« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Aarhus.
(Fortsat)
Det femte Møde blev afholdt den 20. Marts og havde samlet mellem 4-500 Mennesker. Politilæge Søren Hansen (Kbhvn.) holdt et udmærket Foredrag om »Kvinden og Samfundsudviklingen«, under hvilken Titel han kom ind paa Ægteskabslovgivningen og Kønssygdommene.
En Del af Byens Læger var indbudte og tog Del i Diskussionen efter Foredraget. - Læge Fru Køster opfordrede i Tilslutning til Foredraget at støtte Oprettelsen af »Welander hjem«, og der foretoges en Indsamling med dette Formaal for Øje.
De fælles offentlige Møder sluttede med en Oplæsningsaften den 3. April. Magister P. A. Rosenberg læste Henrik Ibsens »En Folkefjende«, Ved den sjældne Evne til at levendegøre og karakterisere et Skuespils Personer, som Magister Rosenberg sidder inde med, opnaaede han, at Skuespillet gjorde et uforglemmeligt Indtryk paa den store Tilhørerkreds.
De to Kvindeforeninger har haft megen Glæde og Udbytte af Samarbejdet i Anledning af de fælles Møder og haaber paa at kunne fortsætte Samarbejdet ogsaa til næste Vinter.
Aarhuskredsen har foruden de nævnte Møder haft følgende Sammenkomster for sine Medlemmer. Den 12. December selskabelig Sammenkomst; Skuespiller Hejlesen læste Gustav Esmanns »Det gamle Hjem«. - Den 6. Februar talte Astrid Hostrup om »Oplevelser i Norge« og sammenfattede under denne Titel paa sin ejendommelige, livfulde Maade en Række Indtryk fra forskellige Norgesrejser af Natur, Folkeliv og Mennesker. Sluttelig glædede Fru Hostrup Tilhørerne ved at synge forskellige smukke Sange.
Den 4. Marts afholdtes den aarlige Generalforsamling.
1. Formanden (Kath. Bjerre) aflagde Beretning om det forløbne Aars Møder og Sammenkomster samt mindede om den »Udstilling for Børnepleje«, der havde været afholdt i Foraaret 1913, og om det Skræddersyningskursus, der var afholdt i dette Foraar.
Kredsen havde 310 Medlemmer (nu 316).
2. Kassereren (Frk. Thomsen) oplæste det reviderede Regnskab, der godkendtes af Forsamlingen.
3. De fratrædende Styrelsesmedlemmer Fru Hostrup, Fru Thoftum-Høgsberg, Frk. Thomsen og Frk. Bjerre genvalgtes.
4. Som Revisorer genvalgtes Pastor Laursen og Frk. Helene Bruun.
5. Det vedtoges i Henhold til Medlemsantallet at vælge12 Tillidsmænd til det aarlige Fællesmøde saaledes, at de 7, der opnaaede højst Stemmetal, skulde have Rejseunderstøttelse, medens de øvrige kunde vælge imellem at rejse paa egen Bekostning eller at af give Fuldmagt til at stemme til en af dem, der rejste.
Valgte blev følgende Medlemmer: Folketingsmand Pastor Laursen, Redaktør Bertel Jensen, Hospitalsforstander Frk. Thomsen, Fru Wandall, Skolebestyrer Frk. Nielsen, Urmager Frk. Laursen, Frk. Helene Bruun, Frk. Marie Jespersen (Husmoderskolen}, Fru Kirstine Jensen, Moestrup, Fru Ramsing, Frk. Dagmar Secher.
6. Der vedtoges sluttelig en Resolution, som gik ud paa at henstille til Fællesstyrelsen saa vidt muligt at henlægge Fællesmøderne til et Tidspunkt, der gjorde det muligt for Skolens Arbejdere at komme til Stede.
Aarhus, den 8. April 1914.
Kath. Bjerre.
Slagelse.
Vi havde Generalforsamling Mandag den. 2 Marts; af de afgaaende Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes Frk. Benedikte Nielsen og Fru Misfeldt, nyvalgtes Fru Mortensen og Frk. Brandt.
Suppleanter blev Fru Albrecht og Fru Rasmussen.
Revisorer Fru Møller og Skomagermester Johansen.
Til Formand genvalgtes Vilhelmine Willingshøj.
Ved Hjælpekassevalget blev der valgt 4 Kvinder og 5 Mænd. Tidligere var der 3 Kvinder og 6 Mænd.
Ry.
Ved Generalforsamlingen, som Kredsen afholdt den 7. Maj 1913, oplæstes Regnskabet af Kassereren, Fru Jakobsen, og godkendtes.
Af de tre Styrelsesmedlemmer, som efter Tur afgik, ønskede Fru Isager (Formanden) og Fru Baunsgaard ikke at tage mod Genvalg.
Genvalgt blev fru Ottosen, nyvalgt Fru Mathiesen og Fru Fredriksen.
Fru Ottosen blev Formand.
Vi havde et godt besøgt Distriktsmøde den 29. Maj 1913, hvortil Distriktsformanden, Frk. Lang, Silkeborg, havde indbudt og sammen med Hr. Redaktør Bertel Jensens Frue, Aarhus, indledede Forhandling om »Biograf sagen« og »Tvungen Værnepligt.« - Der var mødt ca. 30 Medlemmer fra Silkeborg og Skanderborg. Diskussionen var livlig, og der foretoges adskillige Valg.
Frk. Helene Berg besøgte Kredsen den 14. Juni, og holdt et varmtfølende, kraftigt og agitatorisk Foredrag.
Vi har i Vinter haft 7 Medlemsmøder, til et af disse har vi haft Fru Edde, Silkeborg, som holdt et smukt Foredrag om Mathilde Fibiger.
Ellers har vi udfyldt disse Møder med Forhandling om forskellige, Kvindesagen nærliggende Emner.
Vi gik med til en Foredragsrække, der i Vinter har været afholdt paa Højskolen, saaledes at Kassen betalte, og alle vore Medlemmer havde gratis Adgang.
Der har været afholdt Møde hver Maaned med dygtige, fremmede Talere og Skolens egne Lærere, for fuldt Hus. Vore Medlemmer har gennemgaaende været glade derved.
Dette er i korte Træk vort Aarsarbejde, Kredsen arbejder efter bedste Evne og har i den senere Tid faaet en Del nye Medlemmer.
Ry Station den 18. April 1914.
Anna Ottosen.
Esbjerg.
Torsdag 12. Febr. afholdt Dansk Kvindesamfunds Esbjergkreds sin aarlige Generalforsamling med Valg af 2 nye Bestyrelsesmedlemmer. En Generalforsamling bliver let noget af en Eksamen, Kredsen holder over sig selv, Spørgsmaalene bliver, har man faaet noget udrettet i det forløbne Aar, er der opnaaet gode Resultater? Nu er det jo saaledes, at der kan arbejdes paa mange Maader, ogsaa indenfor Dansk Kvindesamfund, og Esbjergkredsen har hidtil været bange for at slaa for stort Brød op, men den arbejder sikkert og trofast. Medlemsantallet vokser, og Forstaaelsen af at være Medlemmer kommer stærkere frem; det er jo nu i det hele en velsignet Tid for Dansk Kvindesamfund, og glædeligt er det at lægge Mærke til (forhaabentlig er det almindeligt Landet over) at det stadig ude fra tages mere og mere Hensyn til Dansk Kvindesamfund. Skulde man her indenfor Kredsen tage et kort Overblik over dens Virken i det forløbne Aar, kunde man maaske først nævne de fornøjelige, og mange Gange interessante Medlemsmøder. Offentlige Foredrag har der ikke været mange af. Esbjergkredsen var iblandt de Kredse, der afholdt Barneplejeudstilling, og denne Udstilling faldt meget belejligt paa samme Tid, som der blev afholdt et godt besøgt og godt ledet Samariterkursus af D. K. her i Byen. Dr. Lassen Petersen, Specialist i Børnesygdomme, ledede Kursuset med Assistance af Sygeplejerske Fru Fleischer og Fru Byfoged Esmann. Den 5. Oktober afholdtes Distriktsmøde i Esbjerg, hvor Repræsentanter for Kredsene Tarm, Nr. Nebel, Tistrup, Ribe, Fanø og Esbjerg mødte. Mødet aabnedes Kl. 2, og Dagsordenen var følgende: 1. Valg af Distriktsfmd. (Distriktsstyrelse). 2. Biografspørgsmaalet. 3. Hvorledes skaffer Kredsene sig Penge, indledede henholdsvis af (Fruerne Esmann, Rasmussen (Fmd. for Esbjergkredsen), Jørgensen, (Fmd, for Fanøkredsen). Fru Esmann, der midlertidigt havde overtaget Distriktsstyrelsen, ønskede at fratræde, i hendes Sted valgtes Fru Høyer, Ribe, som Formand, og det vedtoges, at Kredsene skulde vælge en Repræsentant til Distriktsstyrelsen, der skulde være en Støtte for Formanden. Biografspørgsmaalet og det finansielle Spørgsmaal gav Anledning til nogen Diskussion, der maatte afbrydes, da der skulde være offentligt Møde Kl. 5 med Fru Julie Arenholt som Taler. Fruen holdt et i alle Henseender værdifuldt Foredrag om de sociale Love angaaende Kvinder og Børn, det blev en kraftig Agitation for Kvindesagen. Senere samledes en stor Del af Mødets Deltagere til Fællesspisning.
Det som Esbjergkredsen imidlertid har lagt et stort Arbejde ind paa en Del af Aaret, er den Udstilling af kvindeligt Arb. som nu, mens disse Linier skrives, nærmer sig sin Fuldendelse. Kredsen haaber med Rette at kunne melde udmærkede Resultater af denne Udstilling.
Indg. D. 20.- 4.-1914.