« Tilbage til søgeresultaterne
Bevis for Hustruens Ejendomsret over udlagte Effekter
(K. Nr. 1039/14 af 11 I 15).
Mellem en i Aaret 1915 falleret Mand og dennes Hustru blev der den 7. Juni 1912 oprettet en Ægtepagt, hvorved det bl. a. bestemtes, at Formuefællesskabet mellem Ægtefællerne fuldstændigt skulde ophæves, og at hvad hver af Ægtefællerne erhvervede ,,ved Køb, Arv, Gave, Selverhverv eller paa anden Maade” skulde være dens Særeje. Efter Begæring af en af Mandens Kreditorer ifølge et for Forligskommissionen ratihaberet Forlig blev der under 2. Maj 1914 foretaget Udlæg i forskellige i Ægtefællernes fælles Hjem beroende Indbogenstande, om hvilke Manden imidlertid anførte, at de var hans Hustrus Særeje, og Hustruen appellerede derefter Udlægsforretningen til Overretten. Under Appelssagen var det ubestridt, at de paagældende Genstande var erhvervede efter Ægtepagtens Oprettelse, og det blev derhos af Hustruen anbragt, at de var indkøbte af hende for hendes selverhvervede Midler, i hvilken Henseende hun anførte, af hun for egen Regning har fortsat den af hendes Mand før hans Konkurs drevne Skræderforretning, og at hun, efter at Forretningen er ovegaaet til et Aktieselskab, er Hovedaktionær heri. Det hedder nu i Dommen: „Efter Indholdet af den ovennævnte Ægtepagt kan der - i alt Fald under Hensyn til, at Manden er Fallent - ingen særlig Formodning være for, at de udlagte Genstande tilhører ham. Da nu Appellantinden har fremlagt paa hendes Navn lydende Kvitteringer for Betalingen af samtlige udlagte Effekter, og da Udlægshaveren intet af Betydning har anført til Støtte for, at disse dog skulde være købte af hendes Mand, maa det antages, at Effekterne tilhører Appellantinden.” Udlægget blev derfor ophævet.
