« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinden som grebes i Ægteskabsbrud

Af: Thyra Hansen

« Se emneord

Maa jeg i Anledning af Julie Bojsens Artikel i »Kvinden og Samfun­det af 15. April 1914 »Kvinden som blev grebet i Ægteskabsbrud« have Lov til at gøre et Par Bemærkninger.

J. B. skriver: »Manden som ene har taget sig Ret til at skrive de Love, for hvilke ogsaa Kvinden maa bøje sig, han skal engang være med til at for­andre dem, saa der staar: Det Menneske, som gribes i Ægteskabsbrud, skal dømmes. Loven blev skreven af Mænd, og de glemte at dømme sig selv efter samme Lov. - - - «

Det er denne Udtalelse af J. B., jeg særlig vil anholde, thi den Lov, som Jøderne dømte efter, var Moseloven, og hvis J.B.vil læse efter i Mose­loven, vil hun straks finde, at der i Loven behandles Kvinde og Mand fuldstændig ens m. H. t. Ægteskabs­brud. Straffen for Ægteskabsbrud er Stening saavel for den mandlige som for den kvindelige Part.

Længere nede skriver J. B.: »Ham - altsaa den mandlige Æg­teskabsbryder - havde Mændene ikke taget med.« Nej, det er rigtig nok - hvad der er blevet af Manden, melder Historien intet om; efter Lo­ven skulde han saavel som Kvinden jo stenes; men i det hele ser det ud til, at Jødernes Syn paa Forbrydelsen er blevet noget mildere i det Tidsrum der er gaaet fra Lovens Givelse til Kristi Tid. Med Tak for Optagelsen.

Ærbødigst

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner