« Tilbage til søgeresultaterne
Distriktsordningen
Det udmærkede Lovændringsforslag, Fællesstyrelsen har udsendt, er sikkert blevet hilst med Glæde af Kredsstyrelserne, og vil uden Tvivi ogsaa møde Forstaaelse blandt de menige Medlemmer, thi den stærkere Sammenknytning af Fællesstyrelse og Distriktsstyrelse, der herved tilsigtes, vil give Foreningen forøget Rygstød. Men skal den rette Vekselstrøm mellem Ledelsen og de enkelte Medlemmer opnaas, maa der tillige knyttes en fastere Forbindelse mellem Distriktsstyrelserne og Kredsstyrelserne. At afholde et eller to Distriktsmøder om Aaret, som det nu er Tilfældet de fleste Steder, er ikke tilstrækkeligt.
Der bør udarbejdes ensartede Love for Distrikterne, hvori Styrelsens Møder fastsættes, og hvori den forpligtes til at indhente Oplysninger et bestemt Antal Gange aarlig om Kredsenes Arbejde og deres mulige Ønske og Krav.
I det Øjemed kunde der indføres en Vandrebog for hvert Distrikt, der efter fastsatte Regler flere Gange aarlig cirkulerede mellem Kredsstyrelserne. En saadan Vandrebog vilde danne et udmærket Grundlag for Distriktsstyrelsens Arbejde, og tillige være et stærkt Bindeled mellem Kredsene indbyrdes, idet de herigennem fik Indblik i andre Kredses Arbejde. Som det nu er, hvor en raaber i Øst, og en anden svarer i Vest, er det næsten en Umulighed at ordne en Foredragsrække, endsige at optræde enigt i et eller andet Spørgsmaal.
En fast, maalbevidst Organisation er en Nødvendighed, hvis »Dansk Kvindesamfund« skal bevare sin Førerstilling i Fremtiden. - Og det ønsker vi dog alle.