« Tilbage til søgeresultaterne
Det nye Landsting
Ved det dert 10. Juli afsluttede Landstingsvalg valgtes i
Frik. H. R. S. V. Ialt
1. Kreds (Københ.) 0 4 1 2 0 7
2. - (Roskilde) 0 4 1 1 2 8
3. - (Næstved) 0 2 l 0 2 5
4. - (Bornhlm.) 0 0 0 0 l l
5. - (Nykøb.F.) l l 0 0 1 3
6. - (Odense) 2 l 1 0 3 7
7. - (Aalborg) 1 1 1 0 2 5
8. - (Skive) 0 2 0 0 2 4
9. - (Randers) 0 3 0 1 2 6
10. - (Horsens) 1 1 0 0 2 4
11. - (Varde) 0 l 0 0 2 3
12. - (Færøerne) 0 0 0 0 1 1
5 20 5 4 20 54
Grundlovs Grundlovs
Kongevalgte | modst. 25 . . . . 3 | venlige 29 9 12 |
28 Grundlovs-modst. | 38 66 Grundlovs-venlige. |
Denne Oversigt viser altsaa, at Grundlovspartierne i det nyvalgte Landsthing er i saadant Overtal, at de med Lethed vil kunne gennemføre den foreslaaede Grundlov med tilhørende Valglov trods Højres Modstand, hvis de virkelig ønsker at gøre det. Ganske vist er der hist og her, dels fra Fyn, dels fra andre Steder i Landet, i Pressen og paa Møder, fremkommet Antydninger af, at man fra visse Sider kunde tænke sig at foretage enkelte Ændringer i Valglovsforslaget (maaske ogsaa i Grundlovsforslaget), forinden det gennemførtes, dels fordi alle Partier jo i Virkeligheden erkender, at den kun i uegentlig Forstand kan siges at give „lige og almindelig” Valgret, idet Valgkredsene til Folketinget er saa ulige store, at f. Eks. en Vælger i Lejrekredsen vil faa ca. 3 Gange saa megen Stemmeret, som en Vælger i Svendborgkredsen, - men dels maaske ogsaa af den Grund, at man tænker sig Muligheden af at faa Højre eller i alt Fald en Del af Højre til at slutte sig til Forslagene.
Dette sidste er vel navnlig ønsket fra en Del af Partiet Venstre, der meget godt ser Farerne ved en absolut Udelukkelse af Højres Indflydelse paa den fremtidige Ordning, thi dels vil et Parti, der ikke har paataget sig noget Medansvar for en Grundlov og Valglov staa bedre, (i Forhold til de
øvrige Partier), hvis der i Fremtiden, skulde vise sig Ulæmper eller Mangler ved den trufne Ordning, og derfor have større Udsigt til Fremgang, (hvad der i Parenthes bemærket absolut vil komme til at gælde under samme Forhold for et rent Kvindeparti, hvis et saadant kunde tænkes), dels vil allerede den faktisk, om end ikke særlig stærkt udtalte, tilstedeværende Uvilje mod de fremsatte Forslag kunne tænkes at vokse i Løbet af de halvanden Maaned, inden Bekræftelsesvalgene kan finde Sted, hvad der ikke ganske utænkeligt kunde medføre nogen Ændring i Styrkeforholdet i Landsthinget. Thi det er jo rigtigt, hvad der fra Højres Side fremsættes, at adskillige Steder beror Grundlovspartiernes Overvægt kun paa én eller meget faa Stemmer. Der er derfor god Grund til at være lidt forsigtige. Og, kunde man ved nogle Ændringer i Forslagene, der ikke angik selve Hovedspørgsmaalet: „den lige og almindelige Valgret”, faa Højre til at tage sin Del af Ansvaret for Forslagene, vilde meget være vundet.
Det er saadanne Betragtninger, der hist og her høres fremsatte, og som vistnok ikke er helt grebne ud af Luften. Maaske er allerede, naar dette Nummer af Bladet udgaar, disse Spørgsmaal opklaret noget mere, og Udsigterne for Kvindernes Valgret i en nær Fremtid endnu lysere; men i alt Fald er vi vel berettigede til at tro, at længere end til engang i førstkommende Efteraar kommer vi ikke til at vente paa Opfyldelsen af det Krav, som Dansk Kvindesamfund gennem saa mange Aar har ladet skimte bag alle sine Handlinger i de mange første grundlæggende Aar, mens det i mange af Kvindesagens daværende Forkæmpere stadig lød: „Tal aldrig derom, tænk altid derpaa”, - indtil Anskuelserne havde forandret sig saa meget i Tidernes Løb, at man i 1906 ogsaa var naaet saa vidt, at man kunde tale derom uden at være bange for at skade sin Sag ved ogsaa at kræve den politiske Valgret som sin Ret.
