« Tilbage til søgeresultaterne
Selma Lagerlöfs Optagelse i Det svenske Akademi d. 20. Decbr. 1914
(Efter Ellen Kleman i »Hertha«)
I Børssalens Midte staar det aflange, firkantede Bord med atten brændende Lys, atten Glas med Sukkervand og omgivet af atten tomme, ventende Stole. Rundet om et festklædt, forventningsfuldt Publikum, som uroligt spørger sig selv: »Kommer hun?«
Der har gaaet det Rygte, at Selma Lagerlöf er syg og ikke kan indfinde sig paa sin Festdag.
Det gamle Dalkarleur i sit pyntelige, hvide Hylster slaar syv klingende Slag. Straks efter træder de kongelige Herskaber ind.
Saa slaaes Dørene op til de indre Rum, og ud træder Medlemmerne af Det svenske Akademi, to og to, bukker for de kongelige Herskaber og indtager deres Pladser. Formanden for dette Aar, K. A. Melin, og den blivende Sekretær, E. A. Karlfeldt, sidder overfor hinanden hver ved sin (Bordende, ved Bordets Langsider i nummererede Lænestole sidder Biskop Schéele, Professorerne Tegnér, Söderwall, Schück og Hjärne, Præsident Afzelius, Sven Hedin og Per Hallström. Flere er de i Øjeblikket ikke, de atten, og Lysene brænder udfor tomme Pladser.
Kommer hun? spørger man igen sig selv, medens Hr. Melin gør Rede for Akademiets Bolig-spørgsmaal, som er ordnet saa ædelmodigt af Frøken Magna Sunnerdahl. Derefter kommer Meddelelsen om, at Akademiet, efter A. T. Gellerstedt har indvalgt Doktor filosofiæ Seima Lagerlöf.
Sekretæren rejser sig. Der gaar et Sus igennem Salen. Endelig!
Fremad Gangen mellem Tilskuerne kommer hun ved Karlfeldts Arm. Den sorte Dragt
bølger blødt omkring hendes statelige Skikkelse, det mægtige Digterhoved bærer hun, som om det tyngedes let under det sølvgraa Haars Krone.
Levnedsskildringen af Forgængeren, som hun staar der ved Bordets øverste Ende og læser op, er en Vision, et Digt, helt og holdent Selma Lagerlöfsk.
Skønnere kunde ikke Livssagaen om »Fuglenes og Blomsternes Digter« fortælles. Mene akademisk grundigt vistnok, men aldrig saa forstaaende og kærligt. »Hans Rige var ikke af samme Verden som de andres,« hun tog alle Tilhørerne med sig ind i hans lyse Vaarrige.
Da hun har sluttet, byder Akademiets Formand hende velkommen i den litterære Kreds. »Selma Lagerlöf, dette Navn lyder godt i svenske Øren,« siger han.
Ja, det lyder godt. Der behøves ikke Ord og Lovtaler over det. Det lyder med en egen stærk Klang, det lyser omkring det af dets egen Glans.
Som Kejserinde i Digtningens Rige, vor poeta laureata, indtager Selma Lagerlöf sin Plads i Det Svenske Akademi.
