« Tilbage til søgeresultaterne
„Blandt andet”.
I forrige Nummer af „Kvinden og Samfundet” findes der en Artikel, der udtrykker Harme eller Surhed over, at danske Kvinder faar deres Valgret gennem en Grundlovsændring, der ikke er for dem alene.
Det tyder ikke paa nogen, høj Grad af Samfølelse eller Samfundsfølelse, naar nogen bliver sur over, at andre end netop han eller hun selv faar Del i nogle af Livets Goder, som man før ikke har haft
Her i dette Tilfælde er der altsaa Tale om Valgretten. Det er med vor nuværende Grundlov ikke blot Kvinderne, der er udelukkede fra politisk Valgret og Valgbarhed. Det er ogsaa baade det mandlige og kvindelige Tyende og det er myndige Mænd mellem 25 og 30 Aar. Ligeledes findes der Valgretsbestemmelser, der gør nogle rige Mænd til priviligerede Vælgere, og som giver een selvskreven Vælger lige saa megen Indflydelse som et helt Sogns mange Vælgere, o.lg. af samme Surdejg.
I Stedet for at blive sur over, at Grundlovsændringen ogsaa tænker paa disse forurettede og i det hele taget vil ophæve Valgretsprivilegier, burde min netop glæde sig herover, noget jeg da ogsaa mener, at Flertallet af „Dansk Kvindesamfund”s Medlemmer gør.
Er „Dansk Kvindesamfund” ikke saa rummeligt, at det kan glæde sig over, at andre end netop Kvinderne bliver fri for at høre til de politisk forurettedes Kreds? Jeg mener, at Flertallet af Foreningens Medlemmer vil svare „Jo” hertil.
„Vi har aldrig faaet at vide, om det var for vore smukke Øjnes Skyld, Partierne hver for sig slog til eller for de Ledsageres Skyld, man hver Gang har sørget for at give os med,” skriver Forfatterinden videre i sin Artikel. Skulde vi Kvinder ikke lade pjankede Mænd alene om at drage Talen om vor Skønhed eller vore Øjne, Fødder, Hænder og Lokker ind i en offentlig Debat om alvorlige Ting! Og hvad de „Ledsagere, man har givet os med,” angaar, da synes jeg, at vi kun kan være stolte af at være i saa godt Selskab, som Fordringen om lige og almindelig Valgret er. Hvad Interesse har man egentlig af at faa at vide, af hvad Grund Mændene giver os den samme Borgerret, som de har? Naar vi blot faar Valgretten hel og ubeskaaren, saa er alt andet denne Sag vedrørende ligegyldigt. Men vi har Lov til at mene, at de Politikere, der gennem en Aarrække har villet lige Valgret for alle, uden Stands- eller Pengeprivilegium, ogsaa ret naturligt af deres Hjerte under og ønsker Kvinderne Valgret.
For Resten kan det jo være os rent ligegyldigt, af hvad Grund Mændene er gaaet ind paa at give os Valgret Den ene Mand har vel een Grund, den anden en anden, hvis de ikke netop er besjælede af det Princip, at Retfærdigheden kræver, at Kvinderne faar de samme Borgerrettigheder som Mændene. .
At „Løftelsens Glæde” skulde være tagen fra os, fordi ogsaa andre end Kvinderne vil komme til at nyde godt af, om Grundlovsændringen bliver vedtaget, er saa bagvendt som muligt. Netop dette, at vi ser, at andre bliver løftede opad sammen med os, maa jo give os den dobbelte „Løftelsens Glæde”, hvis vi da ikke er sure og misundelig anlagte, men derimod er i Besiddelse af noget af den Broderskabets Følelse, som saa mange af Historiens største Mænd og Kvinder har søgt at bibringe Samfundet.
„Det er saa fattigt, naar man faar en Gave, ikke at kunne sige Tak!” hedder det til Slutningen i Artiklen. „Men hvor skal vi i Grunden hen med vor Tak?” spørges der saa.
Naturligvis til de Mænd, der ikke har lagt Sten i Vejen for Kvindevalgrettens Gennemførelse. Bedre er et virkeligt Forslag, der medtager Kvindevalgretten, end et tænkt Forslag, som aldrig vilde komme til at foreligge, om denne Sag.
De Mænd, der ubrødeligt har holdt fast ved det, der er Grundlovsændringsforslagets bærende Tanke, den nemlig: „Ned med alle Valgretsprivilegier”, skal have Tak, baade fordi de har sat denne Idé ud i Grundlovsændringen, og fordi de trods al Prelleri og trods al „Tærsken Langhalm” har holdt fast ved den og ikke ladet sig hverken lokke eller true bort fra den.
Vi har forlangt Kvinders Valgret som et Led i den Kamp mod Valgretsprivilegier, der er ført herhjemme og ude i andre Lande i saa mange Aar. Derfor tager vi med „Løftelsens Glæde” mod vor Valgret sammen med den upriviligerede Valgret andre Mennesker end netop Kvinderne faar.
