« Tilbage til søgeresultaterne
Fallit!
Af Rosika Schwimmer.
I „Jus Suffragii” for 1. Aug. 1914.
Tæppet for det evropæiske Teater er draget til Side, og sidste Akt af den største Tragedie, der nogensinde er opført, gaar over Scenen. Katastrofen har ikke overrasket os. Denne frygtelige Begivenhed er den logiske Følge af alle tidligere opførte Akter af det Skuespil, der kaldes: „At grundlægge Staten”.
I Frembringelsen af denne Ulykkens Stund, ulykkeligere og frygteligere end vi kan forestille os, er Kvinder lige saa skyldige som Mænd. Vi bærer alle vor Del af Ansvaret for, at Hadets Flammer nu staar i Begreb med at fortære det, som Aarhundreders Aands- og Legemsarbejde har frembragt, staar rede til at slagte hundred Tusinder af Mænd, hvis Bestemmelse var at bygge videre i Civilisationens Værksted. Vi er alle lige skyldige! Det er Mændenes store Skyld, at de har opretholdt Hadets og Ødelæggelsens Aand som et uudryddeligt menneskeligt Instinkt og har næret den ved ustandselig og i enhver Henseende at organisere det menneskelige Samfund, som om Krig var en Selvfølge. Det er Kvindernes store Skyld, at vi roligt har set paa, at denne samfundsskadelige Aand bredte sig uden med hele vor samlede Autoritet som Kvinder at lægge os mod den og skabe dens Modvægt.
Vi forsømte vor store Pligt som Slægtens Mødre, naar vi ikke fremsatte vore Krav om Delagtighed i Statens Styrelse med større Selvtillid og forlangte dem hurtigere opfyldt end sket er, - men endnu større bliver vort Ansvar, fordi vi endogsaa selv lagde os ind under Voldsaanden og handlede i Overensstemmelse med den. De iblandt os, som i deres retmæssige Ønske om at sikre Kvinden den Rolle, hun burde spille i Samfundslivet, benyttede Vold som Middel til at naa dette, har forenet sig med Mændene i at opretholde den Aand, som har ført Europa ind i dets nuværende forfærdende Stilling. Den Ulykke, der har ramt vor Verdensdel, skyldes udelukkende Voldsaandens Herredømme, - den Aand, som har lidt det ene Nederlag efter det andet lige siden Menneskeheden tog den i sin Tjeneste i den Tro, at Magt er stærkere end Ret.
Det vilde Menneskehad raser nu i en hel Verden. Millioner af Europas Mænd, - Aandens og Haandens Arbejdere, - igaar kultiverede, frihedselskende Borgere, - staar idag overfor hverandre som blodtørstende Dyr, forblindede af den værste Gift, som nogensinde har flydt i Menneskets Aarer. Alle Dæmninger, alle udvortes Tegn paa Kultur og Civilisation viger for det Udbrud af menneskelig Dyriskhed, som enhver Krig er.
Dagens Tragedie er en for hele Verdens Øjne stedfindende Anskuelses-Undervisning om, at Manden i sin Egenskab af Stats-Bygmester har spillet ynkelig fallit. Men Kvinderne er delvis ansvarlige ogsaa for denne Fallit. Saa længe og taalmodigt tav vi, at vi selv lod os beruse af Voldsaanden. Kommende Slægter bliver det, som betaler for den Lektion, vi faar i disse Dage.
Kvinder i alle Lande! Naar man maner Jer til at undgaa Splid og Partihad og til at samle Jer om det store Krav om Kvinders Ret til politisk Indflydelse, husk da, hvad Baronesse Suttner - en af de største i vore Rækker - udtalte:
„Jeg ved, at uden Valgret og Valgbarhed kan Kvinderne ikke forandre de Love, paa hvilke Militarismen hviler idag, og jeg er fuldt overbevist om, at Kvindevalgret over hele Verden vil betyde Fredssagens hurtige og sikre Løsning.”
Lad os drage vor Lære af det, der sker. Lad os dog forstaa, at alt hvad vi gør for at forbedre Mænds, Kvinders og Børns Stilling - alt er spildt saalænge vor smukke Bygning af menneskelig Kultur og Civilisation staar paa Militarismens Sandgrund og kan hvilket som helst Øjeblik blæses om af den organiserede Krigsaands Stormvind.
Istedetfor den „af Mændene skabte Verden” maa vi - Mænd og Kvinder i Fællesskab - bygge den af Mennesket skabte Verden.
