« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinders Krigstjeneste i Udlandet

Af: Millicent Fawcett, Kathrine Harley, Tony Colbert

« Se emneord

Kvinders Krigstjeneste i Tyskland.

Samme Dag Mobiliseringsordren udgik, sendte Bestyrelsen for tyske Kvindeforeningers For­bund følgende Organisationsplan ud til Foreningerne: Hver Bys Kvindeforeninger slutter sig sam­men og organiserer en national Kvinde-Krigstjeneste med følgen­de Opgaver:

1)  Deltagelse i Arbejdet for at tilvejebringe  en  ensartet  Forsør­gelse med Levnedsmidler.

2)  Familieforsorg for:

a)  Familier, hvis Forsørgere er i  Felten,

b)  Familier,   hvis   Forsørgere paa  Grund  af  Krigen er blevne arbejdsløse.

3)  Arbejdsanvisning  med  en tredobbelt Opgave:

a)   at skaffe Arbejde til Kvin­der,  som  paa  Grund af Forsør­gerens Fraværelse er henviste til at søge eget Erhverv;

b)   at skaffe Arbejde til Kvinder, som er villige og i Stand til at træde i Mændenes Sted  paa Pladser, som er blevne ledige ved deres  Indkaldelse.

c)   at skaffe Arbejde til frivil­lig Arbejdskraft.

4)  Oplysningsvirksomhed.

I Berlin arbejder den nationale Kvinde-Krigstjeneste med en Cen­tralkomité og 23 Hjælpekomitéer.

For at skaffe Hjælpekomitéer­ne et paalideligt Efterretningsvæ­sen har Hovedudvalget for den nationale Kvinde-Krigstjeneste dannet Grupper for de forskelli­ge Omraader af Hjælpearbejdet under Krigen, og disse Gruppers Arbejde er det at skaffe sig et Overblik over de Indretninger, som findes paa hvert enkelt Omraade og i Forbindelse med Hjæl­peorganisationerne, Bespisnings-anstalterne o. s. v. at organisere den Hjælp, der ydes.

Der findes følgende 8 Grupper:

1)   Børneforsorg.

2)  Ernæringsspørgsmaalet. (Ud­deling af Spisebilletter).

3)   Anvisning af  Bolig og Un­derhold.

4)  Beklædningsdepoter.

5)  Arbejdsanvisning.

6)  Anvisning af frivillig Hjæl­pekraft.

Samtlige Kommissioner har stadig fælles Møder med de of­fentlige Undersøgelseskommissio­ner, i mange Distrikter daglig.

(„Die Frau")

 

Den frivillige Kvinde­hjælps 10 Bud:

1) Hjælp af hele dit Hjerte og alle dine Kræfter. Det nødven­digste Arbejde bør være Dig det kæreste, men Du vil kun rigtig føle Dig paa din Plads der, hvor Maal og Midler stemmer med din Overbevisning.

2)  Frivillighed forpligter. Fri­villigt Arbejde skal ikke udføres mindre omhyggeligt end  lønnet Arbejde;  det skal  tvertimod ud­føres med dobbelt Samvittigheds­fuldhed.  Vær forberedt paa An­strengelser   og  Ubehageligheder, men  vent ingen  Romantik eller Sensation.

3)  Øv ikke Velgerninger paa de fattiges  Bekostning:  Strik  og sy ikke  for  Soldater  eller saarede. Den  Hjælp,  Du  dermed  byder,  røver  Du  fra  de aller  fattigste, de arbejdsløse.

4)  At læge Saar er godt, ingen Saar at slaa er bedre. Den, som ikke afskediger sine Hjælpere el­ler  sit Tjenestetyende  gør mere vel end den, som giver en Almis­se  til 10  afskedigede.

5)  Dersom Du føler Dig over­bevist om, at der virkelig i et Til­fælde er Nød paa Færde, da giv Dig ikke Stunder, før denne Nød er  afhjulpet eller  i det mindste lindret. Ellers har Du gjort det, som er værre end intet, Du har røvet  den  fattiges Tid, ydmyget ham og svækket hans Tillid, skuf­fet hans Haab og ikke givet ham noget til Gengæld.

6)  Forlang ikke at finde lutter Dyder  hos  den,  som  er i Nød. Ogsaa for den, som har levet uor-

dentlig   eller  letsindig   er  Sulte­døden  en altfor Haard Straf.

7)   Søg ikke   alene deres  For­trolighed,   som   tilbyder   Hjælp, men  ogsaa   deres,   som   behøver Hjælp.    Optræd  aldrig  som  Be­skytter  eller Embedsmand,   men som en slet og ret Hjælper eller Raadgiver.

8)  Søg at tale paa lige Fod med dem,  som  søger  din Hjælp.  Du lærer  dem aldrig  at forstaa dig, hvis du viser dem Nedladenhed, men kun hvis Du viser dem Forstaaelse.  Bliv  ikke  utaalmodig, dersom    de    afviser    dine    gode Raad; ofte har de ikke forstaaet, hvad Du vil; oftere har Du maaske  ikke forstaaet,  hvad det er, de trænger til.

9)  Glem aldrig, at Du ikke al­ene  skylder dem Ærbødighed, som faldt i Kampen paa Valplad­sen,   men   ogsaa   dem,  som   blev saarede   i Kampen  for  Tilværel­sen.  Ogsaa  blandt  dem er  der mange    offermodige   og   trofaste Helte,   og  selv   de,  som  ikke  er Helte, har i Livskampen haft me­re at bære af Møje og Savn, end vi, som staar langt bagved Fron­ten, kan ane.

10)  Naar en fra Fjendens Land beder Dig om Hjælp, da vær dob­belt  hjælpsom;  thi  husk vel,  at han   er   dobbelt   ulykkelig.   Han er ikke blot et Offer for Nøden, men  han er  ogsaa et Offer for Hadet, og han er uskyldig i Kri­gen  som  Du   selv.   Et Sprog er fælles  for  alle: Hungerens  og Elendighedens.

(Neues Frauenleben. - Wien).

 

Kvinders Krigstjeneste i Østrig.

Den saa pludselig udbrudte Verdenskrig fandt Kvinderne i Wien dér, hvor Pligt og Følel­se kaldte dem. Det er de østrig­ske Husmødres Rigsorganisation, som har Æren af at have kaldt Borger-standens Kvinder til Ar­bejde og at have planlagt dette Arbejde. Kvindernes Hjælpe­korps traadte til, straks da Mæn­dene blev indkaldte og maatte ef­terlade deres Hustruer hjælpelø­se. Der blev samlet Penge ind til øjeblikkelig at afhjælpe den værste Nød. Samtidig udsendtes et Opraab til Wiens Kvinder om at give de indkaldtes Børn Mid­dagsmad, og i kort Tid indløb der talrige Tilbud om saadan fri Be­spisning. Forestaaet af en Kreds af dygtige Kvinder aabnedes en Arbejdsanvisning, som straks gjorde god Fyldest, og der blev skaffet Arbejde til mange af de Hundreder af Arbejdssøgende. Ogsaa Børneforsorgen voksede ef­ter samme Maalestok; Mødre med større og mindre Børn kom ska­revis for at hente Brød til sig og de smaa. I alle Organisatio­nens Kredse udfoldede der sig en levende Virksomhed. Næsten lige saa tidt der meldte sig trængen­de, meldte der sig frivillig Hjælp af gifte og ugifte Kvinder.

Alle Organisationer gjorde de­res bedste, dog snart viste det sig, at kun en Samvirken af alle Kræfter kunde sikre fuldt Ud­bytte af Arbejdet, og at en Split­telse af Kræfterne i en saa al­vorlig og tung Tid var ganske særlig at beklage. Man henvend­te sig derfor til Magistraten, der fuldt ud vidste at vurdere Kvin­dernes Uundværlighed og efter­kom Ønsket om, at Arbejdet maatte blive centraliseret. Der kom da ogsaa en hensigtsmæssig og fyldestgørende Organisation i Stand.

17 Kvinder, valgte uden Hen­syn til Partiretning, dannede Cen­trum for Kvindernes Krigshjælp og holdt Møde hver Torsdag un­der Forsæde af Borgmesterens Frue, Berta Weiskirchner. De Beslutninger, som træffes paa dis­se Møder, danner Rettesnor for Arbejdet i de 21 Delstater. Hver Arbejdskomité bestaar af en For­stander, hendes Stedfortræder og et Antal Medarbejdere, som ar­bejder paa de forskellige Omraader og tilhører alle Partier.

De 21 Kredses Arbejdskomitéer har følgende Opgaver: Ind­samling i Penge og Varer, Ar­bejdsanvisning, hvorunder den hensigtsmæssige Indretning: Sy­stuerne, hører, Uddeling af Spise-billetter til Folkekøkkener, Raad og Oplysning angaaende Moderbeskyttelse og Smaabørns Pleje, Børneforsorg, d. v. s. Anbringelse af Børn i Børnehaver, hvor de fra Kl. 8 Morgen til 6 Aften kan faa Mad og Beskæftigelse. Und­tagelsesvis bliver Pengeunderstøttelse givet Medlemmerne, og Ar-bejdskomitéen foretager Undersø­gelse af Ansøgernes Trang; der afholdes Undervisningskursus for at uddanne Kvinder til at fore­tage disse Undersøgelser.

Det viste sig snart, at den so­ciale Hjælp ingenlunde burde indskrænkes til de indkaldtes Fa­milie, især ikke fordi disse har Krav paa Underholdningsbidrag fra Staten. Det er derfor nu ho­vedsagelig Arbejdskomitéernes Pligt at lindre deres Nød, som er blevne erhvervsløse paa Grund af Krigen. Det er alles Ønske, at den haarde Nød vil bevirke en rigelig Tilstrømning af Mid­ler, saaledes at den store Bespis­ning af alle trængende kan be­gynde sin Virksomhed. Den, som ikke kan hjælpe med Arbejde, bør hjælpe med Penge. Hjælpen vil bære rige Frugter, som den altid gør, hvor man er sig be­vidst at have gjort sin Pligt. Og naar er denne Pligt traadt os nærmere ind paa Livet end i dis­se Dage, hvor Fædrelandskærlig­heden, Menneskekærligheden og Selvopholdelsen byder os at anspænde alle vore Kræfter?

(Tony Colbert. - Wien).

 

 

De engelske konstitutio­nelle Stemmeretskvinders Mobilisering.

 

To Rekorder.

England forbavsede Verden ved den Hurtighed og Kraft, hvor­med det mobiliserede. Vi havde talt saa meget om vor Uvirksom­hed og Slaphed, at mange frem­mede troede os, ganske lige­som den tyske Regering syntes at tro Bladenes Tale om „Eng­lands Nød" og „Irlands Lyst til at ville gribe Lejligheden". Det britiske Folk er stolt af den Kraft, det har lagt for Dagen i sin hur­tige Mobilisering, og de bri­tiske Kvinder er stolte af den Hurtighed og Kraft; hvormed en anden Mobilisering er foregaaet. Her følger Historien om den.

 

Kvinderne var rede.

Kvindestemmeretsforeningernes nationale Forbund, denne store ikke-militante Organisation, som tæller 55,000 Kvinder og 602 For­eninger, har en indøvet Afdeling for politisk Underretning. Den gør god Nytte ved at holde Øje med Begivenhederne, notere sig den politiske Krigskunst og lod­de den diplomatiske Situation. Medens Folkets store Masse i England forholdt sig afventende, næsten lammet af den Pludselig­hed, hvormed Europa blev ka­stet ud i Krigen, beredte Natio­nalforbundets Forretningsudvalg sig hurtig og methodisk paa Krigstilstanden i England. Man forudsaa, at Krigen kunde kom­me til at betyde, at Tusinder af Kvinder blev kastede paa Gaden, og at Tusinder af andre Kvinder besjælede af Iver efter at tjene de­res Land i Nøden kom til at træ­de hverandre i Hælene af Man­gel paa Organisation og Øvelse.

Hurtige Forholdsregler blev tagne, og overalt stod man rede til Handling. - Vi bringer her Forbundets Dagbog i de første be­vægede Augustdage.

 

Nationalforbundets August-Dagbog.

Mandag, 3. August. Hver en­kelt Forening i Forbundet under­rettes om de Forholdsregler, der foreslaas i Tilfælde af Krig. (Man tænke sig det Arbejde, der kræ­vedes for at planlægge disse For­holdsregler og sende dem rundt til mere end 602 Foreninger. De foreslaaede Forholdsregler var i de stedlige Sekretærers Hænder paa selv samme Dag, som de er­farede, at Krigen var erklæret). Al politisk Agitation standses.

Tirsdag, 4. August. Centralkon­toret tilbyder det stedlige Regeringskontor sin Tjeneste med at modtage, bogføre og klasseficere Tilbud om Hjælp.

Onsdag, 5. August. Meddelelse om, at Krigstilstand er begyndt fra Tirsdag Midnat

Torsdag, 6. August. Alle For­eninger og Afdelinger opfordres til at tilbyde de stedlige Hjælpe-komitéer deres Tjeneste.

Fredag, 7. August Forretnings­udvalget henvender sig til det ty­ske Gesandtskab og tilbyder at hjælpe tyske Kvinder og Børn, som er strandede i London.

Torsdag, 11. August. Hoved­kvartererne for Nationalforbun­dets aktive Tjeneste-Liga, i hvil­ken alle de forskellige Grene af Forbundets Hjælpevirksomhed er blevne samlede, aabner sit Kon­tor i Parlamentgade 50, Westminster, hvor der organiseres en fri­villige Arbejderes Børs, som har været ansvarlig for Bogføringen og Klasseficeringen af Tusinder af Kvinder i hele den sidste Maaned.

 

Den aktive Tjeneste-Liga.

Den aktive Tjeneste-Liga blev oprettet af den populære Mrs. Harley, Medlem af det Forret-

ningsudvalg, som ledede Største­delen af Stemmeretskvindernes Pilgrimstog i Sommeren 1913, og en Søster til Sir John French, og traadte ud i Livet paa National­forbundets Februarmøde.  Dens Formaal er at samle de yngre og mere fysisk stærke Medlemmer af Nationalforbundet til at gøre et Propagandaarbejde uden Døre over hele Landet.

Før Krigen brød ud, foretog fle­re lokale Afdelinger af Ligaen, iført den smukke grønne Arbejds­uniform, som Lederen og Stifte­ren selv har tegnet, Pilgrimstog og Rejser gennem forskellige Landsdele, afholdt Møder i Landbyerne og udbredte Kend­skab til den konstitutionelle Stem-meretsagitation i Gaarde og Hyt­ter. Det var overordentlig formaalstjenligt, at Forbundets

mobiliserende Kræfter blev optagne i denne Liga baade paa Grund af dens stadige Tilskyndelser til aktiv Tjeneste og paa Grund af dens Stifters og Formands popu­lære Personlighed.

 

Hvad Stemmeretskvinderne har udført.

Det Arbejde, som Forbundet ved Hjælp af disse mobiliserede aktive Tjeneste-Ligaer har udført, er i Enkelthederne skildret i føl­gende Skrift af Mrs. Fawcett, For­bundets diplomatiske Præsident, og vi vil derfor slutte denne korte Oversigt over Forbundets Mobilisation med et Citat af et Brev, som hun nylig har skrevet til Pressen:

 

Mænds Arbejde og Kvinders Arbejde.

„Jeg tror ikke, det tilkommer hverken Mand eller Kvinde at be­lære hinanden om det andet Køns særlige Pligter. Det er Mændenes Pligt og Privilegium af forsvare Fædrelandet og beskytte det fysisk mod Fjenden. Sikkerlig vil Lord Kitcheners Appel og Mr. Asquith’s opflammende Ord blive besvarede paa ædel Vis af Lan­dets Mænd. Disse Ord har alle­rede bragt Partirøsterne til Taushed. Liberale og konservative, Nationalister og Ulstermænd, Stemmeretsforkæmpere og Stem-meretsmodstandere arbejder sam­men i et fast Forbund, beslutte­de paa at ofre Liv og Ejendom for at værge deres Fødeland og ære det givne Tilsagn om at be­skytte de smaa Nationer. Saa vidt Mændene.

Kvindernes særlige Arbejde foregaar efter samme Linier som deres sædvanlige Arbejde. Natu­ren har tildelt dem den Gave at skabe Liv og at ernære og op­retholde det, naar den spæde Al­der eller Svaghed gør denne Hjælp nødvendig. I en kritisk Periode som denne deler Kvinders Arbejde sig naturlig i føl­gende Hovedpunkter:

1)   At helbrede  og ernære; 

2)  Omsorg for Nationens kvin­delige Ungdom;

3)  Omsorg for Børn;

4)  Omsorg  for  svangre Kvin­der.

Naar Kvinder giver deres utrættelige og selvopofrende Ar­bejde til saadanne Virksomheder, som de før nævnte, tror vi nok, det skal vise sig, at de Virkefel­ter, som staar fædrelandskærlige Kvinder aabne, er praktisk uden Grænser, og at den Kraft og de Hjælpemidler, som er nødvendige for at opdyrke den, ogsaa er uden Grænser."

Vi skal endnu tilføje et Brev og et Opraab, som Mrs. Harley har omsendt til Kvinderne i hen­des eget Grevskab Shropeshire:

 

Hvorledes Kvinderne kan hjælpe.

Søstre, vi kan ikke opfordre vo­re Mænd til at lade sig hver­ve, hvis vi ikke tilbyder dem vor Hjælp, til at fortsætte det Arbej­de, de maa lade ligge bag sig.

Hvem af Jer vil tilbyde frivil­lig at tage en Mands Plads i et Kontor, en Butik eller en Fa­brik for at lindre ham hans mi­litære Tjeneste under Krigen, og hvor som helst det er muligt gi­ve hans Løn til hans Familie? Jeg spørger herom i min Broders Navn, han som saa haardt træn­ger til vore raske og rørige Landsmænds Tjeneste.

Kathrine Harley.

Née French.

 

 

Fra Norge.

 

Hvorledes de norske kvinder har grebet arbeidet an.

Straks krisen indtraadte, var det selvfølgelig en sterk trang hos landets kvinder til at bidrage sit til at hjælpe. Det gjaldt bare at finde de rette former. Kvindernes sanitetsforening og Røde kors sat­te igang arbejde for sanitetets ud­styr over hele landet, og dette vandt stor tilslutning. Staten ned­satte en arbeidsledigheds kom­mission, hvori en kvinde fik sæ­de, vor fabrikinspektrice, og den­ne dannede igen lokale komitéer udover i hver kommune; i hver af disse blev der indvalgt kvinder. Saa har Dronningen organi­seret en komité til afhjælp af nø­den i Kristiania og desuden har Norske kvinders nationalraad faaet istand et omfattende landsarbejde.

Der er dannet en centralkomi­té, denne har igjen et arbeidsudvalg paa 5 kvinder med sæde i Kristiania. Arbeidet er trukket op i følgende linjer:

1.   Samvirke med de offentlige komitéer,  arbejderorganisationer og  andre foreninger.

2.  Bestræbelser for at finde nye arbeidsveie  for kvinder.

3. Oplysningsarbeide med sær­lig sigte paa det økonomiske og hygieniske.

Komitéens opgave er at hjæl­pe kvinderne til selvhjælp, at sø­ge udveie for dem, som maatte bli arbeidsløse. Særlig vil man for­søge at faa kvinderne til at frem­me fabrikation av mange slags va­rer, som man, igrunden høist unø­dig, ellers importerer, og som nu er stoppet. Det første, man tænk­te paa, var fabrikation av jule­træpynt og legesager. Dernæst opfordrede man straks til for­skjellige husflidsarbeider, som trængtes. Der holdes rundt om i landet, ved vore skolekjøkkenlærerinder, kurser i tillavning av billig mad, kurser i søm og lap­ning o. s. v. alt eftersom det øn­skes i de forskjellige bygder.

I det dette skrives er heldig­vis "hverken nøden eller arbeidsledigheden saa svær, men det gjælder at være beredt og i tide at tage sine forholdsregler. Kvin­derne viste sig uheldigvis i pa­nikens augustdage temmelig for­virrede og nervøse, og mange gjorde de mest utidige indkjøp en gros; men senere er man kom­men mere til fornuft og vil, om ulykken rykker os nærmere, væ­re beredt paa at staa sammen i fælles arbeide.

Kristiania,   1.-10.14.

S.  V.

 

 

Vi beder

vore Læsere og Medlemmer, der medvirker ved det Arbejde, der i de lokale Kredse gøres af Kvinder i Anledning af Krigen, om at ind­sende Artikler herom til Bladet, da det er os meget magtpaaliggende at faa saa fyldigt et Billede som muligt af Kvinders Arbejde under denne alvorlige Situation.

Redaktionen.