« Tilbage til søgeresultaterne
Tag Kvinderne med paa Raad
Vi ved jo alle, at den internationale Kvindevalgretsalliance, som tæller 26 Landes Kvindeforeninger, straks ved Krigens Frembrud henvendte sig til alle Evropas Regeringer og bad dem om at mægle Fred, saa denne frygtelige Krig, som nu raser, kunde have været undgaaet, saa alle disse Værdier ikke skulde gaa til Spilde, alle disse mange Hjems Lykke ikke skulde ødes. Vi ved jo alle, at Henvendelsen ikke frugtede, al Fredsmægling var forgæves. Magterne vilde have Krig. Nu skulde Vaabnene tale deres sørgelige Sprog, og de taler hver Dag, saa det er en Rædsel og Gru.
Alligevel blev jeg glad for Kvindernes Henvendelse, og jeg tænker, at det er gaaet flere saaledes, fordi den viser, hvor det er, Kvinderne vil bruge deres Indflydelse naar de engang naar dertil, at de faar deres politiske Valgret.
Mens Mændene staar overfor hinanden med Vaaben i Haand, enes 26 Landes Kvinder om at bede om Fred. 12 Millioner staar i denne Alliance, og bagved dem staar der en endnu større Skare og beder med. Underligt nok, at Kvinderne skal vente saa længe før de faar deres Borgerrettigheder, de vil dog sikkert i det store og hele bruge dem i det godes Tjeneste.
Mange har sagt, at naar Kvinderne kommer mere og mere med i det offentlige Liv, saa vil Hjemmene blive forsømte. Mon det vil gaa saaledes? Jeg tror det ikke. Viser denne Henvendelse ikke, at de gerne vil være med til at værne om de tusinde Hjem: Og peger den Henstilling, som »Danske Kvinders Nationalraad« Straks ved Krigens Begyndelse indgav til vor Regering og Rigsdag, ikke netop i samme Retning? De beder om, at al Spiritusfabrikation og al Spiritusudskænkning maatte blive forbudt i denne alvorlige Tid. For de unges Skyld, som i denne Tid er indkaldt til Soldatertjenesten For at de ikke skal ødelægge deres aandelige og legemlige Kræfter ved Drik og ved den Umoralitet, som saare ofte følger med.
Det sidste Foredrag, som Bjørnstjerne Bjørnson holdt her i Danmark, var vistnok det, han holdt i Dansk Kvindesamfund i Horsens 1906. Mange af os hørte dette Foredrag og glemmer det vist aldrig. Han talte om Krigsmoralen, og i denne Tid bliver hans Foredrag atter levende for mig. Han udtalte bl.a.: »Det er for at faa Krigsmoralen væk, at jeg vil have Kvinderne ind i Politikken. Vi trænger til Kvindens Taalmod, hendes Barmhjertighed og hendes Klarsynethed. Jeg kan ikke forstaa de Mænd, som vil have Hjælp og ikke ser sig om efter Hjælpen. Det kommer af, at de ser for lavt paa Kvinden. Det er hende, vi trænger til, det er med hende Fredsmoralen skal flytte ind i vort Liv.«
Det er kun et lille Brudstykke af hans Foredrag. Men da jeg nu ser, at alle disse Landes Kvinder beder om Fred, saa er det saa naturligt, at min Tanke gaar tilbage til hin Dag i Horsens, da Bjørnson med den Ild og Varme, som han ejede, manede os til, at vi, af al vor Kraft skulde virke for Fredsmoralen.
Nu har Mændene været eneraadende i Politik i de mange Aarhundreder, som svandt. Hvordan ser vor Verdenshistorie ud? Er den ikke fuld af Beretninger om Krige fra Ende til anden? Og hvordan ser Verden ud nu i vore Dage. Mon nogen har set en blodigere og grufuldere Krig end den, der nu udkæmpes? Var det ikke paa Tide, at Mændene prøvede paa at følge Bjørnsons Raad?
Forfatteren Edv. Egeberg skrev engang i Sommer en lille Artikkel, hvori han omtalte det frygtelige Krigsbaal, som nu luede i Europa. Han sluttede sin Artikkel saaledes:
»Tør man ikke tro, at de Kvinder, som nu græder, mens Mændene raser som vilde, græder over, hvad det frygtelige Baal vil æde af Menneskeliv og af Menneskelykke, at de engang maa komme til at raade med, hvor Baalene tændes, og lede en Strøm af Kærlighed og Medlidenhed ind over Verden og slukke de vilde Drifter.«
Gud give det maa ske!
