« Tilbage til søgeresultaterne
Madame Anti's Foredrag
Fra svensk i dansk Tillempning.
Allerførst maa jeg bede mit ærede Publikum om ikke at anse mig for gammeldags; jeg smigrer mig med at være en fuldt moderne Nutids Kvinde. Jeg tror paa alt muligt Fri sind, men ikke paa Kvinders politiske Valgret, thi det vil være at fornægte mit Køn.
Politisk Valgret til Kvinder er Oprør mod Naturen! Se en Gang paa disse Damer, som sidder her i Salen! Læg Mærke til deres fysiske Svaghed, deres aandelige Ufuldkommenhed, deres Tankers Ustadighed og gennemgaaende Brøstfældighed. De vil ikke være i Stand til at gaa til Valgstedet og nedlægge en Stemmeseddel i Valgurnen. Naturen siger Nej! Manden byder Nej! Guds Røst raaber Nej - - og det gør jeg ogsaa! En kommunal Stemmeseddel er jo noget helt andet, den er ikke imod Naturen.
Det er politisk Valgret, der gør Manden til Mand, og det er Savnet af politisk Valgret, der gør Kvinden til Kvinde. Om Kvinderne fik politisk Valgret, vilde man jo ikke længere vide hvem, der var Mand og hvem, der var Kvinde, og tror De saa ikke Livet vilde tabe noget af sin Poesi og Romantik?
Manden maa vedblive at være Mand! Kvinden maa vedblive at være Kvinde! Om Manden anstrænger sig for at blive ligesom Kvinden og Kvinden anstrænger sig for at blive ligesom Manden, saa optræder der et saadant Virvar, at det vilde blive svært at forklare det for vore Børn. - Lad os tage et Eksempel: Om en Kvinde trak i en Mands Frakke og Benklæder og tog hans Stok og Hat og Cigar og gik ud paa Gaden, ja, saa tog jo Politiet hende og kastede hende i Fængsel. Hvorfor saa ikke hellere blive hjemme?
De maa jo kunne forstaa, at jeg føler stærkt i denne Sag, men jeg har dog ogsaa Argumenter, der hviler paa den strengeste Logik. Naturligvis er jeg ikke logisk, - jeg er et impulsivt Væsen med Instinkt og Intuition, og det er jeg stolt over, men jeg ved at mine Grunde er logiske, thi jeg har lært dem af en Mand - en stor Statsmand, en Professor!
Det første Argument mod Valgret til Kvinder er, at Kvinderne ikke vilde bruge den, hvis de havde den. Mit andet Argument er, at hvis Kvinderne fik Valgretten, saa vilde de forsømme Hjemmene, forsømme sine Børn og tilbringe al sin Tid i Valglokalet. De indvender maaske, at der ikke er Valg hele Aaret rundt, men jeg kender Kvinderne, - de er saadanne Vanemennesker! Hvis de skal gaa til Valg en Dag i Aaret, saa kan man være vis paa, at de ogsaa gaar de øvrige 364 Dage. - En Professor i Veltalenhed, som jeg har den Ære at kende, har advaret imod den Rendemaske-Type, som Kvindens politiske Valgret vilde fremelske.
Mine mandlige Venner har forsynet mig med flere forskellige Argumenter, alle lige overbevisende, - synes man ikke om det ene, saa kan man vælge det andet, og omvendt. Hør nu en Gang: Hvis Kvinderne fik Valgret, saa vilde de stemme paa samme Maade som deres Mænd, og derved kun fordoble Stemmeantallet. - Synes man ikke om dette Argument, saa tag følgende: Om Kvinderne fik politisk Valgret, saa vilde de af ren og skær Stridslyst stemme modsat deres Mænd, og Følgen vilde da blive Familietvistigheder og Skilsmisser over hele Linjen.
Et af Argumenterne er ogsaa det at Kvinderne er Engle, og at deres Vinger ikke maa besudles af Politikens Skarn. Min Mand kalder mig saa tidt Engel! »Jeg mine Vinger ej plette vil, thi deres Renhed hører Manden til.« - Synes man ikke om dette Argument, saa maaske følgende passer: Kvinderne er fordærvede, og vil faa en demoraliserende Indflydelse paa Folket, eller: Kvinderne forstaar sig ikke paa Politik, om de fik politisk Valgret, vidste de ikke, hvad de skulde gøre med den, - eller ogsaa: om Kvinderne fik Valgretten saa vilde de snart tage de allerbedste Pladser fra Manden. Vi vilde paa Øjeblikket have en Masse Kvinde-Borgmestere, Kvinde-Biskopper, Kvinde-Generaldirektører og Kvinde-Ministre! Jeg ser i Aanden, hvorledes Birgitte Berg Nielsen skubber Zahle ned, og selv sætter sig paa hans Taburet, og jeg vil nok se den, der kan køre hende væk! - En anden Grund, der ogsaa kan vendes op og ned paa efter Behag er, at den politiske Valgret er saa overvurderet; den har aldrig gjort den ringeste Nytte. Det har saa mange Mænd sagt mig.
Man kan ogsaa sige: Det er Valgretten, der skaber Manden. Den gir ham Værdighed og Overlegenhed overfor Kvinden. Om nu en Hustru ogsaa fik Valgret, saa kunde hun jo ikke se op til sin Mand!
Jeg har talt med saa mange Valgretskvinder, og alle er de lige ufremkommelige. Jeg siger saa ofte til dem: Her er jeg! Overbevis mig! Jeg beder dem om Bevis, og saa kommer de dragende med Wyoming og Australien og Norge og Finland, og med hvad Kvinderne der har gjort for at forbedre Kvinders og Børns Stilling. Men hvad bryder jeg mig om det? Det er jo Fakta, og jeg bryder mig ikke om Fakta, - jeg vil have Bevis.
Saa siger de, at i Sverige findes 700,000 Kvinder, som forsørger sig selv. Men det er jo Statistik! - Fakta og Statistik vil ingen sand kvindelig Kvinde beskæftige sig med.
Nej, nu skal jeg paa sand kvindelig Vis fremføre et Bevis imod Valgretten. - Personlige Eksempler. Det er min Overtalelsestaktik! -Jeg saa en Gang en Kvinde, der kørte en Hest, og Hesten løb løbsk for hende. Ligner det ikke en Kvinde? - En anden Gang læste jeg om en Kvinde, hvis Hus stod i Luer, og hun kastede Barnet ud gennem Vinduet og bar Sengeklæderne ned ad Trappen! Beviser disse Eksempler politisk Modenhed maaske? - Og disse Suffragetter, hvilke Furier og Hyæner i Kvindedragter! Vilde De, mine Damer, gerne være en Hyæne og klædt i Kvindedragt?
Har jeg nu ikke ført tilstrækkeligt Bevis imod Valgretten? Og har jeg ikke gjort det paa sand kvindelig Vis uden at nedlade mig til at anvende et eneste Faktum eller Argument eller Statistik.
Jeg er Forkynderen af en ny Ide. Ingen har hørt om den, før en af vore Landsbylærere, der i et Snuptag talte om Afholdssag, Litteratur, Cykleplagen og Kvindesag o. a. m., indblæste mig den, mens jeg andægtigt lyttede til hans Læbers Evangelium: »Kvindens Plads er i Hjemmet.« Det er ligesaa skønt, som det er nyt, og ligesaa nyt som det er sandt! Tag den Tanke med dig. Den vil styrke dig i det daglige Livs Kamp. Tanken er maaske for ny og for stor til at fattes straks, men lidt efter lidt vil dens Indhold staa dig klart.
Jeg kender den Indvending, at Industrien drev Kvinden fra Hjemmet og Hjemmearbejdet. Men saa meget større Grund er der til i det mindste at lade noget blive tilbage i Hjemmet! Lad det blive Kvinden! Selv om de moderne Opfindelser har taget Sysler ud af Hjemmet, saa har de dog ogsaa bragt nogle til Hjemmet. - Tænk paa Telefonen! Hvem skulde passe Telefonen, hvis Kvinden var borte fra Hjemmet?
Vi Modstandere har saa rig en Fantasi. Nu og da faar den os til at høre smaa fattige Børn græde. Vi ser blege og underernærede Børn i Fabrikerne, ser dem række Hænderne ud mod os - vi ser udslidte Kvinder, vi hører hvorledes alle disse med en Røst raaber til os: »Red os fra Kvinders politiske Valgret.« Ikke saa underligt, at de beder. Tænk, om deres Stilling blev forandret gennem Kvinders politiske Valgret. -
Vi Modstandere finder ikke nogen Anledning til at forandre ved noget som helst. - Vi synes at alting er godt som det er. Om der er Elendighed i Verden, saa er dette Forsynets Villie. Lad det være saadan! Om denne Elendighed trykker nogle Kvinder haardere end andre, - saa er det, fordi de behøver denne Tugt! Jeg for min Del har altid haft det godt, men det er fordi, jeg ingen
Tugt har behøvet! Naturligvis er jeg kun en svag og uvidende Kvinde, men der findes en Sag, jeg grundig forstaar: Guds Hensigt med Kvinden, og den er, at hun skal blive hjemme hos Mand og Barn. -
Hvad jeg ogsaa har imod Kvindesagskvinderne er, at de blander sig op i saa meget, som ikke angaar dem. - F. Eks. Børnebeskyttelse og Sygepleje og Sundhedsvæsen og Fattigvæsen, og det er blot for at gøre sig vigtig og vække Opmærksomhed. I Stedet for skulde disse Tusinder af Kvinder hver og en sidde i sit hyggelige Hjem og skabe Menneskelykke for én virkelig Mand! - De vil maaske svare mig, at der findes saa faa af disse, men hvis Kvinderne forsøgte lidt alvorlig, saa skulde de nok finde en eller anden Karl, som de kunde hellige sig til. Det hedder jo: Søger og I skulde finde, - og naar jeg ser mig om iblandt Mændene, saa føler jeg, at Vorherre ikke har ment, at vi Kvinder skulde være kræsne. -
Kvinder! Søstre! Vi behøver ikke politisk Valgret for at faa vor Vilje sat igennem, - vi har jo saa mange andre Maader, - først og fremmest at smigre og lirke, og om ikke det hjælper saa Taarer; hjælper heller ikke Taarer, saa lav en lille Scene, jeg mener, gør Hjemmet til et lille Helvede, men gør det paa Kvindevis! Det er saa meget værdigere og finere end at lægge en lille Lap i en Valgurne! Kan De ikke indse det!
Og hvem skal vadske op? Nogen maa jo gøre det! Synes De virkelig, det passer sig, at Manden, skabt i Guds Billede, skal smøge Ærmerne op og vadske Tallerkener op! - Det vilde jo være formasteligt! Jeg ved, at jeg kun er et Ribben, derfor vadsker jeg op, eller jeg lader et andet Ribben gøre det for mig, hvad der jo kommer ud paa et.
Har nogen virkelig stor Mand i Historien eller i Nutiden givet Kvinderne politisk Valgret? Talte Abraham om at give Sara politisk Valgret? Raabte Profeten Jonas paa politisk Valgret for Kvinder, da han laa i Hvalfiskens Bug? Eller Profeten Jeremias i sine Klagesange? Vilde Salomon give sin 700 Hustruer politisk Valgret? Vilde Paulus give Kvinderne politisk Valgret? Vil Professor Birk? Vil Kejser Vilhelm? Dette maa jo være afgørende!
Misforstaa mig ikke, jeg tror sikkert, at Kvinden kan gaa til Valgstedet og sætte et Kryds paa et Stykke Papir, men tænk paa hendes svage Nervesystem! Synes De ikke, det vil være ubehageligt at blive begramset af Politibetjente og kørt hjem i en Ambulancevogn, og rundt omkring høre hysteriske Kvinder skrige og besvime? Er det ikke bedre for en Kvinde at have sine Nerveanfald hjemme end paa en offentlig Plads? Og Dagen efter? Hvilken Fantasi kan forestille sig alle disse Ulykker! Skilsmisse og Død og hærgende Sygdomme ødelægger Landet! Oh! mine Venner, Kvinder! Søstre! Jeg føler saa intensivt, at jeg kan - - - ikke - - tænke - -! Vand! - Vand - !!!
