« Tilbage til søgeresultaterne
Til Hjørring Soldater!
(Fremsagt ved en fornylig af D. K. i Hjørring afholdt Soldaterfest.)
Velmødtl Velkommen,
unge danske Mænd!
Velmødt i Kvæld!
At Tidens Alvor præger denne Stund,
vi ved saa vel.
I Ly af Freden laa vor Rede trygt,
nu har vi fælles Haab
og fælles Frygt.
Vi har et fælles Hjem, der er os
kært,
et Hjem saa skønt selv under Vinter-
tide,
naar Luften synes os saa klar, saa
ren,
naar Frosten med sit Slør, det lette
hvide,
med Iskrystaller dækker hver en
Gren.
Dog frydefuldt end mer, naar Solen
bringer om Vaaren Bud,
og lette Fuglevinger sig hæver imod
Sky,
og Jubelsang forkynder, det er Sommer over Vang.
Hvor har vi meget dog at glædes ved
her i vort skønne Hjem ved Havets
Bred.
De grønne Enges rige Blomsterskød og Bakken med sin Lyngtop brun-
ligrød.
Kornmarkens Bølgen for den friske
Vind
og Solens Glød, der bruner Barnets
Kind.
Det vide Udsyn til de tusind Hjem,
det har en Glæde rig for os i Gem.
Det vidner om, at Nøjsomhed og Flid
sin Frugt har baaret i den travle
Tid;
det maner os at kæmpe for at vinde
et eget Hjem, hvor vi kan Lykken
finde,
det minder om, hvad vi kan aldrig
glemme,
den Sang, vor Moder lærte os der-
hjemme.
I unge Mænd, som samles her i
Kvæld,
I fik en Arv, som I bør vogte vel,
I staar som Vagt om Hjemmet for
os alle,
vort gamle Danmark - det vi Mo-
der kalde,
vort dyrebare, gamle Fædrehjem.
Er Tiden mørk - vi har dog Lov at
bede,
at Gud bevare vil vor lille Rede,
beskærme den mod Stormens vilde
Tag
og give atter os en solklar Dag;
da efter Vintervagten I kan drage
til Fredens Sysler atter fro tilbage,
det er vort Haab til ham, der ene kan
bevare og beskærme Folk og Land.
