« Tilbage til søgeresultaterne
Et Eventyr
»Ro, ro til Fiskeskær,
Flynder, dybt paa Bunden dér!
Ej min Hustru Ilsebil
Vil, som hendes Husbond vil.«
Sort og truende ligger Havet, Folviljens ustadige, uudgrundelige Hav. Vinden tuder om Uvejr, og hidsige smaa Bølger drager allerede deres hvasse, blinkende Klinger. Den umættelige Ilsebil, der har villet være alt det i Verden, som kun Mænd før hende kunde blive: Sagfører og Husmand og Nævning og kommunal Vælger og politisk Vælger, - hun har nu sendt sin trofaste kvindesaglige Ven herned, og han staar foran Havet i al dets Vælde og raaber til Herskeren nede paa Bunden med en Røst fuld af Bekymring:
»Nu vil hun ogsaa være Konge.«
Da svulmer Havet langt over sine Bredder, og Bølgefraaden flyver om Fødderne paa den ulykkelige Kvindesagsven. Men fra Dybet hæver sig en Røst med Genlyd af Brændingers Torden:
»Nu faar Kvinder politisk Valgret, - kan de ikke nøjes med det, saa kan de vende tilbage til Muddergrøften, hvor de kom fra.«
Da Ilsebil faar denne Besked, bliver hendes Øjne sorte som Havet af umætteligt Begær. »Hvad er mere end at være Konge i dette Land?« spørger hun, og Kvindesagsvennen svarer uden Betænkning:
»Det er at være Konseilspræsident.«
»Og hvem gør en til Konseilspræsident?«
»Det gør de politiske Vælgere.«
Da befaler Ilsebil med en Stemme, som skingrer af Triumf:
»Skynd dig tilbage til Havet og sig, at nu vil jeg ikke nøjes med at være Konge, - nu vil jeg være det, som den politiske Valgret kan gøre mig til - jeg vil være Konseilspræsident.«
»Det ender i Muddergrøften,« sukker den kvindesaglige Ven. »Havets Behersker vil ikke tillade, at du bliver mere end politisk Vælger.«
»Har han gjort mig til politisk Vælger skal han ogsaa faa Lov at gøre mig til Konseilspræsident,« svarer Ilsebil. »Gaa og sig ham det.« Og den kvindesaglige Ven staar igen foran Havet, som ligger med halvtlukkede Øjne og blinker ham forventningsfuldt i Møde.
»Du skulde meget før have gjort hende til Konge,« siger han. »Det er dog en uskadelig Bestilling i dette Land. Nu vil hun være det, som hverken du eller jeg kan hindre hende i, naar først hun har den politiske Valgret, - nu vil hun være Konseilpræsident.«
Og Havet trækker sig forskrækket tilbage, og alle de smaa Bølger stikker Klingerne i Balgen, men Ilsebils Ven sukker:
»Bare han dog havde givet hende Lov til at blive Konge, - nu bliver hun meget værre end før.«
(Frit efter Brdr. Grimm).
