« Tilbage til søgeresultaterne

Pauline Aggersborg

« Se emneord

En af Dansk Kvindesamfunds gamle Veteraner, Fru Pauline Ag­gersborg, Enke efter den tidligere Indehaver af Løveapotheket i Kø­benhavn, er død i den høje Al­der af 90 Aar. Fru Aggersborg har gennem en lang Aarnække været et trofast menigt Medlem af Dansk Kvindesamfund, og hen­des Navn var i sin Tid vel kendt af „Kvinden og Samfundet’’s Læ­sere. Fremfor alt har det dog været knystet til Sædelighedsfej­den i Firserne. Fru Aggersborg var nemlig Forfatteren til den ene af de to Artikler i „Kvinden og Samfundet", som kaldte Georg Brandes frem til et vittigt; men ganske ubehersket Angreb paa de Kvinder, som uforfærdede modsatte sig, at den saakaldte eroti­ske Frigørelse skulde indgaa som et Led af Kvindernes almindelige sociale Frigørelse, og hævdede den Anskuelse, at det ikke vilde blive til nogen Lykke for Kvin­derne, om de ombyttede Kærlig­hedens Afsavn med Tilfredsstil­lelsen i løse Kønsforbindelser.

Sædelighedsfejden endte som bekendt med, at Dagbladet „Politiken", hvori Brandes havde frem­sat sine Angreb, blev dømt til at betale en Pengebøde, og Dansk Kvindesamfund trak sig derfor paa en Maade med Honnør ud af Striden, men de Kvinder, der som Fru Aggersborg havde trodset hele det lattermilde Køben­havn og udtalt sig frit om et Spørgsmaal, som man kun ellers hviskede om i Krogene, maatte ednnu længe i det offentlige Omdømme bære Grinets og Forar­gelsens Sten af Byen. Det var ikke hver Mands Sag paa det Tidspunkt at indse, hvad „Kvin­den og Samfundet"s fordomsfri Redaktør skrev som en Afslut­ning paa Sædelighedsdiskussionen i Bladet, at ved at ytre sig frit om Kønsforholdet, havde Pau­line Aggersborg og hendes Me­ningsfæller i Ordskiftet, uanset deres personlige Standpunkt, ba­net Vej for Fremskridtets Sag.

Det er i Erkendelse heraf, at „Kvinden og Samfundet" i Dag føjer sin Mindeblomst til de man­ge, som i disse Dage rundt om i Pressen er bleven lagt paa Pau­line Aggerborgs Baare.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner