« Tilbage til søgeresultaterne

Fallit!

Af: Rosika Schwimmer

« Se emneord

Af Rosika Schwimmer.

I „Jus Suffragii” for 1. Aug. 1914.

Tæppet for det evropæiske Teater er draget til Side, og sid­ste Akt af den største Tragedie, der nogensinde er opført, gaar over Scenen. Katastrofen har ik­ke overrasket os. Denne frygteli­ge Begivenhed er den logiske Føl­ge af alle tidligere opførte Akter af det Skuespil, der kaldes: „At grundlægge Staten”.

I Frembringelsen af denne Ulyk­kens Stund, ulykkeligere og frygteligere end vi kan forestille os, er Kvinder lige saa skyldige som Mænd. Vi bærer alle vor Del af Ansvaret for, at Hadets Flammer nu staar i Begreb med at fortære det, som Aarhundreders Aands- og Legemsarbejde har frembragt, staar rede til at slagte hundred Tusinder af Mænd, hvis Bestem­melse var at bygge videre i Civilisationens Værksted. Vi er alle li­ge skyldige! Det er Mændenes sto­re Skyld, at de har opretholdt Ha­dets og Ødelæggelsens Aand som et uudryddeligt menneskeligt In­stinkt og har næret den ved ustandselig og i enhver Henseen­de at organisere det menneskelige Samfund, som om Krig var en Selvfølge. Det er Kvindernes sto­re Skyld, at vi roligt har set paa, at denne samfundsskadelige Aand bredte sig uden med hele vor samlede Autoritet som Kvinder at lægge os mod den og skabe dens Modvægt.

Vi forsømte vor store Pligt som Slægtens Mødre, naar vi ikke fremsatte vore Krav om Delagtig­hed i Statens Styrelse med større Selvtillid og forlangte dem hurti­gere opfyldt end sket er, - men endnu større bliver vort Ansvar, fordi vi endogsaa selv lagde os ind under Voldsaanden og handlede i Overensstemmelse med den. De iblandt os, som i deres retmæssi­ge Ønske om at sikre Kvinden den Rolle, hun burde spille i Samfundslivet, benyttede Vold som Middel til at naa dette, har forenet sig med Mændene i at opret­holde den Aand, som har ført Eu­ropa ind i dets nuværende for­færdende Stilling. Den Ulykke, der har ramt vor Verdensdel, skyl­des udelukkende Voldsaandens Herredømme, - den Aand, som har lidt det ene Nederlag efter det andet lige siden Menneskeheden tog den i sin Tjeneste i den Tro, at Magt er stærkere end Ret.

Det vilde Menneskehad raser nu i en hel Verden. Millioner af Eu­ropas Mænd, - Aandens og Haandens Arbejdere, - igaar kultive­rede, frihedselskende Borgere, - staar idag overfor hverandre som blodtørstende Dyr, forblindede af den værste Gift, som nogensinde har flydt i Menneskets Aarer. Al­le Dæmninger, alle udvortes Tegn paa Kultur og Civilisation viger for det Udbrud af menneskelig Dy­riskhed, som enhver Krig er.

Dagens Tragedie er en for hele Verdens Øjne stedfindende Ansku­elses-Undervisning om, at Manden i sin Egenskab af Stats-Bygmester har spillet ynkelig fallit. Men Kvinderne er delvis ansvarlige ogsaa for denne Fallit. Saa længe og taalmodigt tav vi, at vi selv lod os beruse af Voldsaanden. Kom­mende Slægter bliver det, som be­taler for den Lektion, vi faar i disse Dage.

Kvinder i alle Lande! Naar man maner Jer til at undgaa Splid og Partihad og til at samle Jer om det store Krav om Kvinders Ret til politisk Indflydelse, husk da, hvad Baronesse Suttner - en af de største i vore Rækker - ud­talte:

„Jeg ved, at uden Valgret og Valgbarhed kan Kvinderne ikke forandre de Love, paa hvilke Militarismen hviler idag, og jeg er fuldt overbevist om, at Kvindevalgret over hele Verden vil betyde Fredssagens hurtige og sikre Løsning.”

Lad os drage vor Lære af det, der sker. Lad os dog forstaa, at alt hvad vi gør for at forbedre Mænds, Kvinders og Børns Stilling - alt er spildt saalænge vor smukke Bygning af menneskelig Kultur og Civilisation staar paa Militarismens Sandgrund og kan hvilket som helst Øjeblik blæses om af den organiserede Krigsaands Stormvind.

Istedetfor den „af Mændene skab­te Verden” maa vi - Mænd og Kvinder i Fællesskab - bygge den af Mennesket skabte Verden.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner