« Tilbage til søgeresultaterne
Det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København 1914
Naar Dansk Kvindesamfund har indbudt til et nordisk Kvindesagsmøde i Dagene 10. og 11. Juni denne Sommer, er dette Forsøg paa at samle Kvinder fra alle Nordens Lande til en Forhandling om Kvinders Kaar nu og i Fremtiden i Virkeligheden en gammel Tanke, som tages op igen efter henved en Menneskealders Hvile.
For øvrigt kan samme Tanke forfølges endnu længere tilbage, lige til Aaret 1867, da den svenske Forfatterinde Sofia Leijonhufvud med det litterære Navn „Esselde”, formaaede Translatør Frederik Bajer, Dansk Kvindesamfunds senere Stifter, til at indføre det af hende stiftede kvindelige Tidskrift „Tidskrift för Hemmet” hernede i Danmark, da det var hendes Ønske, at dette Blad fremtidig skulde være tilegnet Nordens Kvinder og have til Formaal: „Folkens og Samhällenas förädling genom Kvinnan och Hemmet”.
„Tidskrift för Hemmet” kom ikke, som dets Udgiver havde ønsket, til at indlede en kvindesaglig Skandinavisme, men det kom til her i Danmark at forberede den Jordbund, hvoraf fire Aar efter Dansk Kvindesamfund skulde opstaa.
Næste Gang, vi møder samme Tanke, er det paa dansk Grund. Da den internationale Udstilling i 1888 havde samlet mange Kvinder fra vore nordlige Nabolande i København, opstod der hos
„Kvindelig Fremskridtsforening”, stiftet 1886, Ønske om at samle Repræsentanter for Nordens Kvinder til et nordisk Kvindesagsmøde, hvor alle Tidens brændende Spørgsmaal skulde drøftes: Kvindesag, Fredssag, Arbejdersag, Indskrænkning af de militære Udgifter m. m. Paa dette Møde rejste Kvindelig Fremskridtsforening Kravet om Kvinders kommunale saavel som politiske Valgret og gjorde det til et af sine Programpunkter. Dansk Kvindesamfund havde modtaget Opfordring til at være Medindbyder, men kunde ikke indlade sig derpaa, fordi ovennævnte Sager, som ikke kunde kaldes rene Kvindesager, var sat paa Mødets Dagsorden. Dog tog Dansk Kvindesamfunds Medlemmer talrig Del i Mødet ligesom ogsaa dets Styrelse var til Stede, og Medlemsbladet „Kvinden og Samfundet” bragte Referater. Imidlertid var der hos Styrelsen Ønsker fremme om at benytte denne Lejlighed, til at knytte et varigt Samarbejde mellem de nordiske Kvindesagsforeninger, og efter at det nordiske Møde var afsluttet samlede derfor Dansk Kvindesamfund Repræsentanter for Kvindeforeningerne i Kristiania, Gøteborg, Stockholm og Helsingfors til et to Dages Møde under ganske beskedne Former, hvor man drøftede Grænserne for Kvindesagens Omraade og de fælles Opgaver og Former for et fremtidigt Samarbejde: Det eneste praktiske Resultat af Mødet blev dog, at man vedtog at opfordre de nordiske Kvindeforeninger til hver at udnævne en korresponderende Sekretær til at træde i Forbindelse med de andre Kvindeforeninger.
Videre naaede man ikke den Gang med Samarbejdet, Kvindesagsforeningerne havde hver især nok med at varetage Sagen indenfor deres eget Lands Grænser; der var hverken Kræfter eller Betingelser til Stede for at skabe en frugtbringende Tilnærmelse mellem Kvinder i alle Nordens Lande. Ogsaa Korrespondancen mellem Foreningerne ophørte efterhaanden af sig selv.
Dette er det 2det nordiske Kvindesagsmødes Forhistorie. Naar Dansk Kvindesamfund har kaldt det „det 2det”, har det med dets Forgænger ikke tænkt paa „Kvindelig Fremskridtsforening”s store Møde, men paa det lille, beskedne, men rent kvindesaglige Møde, som Dansk Kvindesamfund lod afholde efter at det større Møde var sluttet. Thi nu som den Gang arbejder Dansk Kvindesamfund kun indenfor de af Kvindesagen afstukne Grænser.
Anledningen til, at Dansk Kvindesamfund for et Aar siden besluttede at genoptage Forsøget paa at bringe et Samarbejde i Gang mellem Kvindeforeningerne i Nordens Lande, var Nedsættelsen af Kommissioner i hvert af de tre skandinaviske Riger til at udarbejde en fællesskandinavisk Lovgivning paa Familierettens Omraade. Da man i alle tre Lande har ønsket at høre Kvinders Mening om dette for alle Kvinder saa betydningsfulde Spørgsmaal, fandt Dansk Kvindesamfund, at nu var de Forhold til Stede, som gjorde det ønskeligt, at Kvinder i Nordens Lande kom sammen for at varetage deres fælles Interesser, og dermed lægge Grunden til et Samarbejde mellem Kvindesagens Venner i Nordens Lande.
Dansk Kvindesamfund indbød derfor de nordiske Kvindeforeninger til at sende Repræsentanter til et nordisk Kvindesagsmøde i København 1914. Tanken mødte Interesse og Forstaaelse, og vi har det bedste Haab om, at dette Møde vil blive Indledningen til flere lignende Møder mellem Nordens Kvinder.
Mødets Forhandlinger vil finde Sted i Folketingets Sal, saafremt Rigsdagens Arbejde til den Tid er endt. For alle Tilfældes Skyld vil Dansk Kvindesamfund i Tide sikre sig et andet Lokale, om det skulde blive nødvendigt at opgive Rigsdagen.
Mødet aabnes med en i samme Anledning forfattet Kantate, hvori Solopartierne vil blive udførte af Kammersangerinde, Frk. Ellen Bech og Finlænderinden, Fru Saïma Neovi. Efter at Dansk Kvindesamfunds Formand, Fru Stampe Feddersen har budt Kongressens Gæster velkommen og erklæret Mødet for aabnet, tager Forhandlingerne deres Begyndelse og vil den første Dag dreje sig alene om Familieretten. Formanden for den danske Afdeling af den skandinaviske Familieretskommission, Professor ved Københavns Universitet, Dr. jur. Viggo Bentzon, vil indlede, og følgende 3 Punkter vil derefter blive forhandlede:
1) Formuesforholdet mell. Ægtefæller, 2) det personlige Forhold mellem Forældre og Børn (særlig med Henblik paa Forældremyndigheden og det udenfor Ægteskab fødte Barns Arveret og Ret til at bære Faderens Navn), 3) Indgaaelse og Ophævelse af Ægteskab. Det første af disse Punkter vil blive indledet af en Taler fra Sverige, det andet af en Taler fra Norge, det tredie af en Taler fra Danmark: Overretssagfører, Frk. Astrid Rickmann. Naar derefter en udpeget Diskussionsdeltager fra hvert af de skandinaviske Lande har talt, vil det staa Kongressens Deltagere frit at udtale sig om det paagældende Spørgsmaal. Naar man har indskrænket sig til kun at give Sverrig, Norge og Danmark Plads ved den officielle Del af denne Forhandling, er det, fordi denne særlig tager Sigte paa den paatænkte fællesskandinaviske Familieret.
Samme Dags Aften har Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds indbudt Kongressen til et offentligt Møde for Kvinders Valgret, hvor ligeledes hvert af de nordiske Lande er opfordret til at stille en Taler. Fra dansk Side er det foreløbig lykkedes at formaa Formanden for Mandsligaen for Kvinders Valgret, Professor, Dr. phil. Harald Høffding til at tale. Disse Taler vil af Hensyn til de mange Talere blive ganske korte, paa 10 à 15 Minutter hver.
Næste Dag, Torsdag d. 11. Juni, vil der om Formiddagen blive holdt Møde om Børnelovgivning. Fra dansk Side vil cand. phil. Helene Berg tale, og derefter en Taler fra hvert af de repræsenterede Lande. Derefter fri Forhandling.
Om Eftermiddagen vil paa Opfordring fra Finland og Norge Særforbud for Kvinder, navnlig med Henblik paa Forbud mod Natarbejde, blive drøftet. Fra dansk Side vil Fabriksinspektør, Fru cand. polyt. Arenholt tage Ordet.
Dagen slutter med en festlig Fællesspisning, ved hvilken Københavnskredsens Styrelse er Vært
Det er en stor og ansvarsfuld Opgave, Dansk Kvindesamfund med det nordiske Kvindesagsmøde har taget sig paa; maatte Foreningen vokse under dette Ansvar, vokse til den Stilling, som venter den hinsides den politiske Valgret: at staa som et urokkeligt Bolværk for de svage og underkuede i Samfundet midt i Partilidenskabernes Brænding.
Men Opgaven er saa stor, at den ogsaa kalder paa Kvinder udenfor D. K., og det er vort Haab, at danske Kvinder i vide Kredse vil forstaa, at det er en Æressag for os alle, at vore nordiske Gæster drager hjem fra dette Møde med Vished om, at Danmarks Kvinder er vaagne og fuldt modne til at gaa ind til det Ansvar, som venter dem som politiske Borgere.
