« Tilbage til søgeresultaterne
En Familieforsørger
Hvor ofte hænder det ikke, at en Kvinde ved en eller anden ulykkelig Hændelse stilles ene i Verden og maa tage Kampen som Familieforsørger op, en Opgave, der falder dobbelt vanskelig for den Kvinde, der ikke i sin Ungdom har nydt erhvervsmæssig Uddanelse. Hvor mange har da ikke fortvivlet sukket: Hvad nu ?
Et Erhvervsomraade, der er knyttet til Hjemmet, saaledes at vedkommende Moder samtidig kan føre Tilsynet hermed og lede sine Børns Opdragelse, vil selvfølgelig være det heldigste. Hosstaaende Billede viser en Kvinde, der ved Dygtighed og Energi paa en fuldt ud tilfredsstillende Maade har løst disse forenede Opgaver i sin Hjemby Assens. For 13 Aar siden mistede Fru Nielsen sin Mand, der var Pakmester i Jernbanens Tjeneste, før han endnu var bleven pensionsberettiget. Da hun selv tidlig var bleven forældreløs og hele sin Ungdom havde været henvist til at sørge for sit Livsophold i den tjenende Stilling, syntes den eneste Vej, der stod hende aaben til at ernære sig og sine 4 Børn, at være det trælsomme og lidet lønnende Arbejde ved Vask og Rengøring. Som god og omsorgsfuld Moder laa det hende imidlertid stærkt paa Sinde at yde sine Børn en bedre Opdragelse, end det herved blev hende muligt, og hun fattede derfor den Beslutning, trods sine beskedne Midler og velmenende Venners Advarsel at starte en Handel. Begyndelsen var yderst beskeden, I en
3-Værelsers Stuelejlighed indrettede hun en Butik, købte for 1500 Kr. Varer: Garn, Uldtøj, Bomuldstøj o. lign., og aabnede der sin lille Forretning: Skønt hun aldrig havde lært Syning, tog hun desuagtet fat med Syning af Børnetøj. Af nogle Rester Bomuldstøj - hele Stykker turde hun ikke tage hjem - syede hun Kjoler og Forklæder. Hun beretter selv, med hvilken Hjertebanken hun klippede og syede det første Forklæde og hængte det op i sit Vindue, og med hvilken Stolthed hun Dagen efter afhændede det til en Køber. Det varede ikke længe, før hun kunde flytte ind i en lille Butik i en af Byens Sidegader, og nogle Aar senere hen paa Hovedgaden. Til Flyttedag rykkede hun ind i en ny 3-Etages Ejendom, som hun selv har ladet opføre.
Gennem Aarene har hun ved Flid og Dygtighed oparbejdet en efter Provinsforhold god Forretning i Trikotage, Underbeklædning, Børnetøj o. lign. Til denne er knyttet en Systue, hvor til Stadighed arbejder fra 3-6 Syersker. Desuden beskæftiges ude i Byen 10 faste Syersker og 2 Strikkersker.
Paa en enkelt Undtagelse nær besørger Fru Nielsen selv Tilskæringen for sine Hjælpere.
Hendes Børn har nydt en god Opdragelse, gaaet i Byens bedste Skoler og faaet Uddannelse i Musik. Den ældste Datter, der nu er gift, har haft Ansættelse ved Postvæsenet, og en Søn studerer. De har saaledes ikke i den Henseende følt Tabet af deres Fader.
„Det er mig egentlig imod at blive draget offentlig frem,” siger Fru Nielsen, „men kan det medvirke til, at en eller anden Kvinde herved opmuntres til at tage dette Livserhverv op, der falder saa godt i Traad med vor huslige, økonomiske Opdragelse, skal jeg gerne lægge Navn til”.
