« Tilbage til søgeresultaterne
Literatur
Erik Henriksen: Mændene fra Forfatningskampen. 2den Del. 397 Sider. G. B. N. F.
Forf. fortsætter i denne Bog sine Karakteristikker over de ledende Mænd fra Forfatningskampen, og omtaler i denne: Hørup, Matzen, Edv. Brandes, Frijs, N. I. Larsen, C. Hage, Pingel, Trier, Neergaard, I. C. Christensen og Vilh. Lassen. - Det forekommer os ikke fuldt berettiget at regne alle disse med til Tidens ledende Mænd, af hvilke enkelte som N. I. Larsen og Pingel vel nok har været betydelige Mænd indenfor snævrere Krese, men næppe har betydet stort for Forfatningskampen. Til juristiske Pindehuggerier med Nellemann synes N. I. Larsen at have været anvendt en Del og efter Forf.s Mening ikke uden Held, men denne maa dog indrømme, at han af og til ogsaa lod »sin juridiske Begavelse friste ud i Aktioner, som fik Præg af »Prokuratorstykker«, og det taler ikke om nogen stor Overlegenhed hos vedkommende. Pingels Berømmelse skyldes vel mest den Klodsethed, som Regeringen viste ved at give ham Afsked fra Metropolitanskolen, hvad sikkert ikke var tilstrækkeligt motiveret, men udelukkende maa betragtes som et utilladeligt Kampmiddel.
Interessen ved den foreliggende Bog knytter sig væsentligst om Hørup, Edv. Brandes og I. C. Christensen, samt tildels og for den sidste Tids Vedkommende om Vilh. Lassen, der jo dog egentlig først kom frem i forreste Linie, efter at Kampen forlængst var udfægtet.
Af de nævnte hører I. C. Christensen aabenbart til Forfatterens Kælebørn og Edv. Brandes til hans Prügelknaber, hvilket tydelig mærkes i Fremstillingen og svækker Troen noget paa Forfatterens rette Blik for disse 2 Mænds Betydning. Han har selvfølgelig Ret i meget, maaske i det meste; Fejlen er blot, at man ved Omtalen af den første stadig synes at høre Defensor, ved Omtalen af den sidste har Fornemmelsen af, at Aktor har Ordet.
Men trods dette, er disse 2 Kapitler saa interessante og belærende, at alene for disses Skyld bør Bogen læses af alle, der har Sans for politisk Virksomhed og Blik for ejendommelige og betydelige Personligheder.
F.
Madame de Staël: Ti Aar i Landflygtighed.
Ved Sofie Aubert Lindbæk.
Gyldendal. Nordisk Forlag.
Det nye Foretagende, »Verdensmemoirer«, har ogsaa bragt ovennævnte Bind Livserindringer.
Maaske er der andre af Fru Staëls Bøger, som giver et fyldigere Indtryk af hendes Stil og hele Ejendommelighed, men til Gengæld har det her foreliggende Skrift betydelig historisk Interesse, fordi Forf. deri belyser det, hun ganske jævnt kalder »mit Mellemværende med Napoleon«. Man føres her ind i en enestaaende historisk Situation: Paa den ene Side selve Napoleon, den uovervindelige Hærfører, for hvem hele Europa skælvede, den mægtige Kejser, som forstod at kue alt, hvad der ikke passede ind i hans Planer, - og lige over for ham, som frygtet Modstander, en enlig Kvinde, rigt begavet, fyldt af en glødende Kærlighed til Friheden og forresten kun bevæbnet med sin Pen.
Der hørte en rank Ryg til for ikke her at bøje sig, men Fru de Staël ejede denne Rankhed, og naturligvis maatte hun da ogsaa tage Straffen for sin Dristighed. Hun landsforvistes, og da Napoleon paa dette Tidspunkt, 1810, beherskede det meste af Europa, hvor han jo afsatte og indsatte Konger efter eget Tykke, var den, han forfulgte, hjemløs i alle Lande og omgivet af hans Spioner alle Vegne. I sine Erindringer skildrer Forf. nu de Forfølgelser og Farer, hun selv og enhver, der viste hende Venskab i disse Aar, var udsat for. Fortællingen om, hvorledes hun flygter med sin Datter fra Schweiz, kører bort en Dag, - uden Rejsetøj for ikke at vække Mistanke, - tror sig indhentet, slipper over Grænsen, omsider naar til Rusland, haster pr. Vogn gennem det umaadelige Land til Moskwa, hviler ud i en kort Tid i denne mærkelige gamle By, men maa saa atter paa Flugt, fordi Napoleon med sine Hære ogsaa der er ved at naa hende, - ja, hele denne Skildring er i sig selv et Æventyr, som godt kunde afgive Stof nok til et spændende Filmsdrama. Hun kom omsider i god Behold til Sverrig og oplevede, som man ved, til sidst at se sin store Fjende styrtet og ført bort fra Frankrig som landflygtig Fange. Men saa langt frem i Tiden gaar disse Optegnelser desværre ikke, - ret pludselig afslutter de, som om hun af en eller anden Grund ikke have faaet dem fuldført. Fru de Staël ejede en rig Menneskekundskab, og navnlig havde hun en fin og indgaaende Forstaaelse af de forskellige Folkeslags særegne Ejendommeligheder. Hendes Landflygtighed, som tvang hende ud i Verden, modnede hendes Digterevne, og gennem sine stærkt læste Bøger bragte hun sit Folk mangt et Pust af friske Tilskyndelser. Hvordan man end stiller sig til hendes Forfatterskab i dets Helhed, maa man da indrømme, at hun var en aandfuld og mærkelig Kvinde, som øvede en meget stor Indflydelse paa sin Samtid.
Hun har været med til at berede Jordbunden for senere Tiders Kvindefrigørelse, - ogsaa af denne Grund glæder man sig over at se en af hendes Bøger gjort tilgængelig for den nordiske Læseverden.
C. M.
