« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Krigstjeneste i Udlandet
Kvinders Krigstjeneste i Tyskland.
Samme Dag Mobiliseringsordren udgik, sendte Bestyrelsen for tyske Kvindeforeningers Forbund følgende Organisationsplan ud til Foreningerne: Hver Bys Kvindeforeninger slutter sig sammen og organiserer en national Kvinde-Krigstjeneste med følgende Opgaver:
1) Deltagelse i Arbejdet for at tilvejebringe en ensartet Forsørgelse med Levnedsmidler.
2) Familieforsorg for:
a) Familier, hvis Forsørgere er i Felten,
b) Familier, hvis Forsørgere paa Grund af Krigen er blevne arbejdsløse.
3) Arbejdsanvisning med en tredobbelt Opgave:
a) at skaffe Arbejde til Kvinder, som paa Grund af Forsørgerens Fraværelse er henviste til at søge eget Erhverv;
b) at skaffe Arbejde til Kvinder, som er villige og i Stand til at træde i Mændenes Sted paa Pladser, som er blevne ledige ved deres Indkaldelse.
c) at skaffe Arbejde til frivillig Arbejdskraft.
4) Oplysningsvirksomhed.
I Berlin arbejder den nationale Kvinde-Krigstjeneste med en Centralkomité og 23 Hjælpekomitéer.
For at skaffe Hjælpekomitéerne et paalideligt Efterretningsvæsen har Hovedudvalget for den nationale Kvinde-Krigstjeneste dannet Grupper for de forskellige Omraader af Hjælpearbejdet under Krigen, og disse Gruppers Arbejde er det at skaffe sig et Overblik over de Indretninger, som findes paa hvert enkelt Omraade og i Forbindelse med Hjælpeorganisationerne, Bespisnings-anstalterne o. s. v. at organisere den Hjælp, der ydes.
Der findes følgende 8 Grupper:
1) Børneforsorg.
2) Ernæringsspørgsmaalet. (Uddeling af Spisebilletter).
3) Anvisning af Bolig og Underhold.
4) Beklædningsdepoter.
5) Arbejdsanvisning.
6) Anvisning af frivillig Hjælpekraft.
Samtlige Kommissioner har stadig fælles Møder med de offentlige Undersøgelseskommissioner, i mange Distrikter daglig.
(„Die Frau")
Den frivillige Kvindehjælps 10 Bud:
1) Hjælp af hele dit Hjerte og alle dine Kræfter. Det nødvendigste Arbejde bør være Dig det kæreste, men Du vil kun rigtig føle Dig paa din Plads der, hvor Maal og Midler stemmer med din Overbevisning.
2) Frivillighed forpligter. Frivilligt Arbejde skal ikke udføres mindre omhyggeligt end lønnet Arbejde; det skal tvertimod udføres med dobbelt Samvittighedsfuldhed. Vær forberedt paa Anstrengelser og Ubehageligheder, men vent ingen Romantik eller Sensation.
3) Øv ikke Velgerninger paa de fattiges Bekostning: Strik og sy ikke for Soldater eller saarede. Den Hjælp, Du dermed byder, røver Du fra de aller fattigste, de arbejdsløse.
4) At læge Saar er godt, ingen Saar at slaa er bedre. Den, som ikke afskediger sine Hjælpere eller sit Tjenestetyende gør mere vel end den, som giver en Almisse til 10 afskedigede.
5) Dersom Du føler Dig overbevist om, at der virkelig i et Tilfælde er Nød paa Færde, da giv Dig ikke Stunder, før denne Nød er afhjulpet eller i det mindste lindret. Ellers har Du gjort det, som er værre end intet, Du har røvet den fattiges Tid, ydmyget ham og svækket hans Tillid, skuffet hans Haab og ikke givet ham noget til Gengæld.
6) Forlang ikke at finde lutter Dyder hos den, som er i Nød. Ogsaa for den, som har levet uor-
dentlig eller letsindig er Sultedøden en altfor Haard Straf.
7) Søg ikke alene deres Fortrolighed, som tilbyder Hjælp, men ogsaa deres, som behøver Hjælp. Optræd aldrig som Beskytter eller Embedsmand, men som en slet og ret Hjælper eller Raadgiver.
8) Søg at tale paa lige Fod med dem, som søger din Hjælp. Du lærer dem aldrig at forstaa dig, hvis du viser dem Nedladenhed, men kun hvis Du viser dem Forstaaelse. Bliv ikke utaalmodig, dersom de afviser dine gode Raad; ofte har de ikke forstaaet, hvad Du vil; oftere har Du maaske ikke forstaaet, hvad det er, de trænger til.
9) Glem aldrig, at Du ikke alene skylder dem Ærbødighed, som faldt i Kampen paa Valpladsen, men ogsaa dem, som blev saarede i Kampen for Tilværelsen. Ogsaa blandt dem er der mange offermodige og trofaste Helte, og selv de, som ikke er Helte, har i Livskampen haft mere at bære af Møje og Savn, end vi, som staar langt bagved Fronten, kan ane.
10) Naar en fra Fjendens Land beder Dig om Hjælp, da vær dobbelt hjælpsom; thi husk vel, at han er dobbelt ulykkelig. Han er ikke blot et Offer for Nøden, men han er ogsaa et Offer for Hadet, og han er uskyldig i Krigen som Du selv. Et Sprog er fælles for alle: Hungerens og Elendighedens.
(Neues Frauenleben. - Wien).
Kvinders Krigstjeneste i Østrig.
Den saa pludselig udbrudte Verdenskrig fandt Kvinderne i Wien dér, hvor Pligt og Følelse kaldte dem. Det er de østrigske Husmødres Rigsorganisation, som har Æren af at have kaldt Borger-standens Kvinder til Arbejde og at have planlagt dette Arbejde. Kvindernes Hjælpekorps traadte til, straks da Mændene blev indkaldte og maatte efterlade deres Hustruer hjælpeløse. Der blev samlet Penge ind til øjeblikkelig at afhjælpe den værste Nød. Samtidig udsendtes et Opraab til Wiens Kvinder om at give de indkaldtes Børn Middagsmad, og i kort Tid indløb der talrige Tilbud om saadan fri Bespisning. Forestaaet af en Kreds af dygtige Kvinder aabnedes en Arbejdsanvisning, som straks gjorde god Fyldest, og der blev skaffet Arbejde til mange af de Hundreder af Arbejdssøgende. Ogsaa Børneforsorgen voksede efter samme Maalestok; Mødre med større og mindre Børn kom skarevis for at hente Brød til sig og de smaa. I alle Organisationens Kredse udfoldede der sig en levende Virksomhed. Næsten lige saa tidt der meldte sig trængende, meldte der sig frivillig Hjælp af gifte og ugifte Kvinder.
Alle Organisationer gjorde deres bedste, dog snart viste det sig, at kun en Samvirken af alle Kræfter kunde sikre fuldt Udbytte af Arbejdet, og at en Splittelse af Kræfterne i en saa alvorlig og tung Tid var ganske særlig at beklage. Man henvendte sig derfor til Magistraten, der fuldt ud vidste at vurdere Kvindernes Uundværlighed og efterkom Ønsket om, at Arbejdet maatte blive centraliseret. Der kom da ogsaa en hensigtsmæssig og fyldestgørende Organisation i Stand.
17 Kvinder, valgte uden Hensyn til Partiretning, dannede Centrum for Kvindernes Krigshjælp og holdt Møde hver Torsdag under Forsæde af Borgmesterens Frue, Berta Weiskirchner. De Beslutninger, som træffes paa disse Møder, danner Rettesnor for Arbejdet i de 21 Delstater. Hver Arbejdskomité bestaar af en Forstander, hendes Stedfortræder og et Antal Medarbejdere, som arbejder paa de forskellige Omraader og tilhører alle Partier.
De 21 Kredses Arbejdskomitéer har følgende Opgaver: Indsamling i Penge og Varer, Arbejdsanvisning, hvorunder den hensigtsmæssige Indretning: Systuerne, hører, Uddeling af Spise-billetter til Folkekøkkener, Raad og Oplysning angaaende Moderbeskyttelse og Smaabørns Pleje, Børneforsorg, d. v. s. Anbringelse af Børn i Børnehaver, hvor de fra Kl. 8 Morgen til 6 Aften kan faa Mad og Beskæftigelse. Undtagelsesvis bliver Pengeunderstøttelse givet Medlemmerne, og Ar-bejdskomitéen foretager Undersøgelse af Ansøgernes Trang; der afholdes Undervisningskursus for at uddanne Kvinder til at foretage disse Undersøgelser.
Det viste sig snart, at den sociale Hjælp ingenlunde burde indskrænkes til de indkaldtes Familie, især ikke fordi disse har Krav paa Underholdningsbidrag fra Staten. Det er derfor nu hovedsagelig Arbejdskomitéernes Pligt at lindre deres Nød, som er blevne erhvervsløse paa Grund af Krigen. Det er alles Ønske, at den haarde Nød vil bevirke en rigelig Tilstrømning af Midler, saaledes at den store Bespisning af alle trængende kan begynde sin Virksomhed. Den, som ikke kan hjælpe med Arbejde, bør hjælpe med Penge. Hjælpen vil bære rige Frugter, som den altid gør, hvor man er sig bevidst at have gjort sin Pligt. Og naar er denne Pligt traadt os nærmere ind paa Livet end i disse Dage, hvor Fædrelandskærligheden, Menneskekærligheden og Selvopholdelsen byder os at anspænde alle vore Kræfter?
(Tony Colbert. - Wien).
De engelske konstitutionelle Stemmeretskvinders Mobilisering.
To Rekorder.
England forbavsede Verden ved den Hurtighed og Kraft, hvormed det mobiliserede. Vi havde talt saa meget om vor Uvirksomhed og Slaphed, at mange fremmede troede os, ganske ligesom den tyske Regering syntes at tro Bladenes Tale om „Englands Nød" og „Irlands Lyst til at ville gribe Lejligheden". Det britiske Folk er stolt af den Kraft, det har lagt for Dagen i sin hurtige Mobilisering, og de britiske Kvinder er stolte af den Hurtighed og Kraft; hvormed en anden Mobilisering er foregaaet. Her følger Historien om den.
Kvinderne var rede.
Kvindestemmeretsforeningernes nationale Forbund, denne store ikke-militante Organisation, som tæller 55,000 Kvinder og 602 Foreninger, har en indøvet Afdeling for politisk Underretning. Den gør god Nytte ved at holde Øje med Begivenhederne, notere sig den politiske Krigskunst og lodde den diplomatiske Situation. Medens Folkets store Masse i England forholdt sig afventende, næsten lammet af den Pludselighed, hvormed Europa blev kastet ud i Krigen, beredte Nationalforbundets Forretningsudvalg sig hurtig og methodisk paa Krigstilstanden i England. Man forudsaa, at Krigen kunde komme til at betyde, at Tusinder af Kvinder blev kastede paa Gaden, og at Tusinder af andre Kvinder besjælede af Iver efter at tjene deres Land i Nøden kom til at træde hverandre i Hælene af Mangel paa Organisation og Øvelse.
Hurtige Forholdsregler blev tagne, og overalt stod man rede til Handling. - Vi bringer her Forbundets Dagbog i de første bevægede Augustdage.
Nationalforbundets August-Dagbog.
Mandag, 3. August. Hver enkelt Forening i Forbundet underrettes om de Forholdsregler, der foreslaas i Tilfælde af Krig. (Man tænke sig det Arbejde, der krævedes for at planlægge disse Forholdsregler og sende dem rundt til mere end 602 Foreninger. De foreslaaede Forholdsregler var i de stedlige Sekretærers Hænder paa selv samme Dag, som de erfarede, at Krigen var erklæret). Al politisk Agitation standses.
Tirsdag, 4. August. Centralkontoret tilbyder det stedlige Regeringskontor sin Tjeneste med at modtage, bogføre og klasseficere Tilbud om Hjælp.
Onsdag, 5. August. Meddelelse om, at Krigstilstand er begyndt fra Tirsdag Midnat
Torsdag, 6. August. Alle Foreninger og Afdelinger opfordres til at tilbyde de stedlige Hjælpe-komitéer deres Tjeneste.
Fredag, 7. August Forretningsudvalget henvender sig til det tyske Gesandtskab og tilbyder at hjælpe tyske Kvinder og Børn, som er strandede i London.
Torsdag, 11. August. Hovedkvartererne for Nationalforbundets aktive Tjeneste-Liga, i hvilken alle de forskellige Grene af Forbundets Hjælpevirksomhed er blevne samlede, aabner sit Kontor i Parlamentgade 50, Westminster, hvor der organiseres en frivillige Arbejderes Børs, som har været ansvarlig for Bogføringen og Klasseficeringen af Tusinder af Kvinder i hele den sidste Maaned.
Den aktive Tjeneste-Liga.
Den aktive Tjeneste-Liga blev oprettet af den populære Mrs. Harley, Medlem af det Forret-
ningsudvalg, som ledede Størstedelen af Stemmeretskvindernes Pilgrimstog i Sommeren 1913, og en Søster til Sir John French, og traadte ud i Livet paa Nationalforbundets Februarmøde. Dens Formaal er at samle de yngre og mere fysisk stærke Medlemmer af Nationalforbundet til at gøre et Propagandaarbejde uden Døre over hele Landet.
Før Krigen brød ud, foretog flere lokale Afdelinger af Ligaen, iført den smukke grønne Arbejdsuniform, som Lederen og Stifteren selv har tegnet, Pilgrimstog og Rejser gennem forskellige Landsdele, afholdt Møder i Landbyerne og udbredte Kendskab til den konstitutionelle Stem-meretsagitation i Gaarde og Hytter. Det var overordentlig formaalstjenligt, at Forbundets
mobiliserende Kræfter blev optagne i denne Liga baade paa Grund af dens stadige Tilskyndelser til aktiv Tjeneste og paa Grund af dens Stifters og Formands populære Personlighed.
Hvad Stemmeretskvinderne har udført.
Det Arbejde, som Forbundet ved Hjælp af disse mobiliserede aktive Tjeneste-Ligaer har udført, er i Enkelthederne skildret i følgende Skrift af Mrs. Fawcett, Forbundets diplomatiske Præsident, og vi vil derfor slutte denne korte Oversigt over Forbundets Mobilisation med et Citat af et Brev, som hun nylig har skrevet til Pressen:
Mænds Arbejde og Kvinders Arbejde.
„Jeg tror ikke, det tilkommer hverken Mand eller Kvinde at belære hinanden om det andet Køns særlige Pligter. Det er Mændenes Pligt og Privilegium af forsvare Fædrelandet og beskytte det fysisk mod Fjenden. Sikkerlig vil Lord Kitcheners Appel og Mr. Asquith’s opflammende Ord blive besvarede paa ædel Vis af Landets Mænd. Disse Ord har allerede bragt Partirøsterne til Taushed. Liberale og konservative, Nationalister og Ulstermænd, Stemmeretsforkæmpere og Stem-meretsmodstandere arbejder sammen i et fast Forbund, besluttede paa at ofre Liv og Ejendom for at værge deres Fødeland og ære det givne Tilsagn om at beskytte de smaa Nationer. Saa vidt Mændene.
Kvindernes særlige Arbejde foregaar efter samme Linier som deres sædvanlige Arbejde. Naturen har tildelt dem den Gave at skabe Liv og at ernære og opretholde det, naar den spæde Alder eller Svaghed gør denne Hjælp nødvendig. I en kritisk Periode som denne deler Kvinders Arbejde sig naturlig i følgende Hovedpunkter:
1) At helbrede og ernære;
2) Omsorg for Nationens kvindelige Ungdom;
3) Omsorg for Børn;
4) Omsorg for svangre Kvinder.
Naar Kvinder giver deres utrættelige og selvopofrende Arbejde til saadanne Virksomheder, som de før nævnte, tror vi nok, det skal vise sig, at de Virkefelter, som staar fædrelandskærlige Kvinder aabne, er praktisk uden Grænser, og at den Kraft og de Hjælpemidler, som er nødvendige for at opdyrke den, ogsaa er uden Grænser."
Vi skal endnu tilføje et Brev og et Opraab, som Mrs. Harley har omsendt til Kvinderne i hendes eget Grevskab Shropeshire:
Hvorledes Kvinderne kan hjælpe.
Søstre, vi kan ikke opfordre vore Mænd til at lade sig hverve, hvis vi ikke tilbyder dem vor Hjælp, til at fortsætte det Arbejde, de maa lade ligge bag sig.
Hvem af Jer vil tilbyde frivillig at tage en Mands Plads i et Kontor, en Butik eller en Fabrik for at lindre ham hans militære Tjeneste under Krigen, og hvor som helst det er muligt give hans Løn til hans Familie? Jeg spørger herom i min Broders Navn, han som saa haardt trænger til vore raske og rørige Landsmænds Tjeneste.
Kathrine Harley.
Née French.
Fra Norge.
Hvorledes de norske kvinder har grebet arbeidet an.
Straks krisen indtraadte, var det selvfølgelig en sterk trang hos landets kvinder til at bidrage sit til at hjælpe. Det gjaldt bare at finde de rette former. Kvindernes sanitetsforening og Røde kors satte igang arbejde for sanitetets udstyr over hele landet, og dette vandt stor tilslutning. Staten nedsatte en arbeidsledigheds kommission, hvori en kvinde fik sæde, vor fabrikinspektrice, og denne dannede igen lokale komitéer udover i hver kommune; i hver af disse blev der indvalgt kvinder. Saa har Dronningen organiseret en komité til afhjælp af nøden i Kristiania og desuden har Norske kvinders nationalraad faaet istand et omfattende landsarbejde.
Der er dannet en centralkomité, denne har igjen et arbeidsudvalg paa 5 kvinder med sæde i Kristiania. Arbeidet er trukket op i følgende linjer:
1. Samvirke med de offentlige komitéer, arbejderorganisationer og andre foreninger.
2. Bestræbelser for at finde nye arbeidsveie for kvinder.
3. Oplysningsarbeide med særlig sigte paa det økonomiske og hygieniske.
Komitéens opgave er at hjælpe kvinderne til selvhjælp, at søge udveie for dem, som maatte bli arbeidsløse. Særlig vil man forsøge at faa kvinderne til at fremme fabrikation av mange slags varer, som man, igrunden høist unødig, ellers importerer, og som nu er stoppet. Det første, man tænkte paa, var fabrikation av juletræpynt og legesager. Dernæst opfordrede man straks til forskjellige husflidsarbeider, som trængtes. Der holdes rundt om i landet, ved vore skolekjøkkenlærerinder, kurser i tillavning av billig mad, kurser i søm og lapning o. s. v. alt eftersom det ønskes i de forskjellige bygder.
I det dette skrives er heldigvis "hverken nøden eller arbeidsledigheden saa svær, men det gjælder at være beredt og i tide at tage sine forholdsregler. Kvinderne viste sig uheldigvis i panikens augustdage temmelig forvirrede og nervøse, og mange gjorde de mest utidige indkjøp en gros; men senere er man kommen mere til fornuft og vil, om ulykken rykker os nærmere, være beredt paa at staa sammen i fælles arbeide.
Kristiania, 1.-10.14.
S. V.
Vi beder
vore Læsere og Medlemmer, der medvirker ved det Arbejde, der i de lokale Kredse gøres af Kvinder i Anledning af Krigen, om at indsende Artikler herom til Bladet, da det er os meget magtpaaliggende at faa saa fyldigt et Billede som muligt af Kvinders Arbejde under denne alvorlige Situation.
Redaktionen.
