« Tilbage til søgeresultaterne
Til Dansk Kvindesamfunds Medlemmer!
Under Graad, Sorg og Elendighed er Aaret 1914 rundet ud for Flertallet af Menneskenes Børn, og 1915 oprinder uden saa meget som en svag Lysstrime i det fjerne! Vi bæver alle - baade i de krigsførende og i de neutrale Lande - for, hvad 1915 vil bringe. Sørgeligere Aarsskifte har vi aldrig oplevet! Mændene lider paa Valpladsen, men Kvinderne lider sandelig ikke mindre, lige fra dem, mod hvem raa Soldater øver skændig Vold, til dem, der ser sine Børn sulte og lide Nød og mister sine kære! Hvorledes skal Verden nogensinde blive anderledes? Alvorlige Mennesker er lige ved at tabe Troen paa Livets Mening, og dog er der intet, vi mindre maa! Vi maa tro paa vore Idealer, kæmpe for dem og lægge vore bedste Kræfter i Kampen. Nogle tror, at Frelsen skal komme gennem Fredssagen, andre gennem Afholdssagen og atter andre gennem det sociale Spørgsmaals Løsning, og disse ideale Bevægelser vil hver for sig virke mægtig, og de vil sikkert vokse sig stærke, naar en Gang Freden er sluttet og det nye Samfund skal bygges op.
Men det gælder om ikke at glemme, at den største Forandring, som skal ske i det menneskelige Samfund, og som er et aldeles nødvendigt Grundlag for disse ideelle Bevægelsers Sejr, er, at Kvinderne, som er over Halvdelen af Menneskeslægten, kommer med i Samfundets Styrelse. Saa vil Afholdssag og Fredssag tage det største Opsving, thi ingen lider som Kvinderne under Drukkenskaben, Usædelighed og Krig.
Det er naturligt, at Dansk Kvindesamfund har maattet bruge sine Kræfter og sin Organisation til at søge at lindre deres Lidelser, som trykkes paa den ene eller den anden Maade af Krigens Følger, og der har ikke været rigtig Ørenlyd for Kvindesagen nu, mens Kanonerne taler.
Men jeg trænger til at sige til Dansk Kvindesamfunds Medlemmer: Tab ikke vort store Maal af Sigte, men husk, at naar vi arbejder for at faa Kvinderne med i Landenes Styrelse, arbejder vi i allerhøjeste Grad paa Krigens Afskaffelse, ti de to Køns Ligestilling og Samarbejde er den Grundvold, hvorpaa en god Samfundsbygning ene kan rejes sig. Slægtens Moder maa og vil arbejde for, at Stridigheder mellem Folkene bliver afgjorte ved Voldgift og ikke ved Kanoners og Granaters ødelæggende Sprog. Derfor bør Medlemmerne samles til Møder og holde sig dette klart for Øje, og ikke én bør svigte vor store Sag i dette betydningsfulde Øjeblik.
Jeg gør vor internationale Præsident, Carrie Chapman Catts, Ord til mine, naar hun i vort internatio-nale Medlemsblad udtaler:
»Den Slag, vi kæmper for: Kvindernes Frigørelse fra urgammel Fordom og Uret, er langt større, end noget af de Stridsspørgsmaal, som ligger til Grund for denne Krig. Vor Sag vil gribe ind i selve Grundvolden for Menneskehedens Udvikling gennem Aarhundreder. - Den maa ikke tabes af Sigte under dette Øjebliks altopslugende Bekymringer.« -
Astrid Stampe Feddersen,
Formand for Dansk Kvindesamfund
