« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Kultusministeren kom under 1. Behandling af Finanslovsforslaget ind paa det i den senere Tid stadig tilbagevendende Spørgsmaal om Manglen paa Tilgang til det theologiske Studium, og den deraf opstaaede Præstenød. 12-13 Kapellanembeder staar for Øjeblikket ledige, skønt de har været opslaaede flere Gange. Man maatte derfor, sagde han, være forsigtig med Bevillinger til Opførelse af nye Kirker, idet det jo ikke godt kan nytte at have en Kirke, naar man ikke har en Præst til at sætte i den. Hertil svarede Folketingsmanden for Nørresundby, Nørgaard:
»Dernæst mente den højtærede Minister, at det ikke gik an at bygge flere Kirker, thi vi havde ingen Præster at ansætte ved dem. Nu er det, synes det mig, en noget mærkelig Tankegang, at man i Øjeblikket og maaske i flere Aar skal lade være med at bygge Kirker, fordi man maaske ikke kan faa Præster ansat ved dem. Det kunde jo, hvis man tager Konsekvensen af Tanken, føre til, at man ogsaa maatte rive en hel Del af de nuværende Kirker ned. Nej, der er en anden Udvej, som den højtærede Minister kunde have anvist. Han kunde have sagt: Saa maa vi virkelig se os om efter nye Præsteemner, saa maa vi virkelig tænke over, om der ikke kunde være Lægmænd, der var skikkede til at blive ordineret og ansat som Præster i Folkekirken.
Vi er ganske enige med det ærede Medlem i, at man bør se sig om efter nye Præsteemner. Men hvorfor henvende sig til Lægprædikanterne, naar der er Kvinder nok, som vil underkaste sig den theologiske Eksamen, saa snart der aabnes dem Adgang til et Præstekald.
