« Tilbage til søgeresultaterne

Literatur

« Se emneord

Maria Holmstrøm: Jenny Lind. Som Konstnärinna och Människa.

Åhlen & Åkerlund. Gøteborg.

 

Forfatteren af denne smukke Bog siger træffende, at den, som vil træn­ge ind i Jenny Linds særlige Kunstner-Ejendommelighed, maa søge at forstaa hende ikke alene med For­standen, men fuldt saa meget med Hjærtet, med Sympatien. Paa denne Baggrund af forstaaende Sympati er da hele den foreliggende Levneds­skildring udført, og den bliver derved noget mere end blot Beretningen om et Kunstnerlivs ydre Data, - den be­tyder et nyt Lys over det særegent rige, menneskelige Sind, hvorfra Jen­ny Linds Kunst strømmede frem som en sprudlende Kilde fra dybe, skjulte Væld.

I Skildringen fra Forældres og Bedsteforældres Tid møder man atter og atter Jenny Linds Navn nævnt med en Beundring, der grænser til Andagt. Hvorledes kunde hun øve en saadan Indflydelse paa sin Samtid? Hvad var Grunden til, at hun, som tilmed levede i en Tid, der glimrede med store Musiknavne og første Rangs Sangerinder, paa denne ganske egenartede Maade formaaede at fortrylle baade fine Kendere og ganske umiddelbare Sind? Forf. har forstaaet gennem sin Bog at belyse denne Gaade. Hun viser os, hvorledes Jen­ny Lind dyrkede sin Kunst som en Præstinde, betragtede den som en Helligdom, gennemtrængte den med sit rene og sjældne Væsens Inderlig­hed, og derved evnede ikke alene at bringe sin Samtid et Pust af Skønhed og Poesi, men ogsaa at „synge det gode frem” i den. Digteren Topelius betonede dette simpelt og sandt, da han sang om hende:

Så sjong ingen ann’

med skolad metod,

så enkel och sann,

så öm och god.

Det store væsentlige hos hende var da uden Tvivl dette, at hun saa sin Kunst som et Kald, en Gave fra Gud, og at hun hele sit Liv, bevidst og ube­vidst, søgte at bringe sin fulde Per­sonlighed i Samklang med denne him­melsendte Gave. Alle hendes Forhold som Menneske, særligt hendes Kærlig­hed til Fædrelandet og Hjemve mod det, al Villie og alle Følelser kunde hun smelte ind i sin Kunst, og hendes skønne Røst fik derved en Inderlighed og Livsvarme, som rørte og besejrede alle Hjærterne.

Forf. har peget paa dette Kærne­punkt i Jenny Linds Kunstnerliv og derved givet os Nøglen til Forstaaelse af det mægtige Indtryk, hun gjorde paa sin Samtid.

Forøvrigt bringer Bogen foruden en Mængde gode Billeder af Jenny Lind ogsaa en livfuld Skildring af hendes hele ydre Skæbne, lige fra hun som et ensomt lille Barn i alt andet end fredede Omgivelser sang for sin Kattekilling, saaledes at Taarer randt nedad Kinderne paa alle tilfældige Tilhørere, indtil hun paa sin Kunsts Tinde opnaaede samme Virkning ved sin Sang for Tusinder af Mennesker. Jenny Linds Liv virkeliggjorde paany Eventyret om den grimme Ælling, som blev til en dejlig brusende Sva­ne, og man glæder sig over den inter­essante og tiltalende Maade, hvorpaa Forf. fortæller Nutiden dette Eventyr. Hendes Bog kaster nyt Lys over en af Nordens elskeligste Kvindeskikkelser.

C. M.

 

Selverhvervende Kvinders Regn­skabsbog over personlige Indtægter og Udgifter, udarbejdet af Frøken Henriette Seelen, er udkommen paa Otto Grøns Boghandels Forlag. Hver Side i Bogen bringer en let overskue­lig Oversigt over, hvad man i hver enkelt Maaned har brugt sine Penge til. Bogen er nærmest beregnet paa at bruges af selverhvervende Kvinder og kan sikkert ogsaa anbefales saadanne. Skulde vi fremføre en Ind­vending, vilde det være, at der ikke er gjort Plads for en Specifikation og­saa af Indtægterne. Der er jo ogsaa selverhvervende Kvinder, som ikke har en fast aarlig Indtægt eller ens­artet Arbejde, f. Eks. Kunstnerinder, Journalister, Forfatterinder m. m., for dem vilde det vist være af Betyd­ning sammen med Oversigten over deres Udgifter ogsaa at kunne danne sig en Oversigt over de forskellige Indtægtsposter. Bogen synes derfor nærmest beregnet paa Kvinder med en ensartet Indtægt: Lærerinder, Sy­geplejersker, Kontordamer o. 1., og vi kan til Brug for saadanne med­give den vor Anbefaling.

 

Minder fra Sørgehøjtiderne ved Natalie Zahles Død.

Den 20. August f. A. blev Frøken Natalie Zahle begra­vet fra Frederikskirken under en Deltagelse, som sjælden bliver nogen Kvinde til Del.

Dagen før blev der i hendes Sko­les Festsal, hvor hendes Kiste havde henstaaet, siden den førtes til Kø­benhavn fra hendes Hjem i Vedbæk, afholdt en Sørgefest, hvor hendes trofaste Ven og Medarbejder gennem de mange Aar, Frøken Henriette Skram, i hjertegrebne Ord, prægede af den dybeste Beundring, skildrede, hvad Frøken Zahle havde været for denne Skole, for hendes i snævreste Forstand egen Skole.

Saavel denne Tale som de Taler, der blev holdt i Hjemmet i Vedbæk og ved Højtideligheden i Frederikskirken af Præsterne Martensen-Larsen og P. M. Larsen, er nu blevne udgivne hos

P. Michelsens Efterføl­ger, Nørrevoldgade 62.

 

»Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde« har tilsendt os sin Aarsberetning for 1913.

Ti Aar er for­løbne siden Foreningen stiftedes, og i dette Tidsrum har Tusinder af flit­tige Kvinder fundet Vej med deres Haandarbejder til Udsalgsstedet Palaisgade 8, hvor der i disse 10 Aar er solgt for ca. halvtredie tusinde Kr. kvindeligt Haandarbejde.

Foreningens Formand er Admiral­inde Bardenfleth, Bestyrer af Udsal­get Frøken Emilie Baadsgaard.