« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Ungdommens Lejr

« Se emneord

Paa Nærum Kostskole udgives et Skoleblad, der bærer Titlen: „Aaret rundt”. Redaktørerne er: Johannes Lehmann og Helge Jürgensen. Bladet raader over en Del ungdommelige og derfor ogsaa friske Penne, Den 14. Marts 1914 udkom et Slags Jubilæumsnummer, (Nr. 100), der er rigt illustreret og baade i Form og Indhold til­kendegiver en for Ledelsen smig­rende Dygtighed, saavel i redaktionel som i administrativ Retning. I det omtalte Jubilæumsnummer, der ligger foran os, er forskellige Spørgsmaal af Interesse for Skole og Samfund behandlede, og her­iblandt naturligvis ogsaa Kvinde­sagen,

Under Mærket „H” læses føl­gende:

„Helt ubemærket kan Kvinde­sagen ikke gaa frem herhjemme. Atter og atter dukker Begivenhe­der frem indenfor Kvindebevæ­gelsen, som ikke kan undlade at vække Interesse og Opmærksom­hed. Snart ser man Kvinderne i en livlig Diskussion, snart sen­dende Udkast til Rigsdagen og Ministeriet om Ændringer i Lov­paragraffer. Overalt har de deres Spejdere ude for ikke at falde i et lumsk Baghold. Agitationer i stor Stil sender de ud over Lan­det. Delt i mange Kredse arbej­der de støt Side om Side for at sprænge de Murer og Døre, som spærrer dem inde i Hjemmene med alle disses Uretfærdigheder. Vældigt Gære er der i Øjeblikket indenfor Dansk Kvindesamfund, thi i Aar nøjes Kvinderne ikke blot med at samle sig til det aarlige Fællesmøde, hvor hver Kreds sender én Repræsentant for hvert 25. Medlem, nej, i Aar samles Kvinderne i København til „Det store, nordiske Kvindemøde”, hvortil der sendes Repræsentanter fra baade Sverig, Norge, Fin­land og Island. Hvad Mændene saa længe forgæves har stræbt efter, udfører altsaa Kvinderne; at samle Skandinavien til Raadslagning.

Ser man tilbage i Historien, ser vi det samme Træk gaa igen, at ingen uden Dronning Margrethe kunde samle Norden til fælles Raadslagning. Mødet, som finder Sted d. 10, og 11. Juni, vil blive afholdt dels i Folketingets store Sal, der paa Dansk Kvindesamfunds Anmodning er stillet dem til Disposition, dels i Raadhusets store Sal, eftersom Forhandlingsemnerne lyder. Forhandlingen vil dreje sig om Emner som: Fami­lieret, Børnelovgivning, Særfor­bud for Kvinder, navnlig med Henblik paa Natarbejde i Fabri­ker, og endelig, last not least: Kvindernes politiske Valgret.

I Norge og Finland har Kvin­derne allerede politisk Valgret, saa det Spørgsmaal er de jo nemt ud over, men i Sverig gaar det ikke saa nemt med Valgretten. Her har det nu afgaaede Mini­sterium i Fjor indgivet Forslag derom, men videre er det ikke kommen. Ministeriet Staaf var absolut Kvindesagen hengiven, men nu, da det er gaaet af, har Kvinderne i Sverig en ikke syn­derlig lys Fremtid at gaa i Møde. Som bekendt smigrer Danmarks Kvinder sig med nu at være Valg­retten nærmere end nogensinde før.

Enhver, der ønsker at deltage i det nordiske Møde, kan købe et Adgangstegn, der gælder for alle Møderne. Der vil sikkert blive stor Tilslutning (saa skaf Billet­ter i Tide); thi ikke blot livlige og interessante bliver disse Mø­der, men ogsaa af stor Betydning, som vil strække sig ud over Mødedagene. Mange siger, naar der er Tale om Kvindesagen: „Aah, saadan noget gebrokkent Sludder interesserer mig ikke!” men det kunde let være, at den kunde komme til at tvinge disse Menne­sker til at interessere sig for Kvindesagen, thi i det Øjeblik, Kvinderne faar den politiske Valgret, vil de kunne faa Repræ­sentanter i Rigsdagen og derved gøre deres Ret gældende uden nogen Mellemmand. Det er dog alligevel sikrest selv at være til Stede, end at lade en anden være Ens Stedfortræder.”

Det er forøvrigt ikke første Gang, Kvindesagen er paa Bane i dette fornøjelige, lille Blad. For nogle Maaneder siden fandt der en livlig Diskussion Sted i Bladet angaaende Suffragetterne, som var Grenstand for harmfyldte An­greb og ridderlige Forsvar. Der er i det hele taget paa denne lille Platform Plads for alle Opfattel­ser, et Forhold, der ikke mindst bidrager til, at man gerne læser det igennem.

Vi tillader os at rette en, lidt forsinket, Lykønskning til vor ,,ærede Kollega” og ønsker det den smukke Fremtid, som det for­tjener.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner