« Tilbage til søgeresultaterne
De franske socialdemokratiske Kvinder og Krigen
Da der fra visse neutrale Lande er blevet spurgt, hvorledes de socialdemokratiske Kvinder i Frankrig stiller sig til Krigen, har Kvindebladet „La Francaise” bragt følgende Brev fra Marie Bonnevial, Formand for Stemmeretsudvalget af Franske Kvinders Nationalraad og en fremragende Personlighed indenfor det socialdemokratiske Parti, til den amerikanske Præst Miss Anna Shaw, Formand for Stemmeretsudvalget af Det internationale Kvinderaad, som Svar paa en Appel, denne sidste har rettet til Kvinderne om en Fællesoptræden til Fordel for Freden.
„Kære, højtærede Præsident!
Jeg har forelagt vort Udvalg og vort Nationalraad det Brev, som De, tilskyndet af en saa smuk Følelse, har sendt mig i Anledning af Krigen. Det skriver sig jo fra de første Dage efter Krigserklæringen, dengang De endnu ikke vidste tilstrækkelig til helt at kunne afgøre, fra hvilken Side Angrebet begyndte. De ved det nu af Beretningerne fra de Delegerede, som har overbragt Republikens Præsident de officielle Aktstykker, som viser, hvor Ansvaret ligger.
Det er bevist, at Belgien i Tillid til de Traktater, som sikrede dets Neutralitet, ikke tænkte paa at føre Krig, at Frankrig og England lige til det sidste Øjeblik har forsøgt at undgaa Krigen,
at vor Regering heri har handlet i Overensstemmelse med Nationens Ønske, det som flere Gange er blevet udtrykt i Ord af vore mest fremragende Fredsvenner, af hvilken én med sit Liv har maattet betale den sidste Anstrængelse, han gjorde sig, for at afværge Forbrydelsen.
Forbrydelsen er bleven begaaet og gennemført med et Barbari værdigt de vildeste Horder - Menneskeliv og Kunstværker, alt er godt Bytte for Ødelæggelseslysten.
Belgien, som blev angrebet til Trods for de underskrevne Traktater, har ikke betænkt sig paa med sine Børns Blod at betale den Ære at staa ved sin Underskrift.
Den lille David har standset Kæmpen Goliath i hans Fremmarsch; vore ædle Naboers Tapperhed har udvirket, at Frankrig, som blev overrasket af et ligesaa brutalt som lumskt Overgreb, fik Tid til at samle sig og gøre Front mod Fjenden.
Ogsaa vor Forbundsfælle, det loyale England, har, besjælet af Frisind og Folkelighed, arbejdet af al sin Magt paa at opretholde Freden, men da det indsaa sin Afmagt, har det lagt Haanden paa Sværdet i Rettens og Civilisationens Tjeneste.
Og nu er da vi tre allierede Nationer, sammenknyttede i et inderligt Gensidighedsforbund, besluttede paa at fortsætte denne Kamp, lige til Sejren er vunden.
En Krig er altid frygtelig, selv hvor Angriberne respekterer det, som mest af alt bør respekteres: de forsvarsløse Væsener: Oldinge, Kvinder og Børn, og De har maaske Ret, kære Præsident, til at tænke, at dersom Kvinderne, alle Kvinderne, blev kaldt sammen for at raadslaa om Fred eller Krig, da vilde Uenighederne ordnes paa en anden Maade end ved Vaabnenes Hjælp. Men Tiden er ikke nu til Ord men til Handling. Vi er angrebne, vi forsvarer os; og der er ikke én af os, som kunde tænke sig at laane Øre til et forhastet Forslag om Fred. Vi vilde rødme ved os selv, dersom vore Taarer skulde svække vore Soldater, som nu er saa fulde af Frejdighed, Begejstring og Tapperhed.
De véd, at der ikke kæmpes for Hævnens men for en Idés Skyld. Det er en hellig Sag, de forsvarer.: Nationernes Ret, de smaas som de stores, Ærefrygten for de skønne Kunster og deres Underværker, Oprettelsen af en ny Verden, grundet paa Retfærdighed, af en varig Fred, hvoraf sluttelig det menneskelige Broderskab vil opstaa.
Denne Krig maa blive den sidste, ingen Magthaver, var han end den hovmodigste og ærgerrigste af alle Fyrster, maa af den kunne udløse en ny.
Naar vore allierede, Englænderne, Belgierne, Serberne sammen med vore Hære har rejst Rettens og Fornuftens Triumfbue, da, - men først da, - vil vi Kvinder tænke paa at forlange vore Rettigheder, som vi da vil være bedre udrustede til at forlange, jo bedre vi har opfyldt vor Pligt.
Og da vil vi igen læse de smukke Ord, De har skrevet til os, med al den Beundring, som de fortjener.
Modtag, kære og højtærede Præsident, vor ærbødige og hjærtelige Hilsen.
Paa Udvalgets Vegne
Marie Bonnevial
Formand.
