« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Rose Bruhn: Landsby - Originaler. 8 lystige Fortællinger. - 143 Sider. - H. Hagerups Forlag. København.
Hvis man ved »lystige Fortællinger« kun vil forstaa noget i Retning af Gustav Wieds »lystige Historier«, saa vil man blive skuffet ved at læse disse, thi saadan ligefrem »lystige« er de ikke. Men det er jævnt morsomme og hyggelige Fortællinger, saaledes som man ofte hører dem paa Landet i Skumringen, eller naar Aftenpiberne tændes. Flere af dem - som »Tit-tit, Hanne« og »Bitte Stine« - er endda ganske rørende. Mest interesserer maaske: »Da Mads Høj fik Dannebrogskorset«, der handler om den stoute Kikhavnsbonde, der skældte Kong Frederik den syvende ud, fordi han kørte ind over hans Sædemark, og først blev formildet, da det gik op for ham, at det var ham paa »Speciedaleren«. Hvis Historiens Kerne er ægte, hvad meget tyder paa, er der sikkert i Tidens Løb digtet noget til, for Mads Høj havde neppe vovet at behandle Kammerherre Berling, som han gør, i Kongens Nærværelse. Men ligemeget! Historien er godt fortalt, hvad forresten kan siges om de andre ogsaa, og som Læsning i de lange Vinteraftener vil de utvivlsomt blive paaskønnede over det ganske Land. Forfatterinden burde dog have forskaanet os for den utallige Gange hørte Vittighed i den sidste Historie: om man har Lov til at kalde et Æsel for Sognefoged. Vore Bedsteforældre kunde den og fortalte den om andre Personer.
F.
Laura Kieler: Narren og Vejrhanen. Historien om en belejret Stad. - 205 Sider. - H. Hagerups Forlag. København.
Laura Kieler har med sine Bøger om Sønderjylland skabt sig en fast og interesseret Læsekreds, hvorfor en Anbefaling af en ny Bog af hende turde være en Overflødighed. Anmelderen maa tilstaa ikke at kunne følge »Folkets Stemme« i denne Sag; vi synes, Agitatoren saa ofte tager Magten fra Kunstneren i disse Bøger, at deres kunstneriske Værdi bliver for ringe.
Det var derfor med en vis Skepsis, vi gav os til Læsningen af den foreliggende Bog; og til en Begyndelse fik vi Ret. De første 24-25 Sider er et i høj Grad ukunstnerisk Kursus i Hamborgs gamle Historie, - endog i en saadan Grad, at Forf. paa Side 24 selv faar Færten heraf og lader sin Helt, Kurt Wernerode, sige til sine Kammerater, »Portvagten«, som de kalder sig: »I kan jo alt paa Fingrene, har jeg nu hørt, og er fuldproppede med Aarstal - - - « -Ja, rigtigt! Altsaa kunde Forf. have sparet os for alt det; i Særdeleshed da vi faar en Del af det gentaget i det af Helten udgivne Flyveskrift: »Vagt-Raabet«.
Men Fru Kieler naar virkelig gennem den øvrige Del af Bogen at skabe et Billede af Hamborg paa Napoleonskrigenes Tid, som baade interesserer paa Grund af Stoffet, og fængsler ved den gode Fortælleform. Man føler, at hun for Alvor har sat sig ind i den Tid, hun skriver om, og man lever med hende i den. Sjælden faar man Lejlighed til en mindre Indvending. Bogen er for denne øvrige Dels Vedkommende særdeles velskreven, saa vi med Glæde vil anbefale den til selv mere kræsne Læsere.
Men, hvorfor skal man være nødt til at gøre opmærksom paa saadan en Sjuskefejl, som at Fru Kieler paa Side 23 lader Fuldmaanen staa op i Sydvest? Ja, man skulde ikke tro det, men det er sandt. Side 10 nederst faar vi nemlig at vide, at Værelsets Vindu vender mod Sydvest, og Side 23 sætter den synkende Sol dette Vindu i »luende Brand«; følgelig er det rigtigt, at det vender mod Vest, Sydvest eller Nordvest. Tæt nedenunder siges, at om lidt har vi Maanen »oppe i Vinduet«, og lige nedenunder igen: »Fuldmaanen kom »sejlende« og keg ind ad Gavlvinduets øverste Rude.«
Fru Kieler ved jo dog meget godt, at naar Solen lige er gaaet ned, kan Fuldmaanen kun staa i Øst og altsaa aldrig komme til at kigge ind af et Vestvindu.
Den Slags svækker Helhedsbilledet. Men, som sagt, læser man iøvrigt Bogen med Interesse og Udbytte.
F.
Syng! - Marschsange. - Ved N. H. Rasmussen og Alfred Nielsen.
I et lille Hefte i »Vestelommeformat« har Udg. samlet en Del danske, svenske og norske Sange, og - som et Kuriosum formentlig - er en Sang for Island paa islandsk medtagen, som dog ikke er sværere, end at den med Lethed kan læres og huskes. De fleste af Sangene er gammelkendte, men der findes dog ogsaa en Del af de nye »Fædrelandssange«, som i de sidste Aartier er fremkomne herhjemme, saaledes »Du danske Mand« af Carl Nielsen og Holger Drachmann, flere Sange af
L. C. Nielsen, blandt hvilke »Vort Hjem, du danske Jord« til Hornemans Musik, - og af Valdemar Rørdam og andre.
Synspunktet for Samlingen har, saavidt ses kan, udelukkende været, om de kunde synges paa Marschen. Derfor er ogsaa en og anden medtagen, som næppe er det værd. Som Helhed maa det dog siges at være et godt og efter Forholdene rigeligt Udvalg. Kun tror Anna, det er spildt Ulejlighed, at man har medtaget flere herhjemme ret ukendte svenske Sange, som »Gånglåt«, »Den snöige Nord« o. s. v., som vistnok kun meget faa her sætter sig til at lære.
Bag i Hæftet findes Noder til de mest ukendte Melodier. - Hele Hæftet koster kun 10 Øre.
F.
E. Robins: Min lille Søster, oversat af Frk. Elisabeth Gad. - Hagerups Forlag. Det er en smuk Fortælling, der skildrer to unge Piger i deres lykkelige Barndomshjem hos en omhyggelig og øm Moder. Vi ser dem vokse op i idyllisk landlig Ro, ukendte med Hovedstaden og dens Forargeligheder. Men i 18-20 Aars Alderen kommer de til London, og her lærer de - kun alt for snart - at kende, hvilke Farer der er for unge uskyldige Piger. Hvad der her møder dem, er af den alvorligste Slags, og vi føler og lider med dem begge, navnlig den yngste, som er det yndefuldeste lille Væsen, man kan tænke sig. Bogen er oversat paa et smukt og fint Sprog, der røber Oversætterindens fine Øre for vort Modersmaal.
R.
n
