« Tilbage til søgeresultaterne
Hjertet
(Agnes M. Wergelands sidste Digt.)
Det stakkars Hjerte, det banker
trut
Og løfter, løfter hvert Minut
Den sammenknugende Byrde.
For Værket skal gøres, Livets
Værk,
Og Hjertet er Kraften, sejg og
stærk,
Som Slidet selv ikke faar myrde.
Og det er rart med den Øvelse,
Som Folk faar selv i Bedrøvelse,
Den gør dem vant til at savne,
Og Hjertet faar bære saa godt
det kan
Og gøre sin Pligt som en Hædersmand,
- Siden i Stilhed havne.
