« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindebevægelsen paa Island
Det i Sommer afholdte ekstraordinære Alting paa Island vedtog som bekendt omtrent enstemmigt det i Fjor paa det ordinære Alting udarbejdede (og vedtagne) Grundlovsforslag, hvorved Kvinderne paa Island faar fuld politisk Ligestillethed med Mænd. Kun skal den politiske Valgret for Kvinder
- som jo allerede i Fjor foreslaaet - indføres paa den meget forsigtige Maade, at det første Aar faar kun de Kvinder, der er fyldt 40, Valgret - næste Aar tillige alle dem, der er fyldt 39, og saaledes skal fremdeles Aldersgrænsen nedsættes med et Aar for hvert Aar, der gaar, indtil om femten Aar alle Kvinder, der er fyldt 25 Aar, har politisk Valgret og Valgbarhed paa samme Betingelser som Mænd.
Skønt dette endelige Resultat maa siges at være opnaaet uden nogen bitter eller haardnakket Kamp fra Kvindernes Side, ligger der dog et ikke ringe maalbevidst Arbejde bag ved. En stor Del af Æren for at have vækket Kvinderne hele Landet over, tilkommer Formanden for Islands yngste Kvindeforening »Hid islenska kvenrjettindafjelag« og Redaktøren af Islands eneste Kvindeblad, Fru Briet Asmundsson*).
*)B. A.s Billede har „Kv. og Samf.” tidligere bragt i Forbindelse med en Art. om hendes Arbejde.
Landets ældste Kvindeforening »Hid islenska Kvenfjelag« - (Den islandske Kvindeforening,) hvis Formand er Katrin Magnusson, gift med Professor Magnusson, har derimod ved sin vidtforgrenede sociale Virksomhed ved Siden af sit direkte Arbejde for Kvindesagen i høj Grad været medvirkende til at aabne Mændenes Øjne for Kvindens Værd og Betydning som økonomisk og politisk Faktor af Rang i Samfundet. Forholdene paa Island har ført det med sig, at Kvindeforeningerne der har maattet vælge en noget anden Fremgangsmaade i Arbejdet for Kvindens Frigørelse end de skandinaviske Søsterforeninger. Men Resultatet, som det nu foreligger, viser, at den valgte Fremgangsmaade har været heldig.
Den første Kvindeforening »Hid islenska Kvenfjelag« blev stiftet i Reykjavik den 26. Juni 1894 med det Program »først og fremmest at virke for Kvindens Rettigheder Paa alle Omraader, samt at virke for en bedre Oplysning blandt Kvinderne. Men desuden skulde Foreningen støtte alt det, der kunde tjene Landet til Gavn og Fremskridt eller er gavnligt for Folket som Helhed«. - Som man ser, et meget omfattende Program.
I Overensstemmelse med dette Program begyndte den unge Forening sin Virksomhed med dels at arbejde paa ved Foredrag og ved Udgivelsen af et mindre Tidsskrift at vække Kvinderne til at føle og betragte sig selv som Samfundsborgere, og at de som saadanne burde sætte sig ind i alle de Sager, der var af Vigtighed for Landets Trivsel, tage sit Standpunkt og arbejde paa den heldigste Løsning med alle til Raadighed staaende Midler - dels ved at agitere for Oprettelsen af et Universitet paa Island. Allerede det første Aar afholdt Foreningen Lotteri og Bazar i Reykjavik for at samle Penge ind til det paatænkte Universitet, og Overskuddet, ca. 2000 Kr., blev bestemt til at udgøre et Legat til en kvindelig studerende. Kort efter udgav Foreningen »Kvindernes Undertrykkelse« af Stuart Mill. For at opmuntre Hjemmearbejdet startede Foreningen et Udsalg af Haandarbejder i Reykjavik, hvortil Kvinder fra hele Landet kunde indsende de forskelligste Haandarbejder. Desuden sørgede den for forbedrede Forhold for Byens Vadskekoner ved de varme Kilder i Byens Udkant. Afholdssagen fandt hurtig en ivrig Forkæmper i den nye Forening, og som bekendt er der nu Totalforbud mod Spirituosa paa Island.
Allerede i Aaret 1895 foranstaltede Foreningen en Adresse til Altinget for at anmode om politisk Valgret for Kvinder og om gift Kvindes Raadighed over sin egen Formue, men forgæves. - Samme Aar sendte den en kvindelig Repræsentant til det almindelige, politiske Møde paa det historiske Tingvalla og bemyndigede hende til at tale for Kvindesagen, Universitetet, Grundlovssagen og Afholdssagen. Det følgende Aar oprettede Foreningen et Fond, hvis Renter skulde bruges til Hjælp til fattige syge, og samme Aar indsamlede Foreningen en anselig Sum Penge til Fordeling mellem dem, der mest havde lidt ved de lige stedfundne voldsomme Jordskælv paa Sydlandet.
I de følgende Aar arbejdede Foreningen støt videre i samme Spor - den samlede Penge ind til de allerede paabegyndte Fonds, og under den nuværende Formand, Katrin Magnusson, er der bleven oprettet endnu et Fond til Støtte for fattige Barselkvinder samt et Fond til Støtte for fattige enlige Kvinder, der ikke nyder Fattighjælp. Men til Trods for dette højt tiltrængte Velgørenhedsarbejde glemte Foreningen dog ikke at arbejde paa at skaffe Kvinderne forøgede Rettigheder. Saaledes samlede den i 1909 13,000 Underskrifter blandt Landets Kvinder paa en Petition til Altinget om fuldstændig politisk Ligestillethed mellem Mand og Kvinde. Og Foreningen kan tilskrive sig en god Del af Æren for den i 1911 vedtagne Lov, der giver Kvinder lige Adgang med Mænd i alle Landets Embeder. Kommunal Valgret og Valgbarhed har islandske Kvinder jo allerede længe haft, og Katrin Magnusson har fra 1908 haft Sæde i Reykjaviks Kommunalstyrelse, hvor hun paa Grund af sin Klogskab og Dygtighed er højt skattet.
De islandske Kvinder har saaledes ifølge det af Altinget to Gange vedtagne Grundlovsforslag faaet deres Krav om politisk Ligestillelse anerkendt af Islands Mænd; men som bekendt er Grundlovens Sanktion denne Gang bleven forhindret af politiske Grunde, og de islandske Kvinder maa derfor denne Gang ligesom deres danske Søstre trøste sig med den befriende Tanke, at indadtil er dog
Sejren vunden.
