« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinders Stemmeret

« Se emneord

(Frit efter I. P. Jacobsen.)

Se, der var en Grundlovsændring,

Lap ved Lap, solidt og tæt,

Navnet paa den allerstørste

Det var Kvinders Stemmeret.

Stemmeret Lighed

Stemmeret Brød

Stemmeret alt, hvad der er dejligt.

 

Alle Valgtribuner spejled

Kvindestemmerettens Magt,

Hvert Parti stod frem og bejled:

»Kære, lad os slutte Pagt!

Stemmeret Lighed,     

Stemmeret Brød,

Stemmeret alt, hvad der er dejligt!«

 

Men de stærke Bejlerflokke

Og de blomsterfagre Ord

Sjældne Gæster blev i Gaarde,

Alt, som Aarene henfor.

Stemmeret Lighed,

Stemmeret Brød,

Stemmeret, ak, hvor var du dejlig!

 

Og Prinsessen sad i Buret,

Smilet beskt og Kinden gul.

»Stemmeret - ja vel, til Paaske

Eller først til næste Jul!

Stemmeret Lighed,

Stemmeret Brød,

Stemmeret alt, hvad der er dejligt!«

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner