« Tilbage til søgeresultaterne
Tilsendt
Meddelelser fra Københavns Forskoleseminarium, Nørrebrogade 27.
Københavns Forskoleseminarium aabnedes i August 1901, grundlagt af Kirstine Frederiksen, Statens Censor ved Forskoleseminariernes Afgangsprøve, samt Forstanderne for Femmers Kvindeseminarium, Emilie Jansen og J. Th. Huus. Det fik kort efter Statsanerkendelse. Ved Stats-anerkendelsens Fornyelse 1914 er det blevet ligestillet med Forskoleseminariet i Vejle. Det ledes nu af Frk. Emilie Jansen og cand. theol. Einar Lund.
Meddelelser fra Femmers Kvindeseminarium, Nørrebrogade 27.
Femmers Kvindeseminarium er stiftet 1861 af Frk. Annestine Beyer, cand. theol. Godfred Bohr og cand. phil. Nikolaj Femmer. Kursuset bestyres nu af cand. theol. Huus og Frk. Emilie Jansen. For Finansaaret 1913-1913 blev der tilstaaet Seminariet 7000 Kr. i Understøttelse til trængende Elever.
Krigen og de Kristne. To Taler af Th. Helweg. I Kommission hos Mackeprangs Boghandel, Nykø-bing F.
Den første af disse Taler er holdt ved Liselundsmødet i Slagelse Aug. 1914, den anden i Idestryp Kirke 10. Søndag efter Hellig Trefoldighedsfesten 1914. Begge udtaler de en stræng Fordømmelse af Krigen, og lægger Hovedansvaret paa Manglen af en virkelig kristelig Broderskabsfølelse mellem Nationerne, den Følelse, der alene kan gøre de kristne til en Faktor, som der maa regnes med som en Hindring for Krigsluen.
Beretning om statsanerkendte Redningshjem for Alkoholister. I Tiden fra 1. April 1913 til 31 Marts 1914.
Det er første Gang, der udsendes en fælles Aarsberetning for de Redningshjem, som faar Statsstøtte. Der findes nu 9 statsanerkendte Redningshjem, dels i København, dels rundt om i Landet. Et Udvalg paa 5 Medlemmer repræsenterer Redningshjemmene overfor Offentligheden og kontrolerer Statstilskudets Fordeling. Udvalgets Formand er Folketingsmand L. Kvist.