« Tilbage til søgeresultaterne

Litteratur

« Se emneord

Rose Bruhn: Landsby - Originaler. 8 lystige Fortællinger. - 143 Sider. - H. Hagerups Forlag. Køben­havn.

Hvis man ved »lystige Fortællinger« kun vil forstaa noget i Retning af Gustav Wieds »lystige Historier«, saa vil man blive skuffet ved at læse disse, thi saadan ligefrem »lystige« er de ikke. Men det er jævnt mor­somme og hyggelige Fortællinger, saaledes som man ofte hører dem paa Landet i Skumringen, eller naar Aftenpiberne tændes. Flere af dem - som »Tit-tit, Hanne« og »Bitte Stine« - er endda ganske rørende. Mest in­teresserer maaske: »Da Mads Høj fik Dannebrogskorset«, der handler om den stoute Kikhavnsbonde, der skæld­te Kong Frederik den syvende ud, fordi han kørte ind over hans Sædemark, og først blev formildet, da det gik op for ham, at det var ham paa »Speciedaleren«. Hvis Historiens Kerne er ægte, hvad meget tyder paa, er der sikkert i Tidens Løb digtet noget til, for Mads Høj havde neppe vovet at behandle Kammerherre Berling, som han gør, i Kongens Nærvæ­relse. Men ligemeget! Historien er godt fortalt, hvad forresten kan si­ges om de andre ogsaa, og som Læs­ning i de lange Vinteraftener vil de utvivlsomt blive paaskønnede over det ganske Land. Forfatterinden burde dog have forskaanet os for den utallige Gange hørte Vittighed i den sidste Historie: om man har Lov til at kalde et Æsel for Sognefoged. Vo­re Bedsteforældre kunde den og for­talte den om andre Personer.

F.

 

 

Laura Kieler:  Narren og Vejrha­nen. Historien om en belejret Stad. - 205 Sider. - H. Hagerups Forlag. København.

Laura Kieler har med sine Bøger om Sønderjylland skabt sig en fast og interesseret Læsekreds, hvorfor en Anbefaling af en ny Bog af hen­de turde være en Overflødighed. An­melderen maa tilstaa ikke at kunne følge »Folkets Stemme« i denne Sag; vi synes, Agitatoren saa ofte tager Magten fra Kunstneren i disse Bø­ger, at deres kunstneriske Værdi bli­ver for ringe.

Det var derfor med en vis Skepsis, vi gav os til Læsningen af den fore­liggende Bog; og til en Begyndelse fik vi Ret. De første 24-25 Sider er et i høj Grad ukunstnerisk Kursus i Hamborgs gamle Historie, - endog i en saadan Grad, at Forf. paa Side 24 selv faar Færten heraf og lader sin Helt, Kurt Wernerode, sige til si­ne Kammerater, »Portvagten«, som de kalder sig: »I kan jo alt paa Fing­rene, har jeg nu hørt, og er fuldproppede med Aarstal - - - « -Ja, rig­tigt! Altsaa kunde Forf. have sparet os for alt det; i Særdeleshed da vi faar en Del af det gentaget i det af Helten udgivne Flyveskrift: »Vagt-Raabet«.

Men Fru Kieler naar virkelig gen­nem den øvrige Del af Bogen at ska­be et Billede af Hamborg paa Napo­leonskrigenes Tid, som baade inter­esserer paa Grund af Stoffet, og fængsler ved den gode Fortælleform. Man føler, at hun for Alvor har sat sig ind i den Tid, hun skriver om, og man lever med hende i den. Sjælden faar man Lejlighed til en mindre Indvending. Bogen er for denne øvri­ge Dels Vedkommende særdeles velskreven, saa vi med Glæde vil an­befale den til selv mere kræsne Læse­re.

Men, hvorfor skal man være nødt til at gøre opmærksom paa saadan en Sjuskefejl, som at Fru Kieler paa Side 23 lader Fuldmaanen staa op i Sydvest? Ja, man skulde ikke tro det, men det er sandt. Side 10 nederst faar vi nemlig at vide, at Værelsets Vindu vender mod Sydvest, og Side 23 sætter den synkende Sol dette Vindu i »luende Brand«; følgelig er det rigtigt, at det vender mod Vest, Sydvest eller Nordvest. Tæt nedenun­der siges, at om lidt har vi Maanen »oppe i Vinduet«, og lige nedenunder igen: »Fuldmaanen kom »sejlende« og keg ind ad Gavlvinduets øverste Rude.«

Fru Kieler ved jo dog meget godt, at naar Solen lige er gaaet ned, kan Fuldmaanen kun staa i Øst og altsaa aldrig komme til at kigge ind af et Vestvindu.

Den Slags svækker Helhedsbille­det. Men, som sagt, læser man iøvrigt Bogen med Interesse og Udbytte.

F.

 

Syng! - Marschsange. - Ved N. H. Rasmussen og Alfred Nielsen.

I et lille Hefte i »Vestelommeformat« har Udg. samlet en Del danske, svenske og norske Sange, og - som et Kuriosum formentlig - er en Sang for Island paa islandsk medta­gen, som dog ikke er sværere, end at den med Lethed kan læres og hu­skes. De fleste af Sangene er gam­melkendte, men der findes dog ogsaa en Del af de nye »Fædrelands­sange«, som i de sidste Aartier er fremkomne herhjemme, saaledes »Du danske Mand« af Carl Nielsen og Holger Drachmann, flere Sange af

L. C. Nielsen, blandt hvilke »Vort Hjem, du danske Jord« til Horne­mans Musik, - og af Valdemar Rørdam og andre.

Synspunktet for Samlingen har, saavidt ses kan, udelukkende været, om de kunde synges paa Marschen. Derfor er ogsaa en og anden med­tagen, som næppe er det værd. Som Helhed maa det dog siges at være et godt og efter Forholdene rigeligt Udvalg. Kun tror Anna, det er spildt Ulejlighed, at man har medtaget fle­re herhjemme ret ukendte svenske Sange, som »Gånglåt«, »Den snöige Nord« o. s. v., som vistnok kun meget faa her sætter sig til at lære.

Bag i Hæftet findes Noder til de mest ukendte Melodier. - Hele Hæf­tet koster kun 10 Øre.

F.

 

E. Robins: Min lille Søster, over­sat af Frk. Elisabeth Gad. - Hagerups Forlag. Det er en smuk Fortælling, der skildrer to unge Piger i deres lykke­lige Barndomshjem hos en omhyg­gelig og øm Moder. Vi ser dem vokse op i idyllisk landlig Ro, ukend­te med Hovedstaden og dens Forargeligheder. Men i 18-20 Aars Alde­ren kommer de til London, og her lærer de - kun alt for snart - at kende, hvilke Farer der er for unge uskyldige Piger. Hvad der her mø­der dem, er af den alvorligste Slags, og vi føler og lider med dem begge, navnlig den yngste, som er det yndefuldeste lille Væsen, man kan tæn­ke sig. Bogen er oversat paa et smukt og fint Sprog, der røber Oversætterindens fine Øre for vort Modersmaal.                                  

R.
n