for store Resultater af dem, (et kort Kursus er at foretrække for slet intet). Elevernes Omdømme, Ansvarsfølelse og økonomiske Sans maa udvikles saavel i Tanke (nøjagtige Budgetberegninger, praktisk Husholdningsregnskab) som i Handling (fornuftige Indkøb, Opbevaring og Anvendelse, hurtigt, behændigt og planmæssigt Arbejde). Lærerinden maa opmuntre Eleverne til at tænke selv og til lidt efter lidt at ordne Arbejdet. De vordende Husmødre burde ikke forlade deres Forberedelseskursus med den Opfattelse, at hvis de har Raad, saa har de Ret til at anvende saa meget, som de har Lyst til, baade af Penge og af andres Tid og Arbejde paa at gøre Fødens Tilberedning saa raffineret som muligt.
Fagkursus for Tjenestepiger
kan i Hovedsagen ordnes paa samme Maade som Husmoderkursus, men den rent praktiske Træning maa drives mere fagmæssig og fordrer derfor længere Tid og mere Arbejdsmateriale. Pensionærer og Bestillinger eller Udsalg fra egen Bod kan ikke undværes her. Frk. V. fremhævede, at Undervisningen ogsaa her skulde betragtes som det vigtigste, og at Udførelsen af den størst mulige Mængde Arbejde ikke maatte betragtes som Hovedsagen.
Demonstrationskursus
egner sig kun for saadanne voksne Elever, som har Forkundskaber paa dette Omraade. Denne Undervisning stiller store Krav til Lærerindens Kundskaber, Færdighed, Aandsnærværelse og hendes Evne til klart og tydeligt at gøre Rede for det Arbejde, hun udfører. Demonstrationskursus kan være til stor Nytte, naar det gælder om i en overskuelig og koncentreret Form at sprede nye Idéer paa Madlavningens Omraade eller lidet kendte Anvendelser af visse Næringsmidler.
Den af Navn nyeste Undervisningsform er Hjemkonsulenter. Ved denne søger man i Hjemmene at give Husmødrene den Hjælp, de behøver for selv at forstaa og kunne udføre Arbejdet med Indsigt, Orden og Omtanke. En Hjemkonsulent kan gøre Nytte overalt, hvor Husmoderen vil have Raad og Hjælp for at kunne gaa fremad i sit Arbejde, gøre Forbedringer, lære at anvende ny tids- og arbejdsbesparende Metoder og Redskaber m. m.
Undervisning gennem Foredrag bør tages op af Skolekøkkenlærerinderne.
Lærerindeuddannelsen.
»Mellem de forskellige Former af Undervisningen er der ingen Artsforskel, kun en Gradsforskel, derfor bør der heller ikke være nogen Artsforskel paa Lærerindeuddannelsen. Det er en Fordel, at Lærerinderne faar en saa alsidig Uddannelse, at de efter endt Kursus selv kan vælge deres Arbejdsomraade indenfor Husholdningsundervisningens forskellige Grene eller senere overgaa fra en Gren til en anden.« Frk. V. udtalte, at en ung Pige fra Byen med god Uddannelse og sundt Omdømme kan blive en udmærket god Skolekøkkenlærerinde paa Landet - maaske endda bedre end en, som er født og opvokset paa Landet. Frk. V. sluttede med at sige: »Lad os gøre vort bedste for at sende Lærerinder ud i Landet, som ikke bare er Aftryk af, hvad de har set og lært under deres Kursus, men selvstændigt tænkende Personligheder.«
