« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindeligt Politi

Af: August Goll

« Se emneord

af Aug. Goll,

Politimester i Aarhus.

I København, er man betænkt paa i en nær Fremtid at ansætte 2 kvindelige Politibetjente og føl­ger herved i de Fodspor, som 2 af Landets største Byer, Aarhus og Aalborg, allerede for nogen Tid siden har traadt. Formaalet med det kvindelige Politi er i før­ste Række at aabne et Angreb paa den erhvervsmæssige Prostitution fra en ny Side, nemlig paa dens Rekrutering: de ganske unge Pi­ger i 15-16-Aars Alderen.

Som bekendt afskaffedes i Dan­mark ved Lov 30. Marts 1906 al Reglementering af Utugtserhvervet, ligesom Straffen for saadant Erhverv,*) i hvert Fald naar det ikke er Kvindens eneste, ophæve­des. Følgerne af denne maaske paa flere Punkter mindre gen­nemtænkte Lov kan vel endnu ik­ke paa statistisk uigendrivelig Basis fastslaas, men saa meget synes dog utvivlsomt, at Bortta­gelsen af de Skræmmebilleder, som Politi, Straf, Kontrol og Ka­sernering øvede, særlig paa de ganske unge Kvinder, har haft en særdeles uheldig Indvirkning paa disse og gjort dem til et let Bytte for Prostitutionens Fristel­ser. Overalt i de større Byer ly­der Klager over den præmature Prostitutions Udskejelser. Næppe udskrevne fra Skolen gi­ver de unge Piger paa 14 og 15 Aar sig Letsindigheden i Vold, foragter Forældrenes Formanin­ger, driver fra Forlystelsessted til Forlystelsessted, kommer i daarligt Selskab, gaar en kort Tid som Kærester fra den ene mandlige Tilbeder til den anden, indtil de hurtig havner i den egentlige Pro­stitution.

Der er af velgørende Selskaber baade før og efter Loven af 1906 gjort et stort Arbejde overfor dis­se unge Prostituerede, ligesom Loven om forsømte og forbryder­ske Børn af 1905 har bevirket Oprettelsen af et stort Antal Pige­hjem og Opdragelsesanstalter, hvori de kan finde Optagelse for offentlig Regning. Ulykkelig­vis viser imidlertid Erfaringen, at et vanskeligere Materiale end dis­se ganske unge Prostituerede næppe findes. Let paavirkelige som de er, synes de ret hurtig at angre deres tidligere vilde Liv og kan med enkelte Undtagelser i Opdragelsesanstalterne forholds­vis hurtig bringes til at opføre sig nogenlunde sædelig og ordent­lig, men næppe gengivet til Fri­heden, søger de med Instinktets Sikkerhed tilbage til de gamle Venner og Forhold for hurtig at synke til Bunds i Storbyens Malstrøm.

Der kræves her et systematisk Arbejde for saa tidlig som mulig at træde til overfor saadanne un­ge Piger og Adgang til allerede ved de første Tegn paa udskej­ende Tendenser at kunne skride ind. Delte kan ikke opnaas ved de velgørende Foreningers og Værgeraadenes mere paa Tilfæl­digheder beroende Indgriben, li­gesom det exekutive Politi kun lejlighedsvis vil faa Anledning til at beskæftige sig med slige for­vildede unge Pigers Forhold.

Et særligt kvindeligt Politi vil derimod her have gode Chancer. Den kvindelige Politibetjent vil i første Række have til Opgave paa Gader og Stræder, i Kaféer og Forlystelsesetablissementer, i Huse, hvor prostituerede Kvinder holder til, ved Havnene, hvor Ski­bene anløber, og ellers overalt, hvor hendes Opmærksomhed vækkes, at mærke sig de gan­ske unge Piger, der færdes under Forhold, der giver Anledning til at befrygte begyndende Prostitu­tion. Hun vil, saa snart Lejlighed gives, skaffe sig Oplysning om de vedkommende unge Pigers Navn og Adresse og undersøge de For­hold, hvorunder de lever. Hun vil sætte sig i Forbindelse med Pigerne selv, deres Forældre og Paarørende - der meget hyppig endnu ikke har Anelse om de Steder, Barnet er begyndt at sø­ge - og hun vil kunne foranle­dige disse til at træffe passende Forholdsregler overfor de paagældende og vaage over, at der gøres Alvor heraf, saaledes at Pi­gebarnet ikke længere viser sig paa de farlige Steder, i de farli­ge Omgivelser. Er Pigen uden til­strækkelig Beskyttelse af Forældre og Værger, vil hun henlede de velgørende Foreningers eller Værgeraadenes Opmærksomhed paa Pigebarnet, og er i Kraft af sit Kendskab til Pigen og hendes Forhold i Stand til med særlig Vægt at give de nævnte Institu­tioner Oplysninger om, hvilke Forholdsregler der maa anses for de bedst egnede overfor hende. Hun vil endvidere selv kunne overvaage, om de givne Forskrif­ter følges, og hun vil i benægtende Fald ved nye Indmeldin­ger kunne bevirke Pigebarnets fuldstændige Fjernelse fra Stedet ved Overførelse til Pigehjem, Op­dragelsesanstalt o.1. Hun vil i hele denne Virksomhed ved sin Optræden overfor Pigen selv, ved Afhøringer af hendes Paa­rørende, hendes Omgangskreds o. s. v. kunne støtte sig til den Au­toritet, hendes Egenskab af offi­ciel Tjenestemand giver og vil i det givne Tilfælde altid være i Stand til at paakalde Assistance af det exekutive Politi; hendes Udtalelser og Vidnesbyrd vil have den Vægt, der tilkommer den of­fentlige Autoritets Repræsentant, ligesom hun nyder den særlige Beskyttelse, der tilkommer denne, og som hun overfor de Eksisten­ser, hendes Stilling bringer hen­de i Berøring med, vel kan have Behov. Endelig sikrer overfor Samfundet hendes offentlige Funktion den Kontinuitet og Ega­litet i Virksomheden, som private Foreningers Initiativ let kommer til at mangle.

Det maa yderligere forventes, at den kvindelige Betjent ved det nøje Kendskab, hun efterhaanden erhverver sig til Byens Sædelig­hedstilstand og intimeste Liv, vil kunne blive Politiet et værdifuldt Medlem til Fremskaffelse af det ofte særdeles vanskelige Bevis mod Alfonser, mod Koblersker, mod Hoteller, hvor Utugt tolere­res, mod Agenter for hvid Slave­handel og alle de andre professionelle Udnyttere af andres Utugt, ligesom hun i ikke ringe Omfang vil komme til at lægge Mærke til og eventuelt overgive til Kur eller Straf de Personer, der ved Udbredelse af venerisk Smitte truer den offentlige Vel­færd.

I sidstnævnte Henseende er den kvindelige Politibetjents Opgave ikke væsensforskellig fra den

almindelige Sædelighedsbetjents. Til Opsporing og Bekæmpelse af de ganske unges begyndende Pro­stitution har hun derimod en Op­gave, der danner et Mellemled mellem den rent humane og den politimæssige Virksomhed - en Virksomhed, som hidtil udeluk­kende har været overladt den pri­vate Velgørenhed og det private Initiativ. Man har ved at se den Iver og Dygtighed, som en Ræk­ke fremragende kvindelige Re­præsentanter for slige Forenin­ger har lagt for Dagen i saa Hen­seende, ment at kunne spore sær­lige Evner netop hos Kvindekøn­net for en saadan Opgaves Løs­ning - man har troet, at der netop hos Kvinder adskillig let­tere kunde findes den Takt og Behændighed, den fine Næse og den Evne til rigtig Vurdering af slige unge Kvinder, end der med Rimelighed kan forventes af Mænd - man har tænkt sig, at man paa en for alle Parter let­tere og hensynsfuldere men ogsaa paalideligere Maade kunde er­hverve de Oplysninger, hvorpaa en Beslutning om Pigernes rette Behandling skal grundes - og man nærer endelig det Haab, at mange af disse unge, forvildede Kvinder hos en saadan erfaren og velvillig, moden Kvinde kunde finde en Ven og en Raadgiver, hvem de kan vise Fortrolighed, og som kan staa dem bi paa en gan­ske anden Maade og i en ganske anden Grad, end det nogensinde vil kunne lykkes nogen Mand.

Erfaringer fra de bestaaende private Foreninger - der natur­ligvis vedblivende vil øve deres Virksomhed - peger i den Ret­ning. Det synes da rimeligt, at ogsaa den offentlige Myndighed tager sin Del af Fordelene ved det kvindelige Arbejde paa dette Omraade og saaledes skaber en Institution ud af hvad der hid­til beroede paa Tilfældigheder.

De danske Kvinder staa saa højt i kulturel Henseende, deres sociale Interesser er saa vakte, deres Handledygtighed og friske Initiativ saa uomtvisteligt, at et heldigt Udfald kan forventes.

Hvad det for Tiden gælder om, er at finde de rette Kvinder til de rette Pladser. Forstaaelsen og Interessen hos Publikum og Auto­riteterne er alt til Stede i rigt Maal. 

*) Straffes kan nu kun det at undlade at søge lovligt Erhverv, hvoraf følger, at en prostitueret Kvinde, ved at skaffe sig et Bierhverv, tilstrækkelig til Livets Op­holdelse (i Praksis fastslaaet til 7-8 Kr. ugentlig) straffefrit kan skaffe sig man­gedoblet Udkomme ved Utugtserhverv.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder